Der kan ligge 24 bundter a 100 aviser i bunden af Ulf Bjørntons lille varebil. Det giver fem lag, når han henter hele oplaget på 11.000 eksemplarer. Der er rigeligt plads. Det bliver først bøvlet, hvis der for eksempel er kommunalvalg, og sidetallet skrues op fra 16 til 24.

»Redaktøren og annoncechefen er glade for de ekstra sider. Men distributionschefen bliver tosset. Så der kan godt opstå nogle stridigheder der,« fortæller han.

Men det er bare en vittighed. For redaktør, annoncechef og distributionschef for distriktsavisen 2770 udgøres af en og samme person, nemlig Ulf Bjørnton selv. Sådan har det været, siden han i 2009 opgav at betale for at få avisen husstandsomdelt og i stedet begyndte selv at køre rundt og placere aviserne i 80 standere, strategisk placeret i butikker og offentlige bygninger i Tårnby Kommune.

»Se, de har min avis«

Journalisten er med på forsædet, mens Ulf kører rundt med de sidste opfyldninger af udgave nummer 203. Det er seks dage siden, avisen udkom, men der er stadig basis for at fylde op, efterhånden som de forsvinder fra standerne. I løbet af en uges tid har samtlige 11.000 aviser fordelt sig blandt kommunens 40.000 borgere.

»Se, de har min avis.«

Ulf peger på et pensionistpar, der er ved at læsse dagens indkøb – og en udgave af 2770 – på parkeringspladsen ud for Rema 1000 på Willumsvej. Her står kommunens bedste avisstander.

»Alene her kommer jeg af med 800 aviser. Når jeg kører ud med friske aviser tirsdag morgen, starter jeg her klokken 8 og kommer tilbage klokken 12, klokken 14.30 og klokken 17,« fortæller han.

Det lille butikscenter ved Tårnby Torv er et af de andre gode steder. Her står tre standere, der også skal fyldes op mange gange. Standeren på Tårnby Station er den eneste, han betaler for at have stående. Ellers er butikkerne i Tårnby glade for at kunne tilbyde kunderne en ekstra lille feature. Kun Netto siger helt nej. Formentlig fordi de er centralt styrede og ikke selv kan bestemme indretningen, gætter Ulf på. En bager på Kastrupvej aftager 150 aviser. Det samme gør den store 3F-lokalafdeling i Kastrup.

»Afdelingsformanden spurgte faktisk, om de ikke kunne få dobbelt så mange. Men jeg ved præcis, hvor mange der bliver læst, og de har ikke brug for flere. Så de får 150,« siger Ulf.

Distribution er god motion

Han er godt i gang med at runde 60 år, men han ligner ikke en mand, der længes mod pensionen. Munden står sjældent stille, og benene springer rask ind og ud af bilen med avisbundterne.

»Der er en stor bonus ved at bringe avisen ud selv, og det er den motion, man får. I de uger, jeg bringer ud, smider jeg gerne to-tre kilo. De kommer så på igen i ugen, hvor jeg skriver avisen,« fortæller han om den 14-dages cyklus, avisen produceres og distribueres i.

Havde Tårnby ligget i provinsen, havde den med sine godt 40.000 indbyggere rangeret på linje med Viborg og Fredericia. Og som disse byer havde den formentlig haft sit eget dagblad. Nu dækkes den – om end ikke særlig grundigt, mener Ulf – af ugeavisen Amager Bladet, og så af 2770.

»Venstres borgmesterkandidat i kommunen kommer fra Holstebro, og han fortæller, hvordan hans politikerkolleger i Jylland klager over, at de ikke kan gøre noget som helst, uden at pressen er i hælene på dem. Sådan er det ikke her. Her må politikerne næsten kæmpe for opmærksomhed.«

»Herude har vi det hele for os selv«

Men i forhold til 2770 kan ingen klage over manglende fokus på Tårnbys politiske forhold. Avisen er så godt som blottet for historier om nye butikker eller vellykkede kulturarrangementer. Det er små, ”hårde” nyheder om lokalplaner, miljøspørgsmål, buslinjer, tilladelser, der gives eller ikke gives, ældre- og hjemmeplejen og så videre. 

»I provinsen er ugeaviserne ofte ejet af det lokale dagblad, så de har nærmest forbud mod at bringe lødigt nyhedsstof, for det skal i den rigtige avis. Men herude har vi det hele for os selv,« fortæller Ulf.

Hver uge er der møder i de kommunale politiske udvalg, og de referater og bilag, der efterfølgende lægges på nettet, udgør en væsentlig del af kildestoffet.

»Det er nede i bilagene, man finder den gode historie. En diskussion i et udvalg starter jo ofte med, at nogen har henvendt sig, fordi der er et problem,« fortæller han.

Vi kører på den sydlige ende af Amager Landevej. Lige før knækket ved den berømte Flyvergrill peger Ulf ind på en asfaltfabrik i venstre side.

»Dem har jeg lavet mange historier om. De kan simpelthen ikke overholde de officielle støjgrænser, og jeg tvivler på, de nogen sinde kommer til det. Nu er planen, at de skal bygge en støjmur, men der er gået et år, og der er stadig ikke sket noget.« 

Lufthavnsfokus

Foran os bliver landevejen brutalt skåret over af Københavns Lufthavns landingsbane. Lufthavnen er suverænt kommunens største arbejdsplads og naturligvis kilde til mange historier. Blandt andet den, Ulf formentlig har brugt mest tid på. Efter 2014 satte han gennem en længere artikelserie lys på partikelforureningen fra flymotorer, der ikke mindst belaster alle de lufthavnsansatte, der dagligt må indånde flyudstødningen. 

»Jeg syntes selv, jeg havde været for dårlig. Ekstra Bladet og Politiken havde skrevet om det, og da 3F herude så rejste en sag om det, måtte jeg simpelthen tage mig selv i nakken og gå ind i det. En gang imellem vil jeg gerne prøve at flytte nogle hegnspæle.«

Tårnby Kommune er større, end man tror. Fra det københavner-rettede Amager Strandpark i nordøst til landsbyer og marker i syd. De gamle bondelandsbyer er i dag bare lokaliteter i den store kommune, men de har fået hvert deres blå skilt, der markerer stednavnet: Tømmerup, Viberup, Ullerup.

»Det er faktisk mig, der har fået de skilte op,« siger Ulf og fortæller om, hvordan han på et tidspunkt spurgte Tårnbys socialdemokratiske borgmester gennem 22 år, Henrik Zimino, hvorfor landsbyerne ikke var markeret. Og borgmesteren, der måske så en irriterende aviskampagne komme snigende, gjorde kort proces og fik skiltene sat op.

Redaktion i en staldbygning

Vi nærmer os 2770’s redaktion. De sidste 300 meter er grusvej. I staldbygningen til et lille husmandssted i Ullerup bor byens førende avis. Et lille, lavloftet rum, der mest minder om et arkiv med bøger, mapper og papirer fra gulv til loft. Et lille vindue i muren ind til en stald med to heste er dækket af et gardin – for at hestene ikke skal blive forstyrret.

»Her kan godt lugte lidt sært nogle gange. Det er, hvis der ligger en død mus under gulvet. Men det går væk igen,« forklarer Ulf.

Han har boet på Amager det meste af sit liv, og hans lokaljournalistiske virke går lidt over 20 år tilbage. Som sekretær for en paraplyorganisation for foreninger i Tårnby var han med til at starte Tårnby-bladet, som skrives af frivillige i foreningerne. Men der opstod uenighed om den redaktionelle linje, og Ulf røg ud. I stedet startede han i 1996 avisen 2770. Efter kun to år blev 2770 købt af Amager Bladet, der havde den som anden sektion med Ulf som lokalredaktør frem til 2007. Det var for øvrigt i de år, Anker Brink Lund lavede en stor, kritisk undersøgelse af ugeaviser og i Journalisten omtalte Amager Bladet som ”fyrtårnet” i undersøgelsen.

I 2007 besluttede den daværende ejer, Berlingske Media, imidlertid at spare sektionen og Ulf væk. Og så var det i princippet bare at fortsætte, hvor han havde sluppet, med at køre 2770 som en enmandsbiks.

Godt pakket ind af bogstakke og reoler står et hæve-sænkebord med en computerskærm. Her ombrydes 2770 i InDesign på Ulfs pc. 

InDesign er »pærenemt«

»Det er pærenemt,« udbryder layouteren – Ulf – og henter skabelonen frem. De fleste annoncer ligger allerede klar. Annoncesalget er så afgjort den del af jobbet, han er mindst glad for, men heldigvis har han mange faste annoncer, der kører hver eller hver anden uge. Spisestedet Løjtehus på Løjtegårdsvej skal have en stor, gul halvsides på side 3 i hvert eneste nummer. De var med helt fra starten. Meny og SuperBrugsen har også helsides annoncer i hvert nummer. Enkelte af de små annoncer har Ulf selv hjulpet de handlende med at layoute.

Men annoncerne må højst udgøre halvdelen af indholdet, pointerer han. Og de indirekte annoncer – pressemeddelelserne – har heller ikke meget at gøre i avisen.

»Jeg får masser af dem, så jeg kunne i princippet bare plastre det hele til. Hvis jeg ville, kunne jeg lave en lorteavis på den halve tid.« 

Ulf viser det digitale billedarkiv. Der er billeder fra stort set alle afkroge af kommunen og tilsvarende en hob af mennesker. Det hele er grundigt kategoriseret med nøgleord, så han nemt kan finde billeder, der kobler eksempelvis en politiker med en politisk modstander eller en lokation. Mange af billederne blev taget af Amager Bladets fotograf, da 2770 hørte til der, men nyere billeder har Ulf Bjørntons navn i fotobylinen.

Ambitionerne fejler ikke noget

En af 2770-hulens vigtigste værktøjer er en fødselsdagsliste. Samtlige vigtige personer i og med tilknytning til Tårnby er registreret med fødselsdato, så Ulf altid kan gå ind og finde runde fødselsdage til den faste rubrik ’Folk og fæ’ på side 2. 

»Det var faktisk sådan, jeg fik forsidehistorien til dette nummer. Jeg så, at Camilla Schwalbe – byrådets socialdemokratiske kronprinsesse – fyldte 30, så jeg ringede til hende for at få et citat. Og så fortalte hun mig, at hun trækker sig ud af politik. Så den havde jeg solo.«

Det er mandag, midtvejs i 2770’s 14-dages interval. Det meste af sidste uge gik med at køre avisen ud, samt praktiske gøremål som for eksempel af sende fakturaer ud. I denne uge starter produktionen af næste nummer for alvor op. Ulf har en håndskrevet oversigt, hvor der med mikroskopiske bogstaver står idéer og status på avisens elementer.

»Jeg læser lige Amager Bladet igennem først. Mest for at se, om de har lavet nogle historier om Tårnby, for så gider jeg ikke også lave dem. Det sker dog sjældent,« kommer det tørt.

De redaktionelle ambitioner fejler ikke noget, selv om det er avisproduktion fra hånden til munden, og selv om det ikke er nogen guldgrube. Det sidste fik Ulf sagt flere gange i løbet af dagen. De penge, han kan give sig selv i løn, ligger noget under lønnen for en fagbladsjournalist og også noget under det, han selv fik som ansat på Amager Bladet. Men det er nok til, at det ikke undergraver glæden ved at lave en god og vigtig lokalavis. Og så kan der blive til røde bøffer og rødvin, når der for eksempel er kommunalvalg med valgannoncer til en 24 siders-udgave.

Så må man bare tage med, at distributionschefen bliver tosset.