Fyringsrunder, spareplaner, flere platforme og færre hænder. De overskrifter vil mange danske lokaljournalister kunne nikke genkendende til.
Mille Colbjørn Holst er en af dem. Hun har som journalist på ugeavisen Sydsjællands Tidende mærket de seneste års medieudvikling på sit eget arbejdsliv.

Da hun i 2012 blev ansat på redaktionen i Vordingborg, var de to journalister og en håndfuld freelancere om at lave avisen. Selv dengang krævede den kritiske journalistik ekstra ressourcer, men i 2014 lykkedes det alligevel redaktionen at høste to priser ved Ugeavisernes Årspris for netop deres kritiske linje.

Siden er det gået ned ad bakke. Mille Colbjørn Holst fortæller, at freelancerne i dag er ude af billedet, og for øjeblikket er hun selv alene om at lave 40 siders ugeavis.

”Fagligt er det utilfredsstillende, at det er så svært at få tid til at lave grundig journalistik. Og for lokalsamfundet er det problematisk, at der ikke er ressourcer til at løfte den opgave bedre,” forklarer hun.

Ugeavisernes Årspris, som Sydsjællands Tidende vandt i 2014, blev i øvrigt slet ikke uddelt forrige år. Forklaring? Juryen fandt ingen værdige vindere – niveauet var simpelthen for lavt, kvaliteten for dårlig.

Graveren er død

Det dystre billede af vilkårene for at lave kritisk lokaljournalistik går igen i en ny rundspørge fra fagbladet Journalisten, som 278 danske lokaljournalister på primært dagblade, men også ugeaviser, har svaret på.

Tre ud af fire svarer i rundspørgen, at stigende produktionspres de seneste fem år har gjort det sværere for dem at lave kritisk lokaljournalistik.

Svarene skal ses i sammenhæng med, at de private lokalmedier på få år er blevet tyndere bemandet. Jysk Fynske Medier, der er Danmarks største lokale og regionale mediekoncern, har for eksempel været gennem otte sparerunder siden 2015.

Og hos Det Nordjyske Mediehus sagde tillidsrepræsentant Merete Ejsing Horn sidste år i forbindelse med den tredje sparerunde på bare ét år, at hun var bekymret for mediehusets evne til fremover at agere som kritisk lokalpresse.

Oven i sparerunderne skal de journalister, der er tilbage, nogle steder selv fotografere og layoute, og ofte skal de også løse flere forskellige andre opgaver end tidligere.

”Livesendinger, læsermøder, videoer, podcast og læserspørgsmål på sociale medier,” opremser en lokaljournalist i Journalistens undersøgelse og fortsætter:

”Det hele går fra den tid, man kunne researche på vigtigere historier.”

En anden skriver:

”Jeg har haft flere potentielle store historier med tilhørende dokumentation, men der er ikke ressourcer til at dyrke den slags. Graveren er død hos os.”

Udsagnet bakkes op af, at knap 18 procent af lokaljournalisterne i rundspørgen svarer, at de har oplevet at afholde sig fra at skrive kritisk om lokale magthavere – typisk fordi det ville kræve for mange ressourcer.

Ansvaret for tre ugeaviser

Den situation kan Kristian Isaksen fra Odense godt genkende. Han har ansvaret for tre af Jysk Fynske Mediers lokale ugeaviser – ofte som den eneste skribent. Hvis en historie er for stor, sender han den normalt videre til kollegerne på Fyens Stiftstidende.

”Det er fint, at den mulighed eksisterer, men for mig personligt er det selvfølgelig enormt ærgerligt,” siger han.

Ud over de tre ugeaviser, han har ansvaret for, laver Kristian Isaksen også artikler til Fyens Stiftstidende, til endnu en ugeavis og et magasin. Det er væsentligt mere, end da han begyndte i 2014.

”Men med de fyringsrunder, der er haglet ned over os de seneste seks-syv år, har vi mistet nogle kolleger, og det betyder, at vi alle sammen skal tage et større læs. Samtidig bliver der krævet mere af os i produktionen. Der er et klart mismatch imellem bemanding og krav,” siger Kristian Isaksen.

Selv kan han ikke nå at lave alt, som han gerne ville.

”Det har jeg talt med kolleger og chefer om 100 gange, og mit indtryk er, at mange andre kolleger har det på samme måde,” siger han.

Rammer arbejdsglæden og lokaldemokratiet

Ifølge Morten Skovsgaard, professor ved Center for Journalistik på Syddansk Universitet, mister journalister arbejdsglæde, når de ikke har mulighed for at følge deres instinkt om at forfølge kritiske historier, når det er nødvendigt.

”De er frustrerede over, at de ikke kan udføre det arbejde, som de gerne ville,” siger han og understreger, at det på grund af Danmarks decentrale demokrati er vigtigt, at lokale journalister også kan holde øje med magthaverne.

Den øverste chef for Mille Colbjørn Holst på Sydsjællands Tidende er Bente Johannesen, chefredaktør for Sjællandske Medier. Hun forklarer, at mediekoncernen har sagt farvel til medarbejdere, men at der ikke har været nogen store fyringsrunder.

”Så presset i vores hus tror jeg i højere grad handler om, at du skal begå dig på flere platforme end tidligere,” siger Bente Johannesen.