Når journalister på blandt andet Ekstra Bladet, Metroxpress, Jyllands-Posten og Nordjyske Medier bliver inviteret på rejser for at lave rejsereportager, vil der i toppen af artiklen fremover stå, hvem der har betalt for turen.
Dermed vil aviserne følge Forbrugerombudsmandens nye anbefaling for rejseartikler. I sidste uge udsendte forbrugerombudsmand Christina Toftegaard en pressemeddelelse, hvor hun præciserede, at det skal stå i toppen af rejseartiklen, hvis turen er betalt.
”Det skal stå i begyndelsen, så man ved, at der er en kommerciel hensigt,” sagde Christina Toftegaard til Journalisten i sidste uge.
Fem aviser siger ja
Journalisten har spurgt en række dagblade, om de vil efterkomme Forbrugerombudsmandens anbefaling – og det vil Ekstra Bladet, Nordjyske Medier, Frederiksborg Amts Avis, Jyllands-Posten og Metroxpress.
Ifølge administrerende redaktør på Jyllands-Posten Viggo Lepoutre Ravn vil JP placere en faktaboks, der på print ”står tættest muligt på artiklens indledning”, forklarer han.
I artiklens digitale udgave vil det ifølge Viggo Lepoutre Ravn fremgå inden for de første skærmbilleder.
Politiken i tænkeboks
På Politiken siger redaktionschef for Forbrug & Liv Tanja Parker Astrup, at avisens rejseredaktør, Tina Krongaard, er bortrejst. Politiken vil se nærmere på Forbrugerombudsmandens anbefaling hurtigst muligt.
Tanja Parker Astrups umiddelbare reaktion er, at det ikke er sikkert, at Politiken vil deklarere på samme måde, som Forbrugerombudsmanden har aftalt med Metroxpress.
Politiken har nemlig allerede interne regler, der ifølge hende forhindrer, at sponsorer får redaktionel indflydelse.
”Vi indgår ikke aftaler om indhold, vinkel eller publiceringstidspunkter,” siger Tanja Parker Astrup.
I dag oplyser Politiken det i rejsereportager, hvis turen er betalt af for eksempel et rejsebureau eller flyselskab. Men det optræder i bunden af artiklen, ikke i toppen.
”Det er relevant at oplyse, men det er ikke styrende for vores journalistiske artikler. Derfor er det ikke mere fremtrædende,” siger Tanja Parker Astrup.
Det er ikke en reklame
Tanja Parker Astrup mener, at balancen vil tippe, hvis det skal stå i toppen af artiklen, at turen er betalt.
Hvis Politiken for eksempel har været på en rejse betalt af flyselskabet Emirates, vil det efterlade læserne med det indtryk, at det er en annoncetekst for Emirates.
”Og det er ikke tilfældet.”
For Politiken ville det ifølge Tanja Parker Astrup for eksempel være mere oplagt at lave en faktaboks om, at rejsen var betalt – men med en tilføjelse om, at Politiken ikke accepterer krav fra selskaber om at skrive eller udelade bestemte ting.
Læserne bør have besked
Christina Toftegaard siger, at begrundelsen for den tydeligere deklarering er, at der nogle gange ”kan være tale om rejser for mange penge”. Det bør læserne vide.
”Vi mener, at der er en kommerciel hensigt, når rejsen er betalt af et rejsebureau,” siger hun.
Men selv om rejseselskabet har et kommercielt motiv, er det jo stadig journalisten, der bestemmer, hvad der skal stå i artiklen?
”Selvfølgelig er det det. Men hvis man får tilbudt en rejse til et betragteligt antal tusinde kroner, er det ikke sikkert, at man er upåvirket af, at rejsen er betalt,” siger Christina Toftegaard.
Politiken har ikke en kommerciel hensigt
Tanja Parker Astrup siger, at rejseselskaberne er en kommerciel partner.
”Men Politiken har ikke en kommerciel hensigt med teksten,” forklarer hun.
Men der er vel et kommercielt mellemværende mellem jer og virksomheden, der betaler turen?
”Vi vil gerne servicere læserne, og det er dyrt. Jeg ville ønske, at vi flød i penge, så vi kunne tage på alle reportagerejser selv. Det er der bare ikke mulighed for – og det har der ikke været i mange år,” siger hun.
Hvornår var en rejsereportage sidst negativ?
Christina Toftegaard kan ikke huske, at hun har set en rejseartikel, der var negativ. Og dermed adskiller rejseartikler sig fra anmeldelser inden for kulturjournalistikken, hvor anmeldere for eksempel kommer gratis ind til koncerter.
”For mig at se kan man ikke sige, at der inden for rejseartikler er en anmeldertradition som på kulturområdet,” siger Christina Toftegaard.
Tanja Parker Astrup siger, at Forbrugerombudsmanden har ret i, at rejseartikler har en anderledes vægtning af nyhedskriterierne end for eksempel indlandsnyheder.
”Formålet med rejseartikler er at inspirere læserne og give dem nyttige oplysninger – hvor de kan spise, og hvad de kan lave med deres børn,” siger hun.
Hovedformålet med rejseartikler er ikke at lave kritisk, undersøgende journalistik.
”Men vi skriver kritisk, hvis vi støder på noget.”
Kritisk ophold i Blokhus
Politiken har for eksempel skrevet en kritisk rejsereportage om et badehotel i Blokhus, hvor betjeningen i restauranten var så dårlig, at journalisten udvandrede.
Politiken har også skrevet om ’De Faldnes Dal’ uden for Madrid, hvor diktatoren Francisco Franco ligger begravet. En jury kårede i 2014 artiklen til årets bedste rejseartikel fra Spanien. Men prisen blev aldrig uddelt, fordi artiklen var for kontroversiel. Det forklarede Juan Francisco Cervero, direktør for Den Spanske Stats Turistbureau i Danmark.
”Jeg repræsenterer Spanien og mit lands interesser. Det kunne få store konsekvenser for vores kontor i Danmark, hvis vi uddelte en pris til en historie om Franco,” sagde han dengang til Politiken.
Juan Francisco Cervero tilføjede, at det var en fejl at arrangere en pressetur til Francos mindesmærke, og det vil han tage op med sine samarbejdspartnere i Madrid.
Det siger fem aviser:
Nordjyske Medier. Chefredaktør Lars Jespersen:
”Vi vil følge anbefalingen og fremover skrive i toppen af artiklen, hvem vi var inviteret af, når der er tale om invitationsrejser.”
Ekstra Bladet. Chefredaktør Karen Bro:
”Vi følger Forbrugerombudsmanden, og vi har ingen problemer med at skrive det i toppen.”
Frederiksborg Amts Avis. Chefredaktør Palle Høj:
”Vi har tænkt os at efterleve den nye varedeklaration.”
Jyllands-Posten. Administrerende redaktør Viggo Lepoutre Ravn:
”På JP har vi altid informeret vores læsere om det, hvis der har været tale om, at journalisten var inviteret på en rejse. Det vil vi fortsat gøre – dog efter Forbrugerombudsmandens præcisering nu med den forskel, at teksten vil fremgå af en faktaboks, der på print står tættest muligt på artiklens indledning, og i artiklens digitale udgave fremgår inden for de første skærmbilleder, hvori artiklen vises.”
Allerede i sidste uge meddelte Metroxpress, at avisen fremover vil markere rejseartikler, sådan som Forbrugerombudsmanden ønsker det.
2 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
Det ville have været umuligt at opretholde mit image som "en sur, gammel mand", hvis jeg altid havde skrevet positivt om de rejsemål, jeg har besøgt på andres regning.
Det gav lidt dønninger efter en inviteret tur, at jeg for nogle årtier siden skrev, at kirkegården var det mest livlige sted i landsbyen, hvor vi boede i en uge. Men sådan var det!
I en årrække har jeg arrangeret adskillige presserejser til ferierejsemål - både i min funktion som informationschef for en af Danmarks største rejsearrangører og som selvstændig konsulent i branchen.
Hver gang har formålet været at få rejsemål, udflugter og indkvarteringssteder vurderet og anmeldt af professionelle rejsende med erfaring i og forstand på at være læsernes vaghunde.
Såfremt der var blevet skrevet ukritisk positivt, er jeg sikker på, at læserne / rejsekøberne nok skulle have reageret.
Jeg kender ingen i rejsebranchen, der har noget som helst imod, at det oplyses, hvem der har inviteret.
Til gengæld kender jeg heller ingen i rejsebranchen, der markedsfører deres produkter med annoncer, der viser, hvor mange stjerner deres produkt er blevet vurderet til i lighed med bogbranchen, film- og teaterbranchen osv.
Fortæl mig, hvornår en forbrugeranmeldelse ikke har en kommerciel hensigt. Derfor er det banalt vrøvl forbrugerombudsmand Christina Toftegaard siger, at sådan er det, når en rejse er betalt af et rejsebureau. Det er en grov beskyldning, at hun påstår en rejseartikel aldrig er kritisk. Det er også besynderligt, at flere redaktører accepterer påstanden og på den måde svigter deres egne journalister. Så længe de skriver, hvad de mener, er det vel fair nok over for læserne. -Jeg ser ikke nogen forskel i de mange andre emner, hvor "midlet" er betalt. Lad mig blot nævne biltest med bil og benzin til rådighed en uges tid. Bøger, musik, film, teater, sport alt sammen leveret kvit og frit med det formål at få det omtalt og solgt. Er det måske ikke en kommerciel hensigt?