Metroxpress strammer op på deklaration af rejseartikler

Metroxpress vil fremover skrive det i toppen af rejseartikler, hvis turen er betalt af et rejseselskab. Forbrugerombudsmand Christina Toftegaard har nemlig præciseret, at sponsornavnet skal stå først i artiklerne. ”Det er ikke tydeligt for læserne, hvis det står til sidst,” siger hun 
  • Liselotte Sabroe/Scanpix
    Metroxpress vil øverst i rejseartikler oplyse, om journalistens tur var betalt af en sponsor
25.10.2017 · 08:43

I foråret 2017 kontaktede Forbrugerombudsmanden gratisavisen Metroxpress for at spørge, om bestemte tekster i Metroxpress egentlig var redaktionelt indhold eller betalt af annoncører.

”De havde nogle pointer, det var helt klart,” siger chefredaktør på MX Jonas Kuld Rathje om Forbrugerombudsmandens henvendelse.

Henvendelsen førte til en forhandling mellem Forbrugerombudsmanden og Metroxpress. Nu indfører Metroxpress nye guidelines, hvor det præcist fremgår, hvordan indhold med sponsorinteresser skal markeres – for eksempel skal det tydeligt skal fremgå, hvis en rejseartikel er betalt af et rejseselskab.

Skiltning skal stå øverst 

I dag er det praksis på en række medier at nævne selskabets navn nederst i artiklen. Men ifølge Forbrugerombudsmanden skal sponsoren nævnes i toppen af artiklen, så læserne ved, at der er en kommerciel hensigt - før de begynder at læse artiklen.

”Efter vores opfattelse vil sådan en tekst være omfattet af markedsføringslovens regler om, at den kommercielle hensigt skal oplyses tydeligt. Det er ikke tydeligt for læserne, hvis det står til sidst, når man er færdig med at læse artiklen. Det skal stå i begyndelsen, så man ved, at der er en kommerciel hensigt,” siger Christina Toftegaard.

Medierne behøver ikke skrive ”reklame”.

”Men de skal skrive, at rejsen er betalt - og hvem den er betalt af,” forklarer hun.

MX retter ind

Ifølge Jonas Kuld Rathje vil Metroxpress fremover markere rejseartikler som Forbrugerombudsmanden ønsker det. Det sker samtidig med at Metroxpress indfører nye guidelines for deklarering af kommercielt indhold.

”Der er ingen tvivl om, at betalt indhold og nye annonceformater er kommet for at blive. Så vi er tilfredse med retningslinjerne. Det ville være glædeligt, hvis de kom til at gælde for alle medier, fordi det i dag bliver gjort på forskellige måder på forskellige medier,” siger Jonas Kuld Rathje.

Efter Forbrugerombudsmandens praksis er der følgende krav til markering af tekster med en kommerciel hensigt:

  • Hvis en tekst er betalt eller leveret af en annoncør, og annoncørens navn eller logo bliver vist i forbindelse med teksten, vil teksten være reklame for virksomheden
  • Hvis en tekst fremstår som redaktionel, er visning af en annoncørs logo eller en ikke iøjnefaldende markering med ”annonce” ikke i sig selv en tilstrækkelig reklamemarkering
  • Det er i strid med god markedsføringsskik, hvis en annoncørs navn eller logo er placeret på en måde, så det ikke er tydeligt for læseren, om en tekst er reklame eller redaktionelt stof, og
  • Det skal være tydeligt i toppen af en tekst, hvis der er en kommerciel hensigt, så læseren er klar over det, når læseren vælger at læse teksten.

Kommentar

28/10/2017 - 11:49

Rejseredaktør Ejvind Olesen

Åh, nej nu igen. Der er altså ikke noget odiøst i, at en avis eller medie får betalt en rejse for at få den anmeldt. Det bliver først et problem, hvis journalisten lader sig påvirke af invitationen. Og hvorfor kun rejser?

Hvad med bil til disposition i en uge, eller mere , frit og i reglen med benzin betalt, for at få den omtalt. Hvad med billetter til Det Kgl. og koncerter og lignende med fribilletter for at få de anmeldt og omtalt. Skal der også så i starten af artiklen: Vi var inviteret af Operaen til Rigoletto?

Eller hvad med FCK i Parken "Vi var inviteret af FCK til at se kampen mod Brøndby i Parken.

Eller hvad med anmeldelsen af de mange bøger, som nu udkommer op til jul. "Vi har fået tilsendt bogen fra Gyldendal".

Jeg ser endda væk fra, at bogen (og musik) i reglen er en del af lønnen til anmelderen.

30/10/2017 - 12:17

Hans Sørensen

@Ejvind: Så for at læseren selv skal kunne bedømme, så skriver man, at rejsen er betalt. End of story.

Og ja, gør det samme med eksklusive bilture sydpå.

Musik er praktisk talt gratis i dag, så jeg tror ikke mange anmeldere på etablerede medier ser det som en del af lønnen.

Bøger; det er også et mindre beløb ift. meget dyre rejser og bilture. Det kan løses ved, at det står i kolofonen, at bøger altid er betalt af forlaget.

Jeg kan ikke se, hvordan man kan være imod mere åbenhed?

Seneste jobopslag

DYRENES BESKYTTELSE SØGER ERFAREN KOMMUNIKATIONSCHEF

Dyrenes Beskyttelse
Ansøgningsfrist: 15.05

Redaktør til kvalitetsforlag med højt til loftet

Kristeligt Dagblads Forlag
Ansøgningsfrist: 15.05

Samvirke søger Danmarks bedste madskribent

COOP
Ansøgningsfrist: 11.06

Press and Communications Consultant

KMD
Ansøgningsfrist: 20.05

Kommunikationsmedarbejdere til Aarhus Universitetshospital

Region Midtjylland
Ansøgningsfrist: 02.05

Journalist til Ugeskrift for Læger

Lægeforeningen
Ansøgningsfrist: 08.05

Redaktør til medlemsmagasinet Frie Skoler

Frie Skolers Lærerforening
Ansøgningsfrist: 14.05

Pressekonsulent

Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering
Ansøgningsfrist: 13.05

Kommunikationsmedarbejder til Haderslev Kommune

Haderslev Kommune
Ansøgningsfrist: 06.05

Studentermedhjælper til SoMe og kommunikation til Danske Mediestuderende

Danske Mediestuderende
Ansøgningsfrist: 05.05

Kommunikationsmedarbejder (journalist)

Region Syddanmark
Ansøgningsfrist: 10.05

Journalist til kommunikationsopgaver i Helsingør Stift

Helsingør Stift
Ansøgningsfrist: 04.05

Kommunikationsansvarlig

Kunstforeningen GL STRAND
Ansøgningsfrist: 01.05

Information søger korrespondenter

Information A/S
Ansøgningsfrist: 30.04

KOMMUNIKATIONSCHEF

Krifa
Ansøgningsfrist: 14.05

Kommunikationskonsulent med teknisk snilde og politisk flair

FARMAKONOMFORENINGEN
Ansøgningsfrist: 08.05