Onsdag skrev Journalisten, at netmediet Elektronista ifølge mediejurist Peter Lind Nielsen ikke markerer annoncørbetalt indhold tydeligt nok.
Elektronista har markeret en artikelserie om digital sikkerhed med et banner i toppen, hvor det fremgår, at serien er lavet ”i samarbejde med Kaspersky”.
Forbrugerombudsmanden slår fast, at ”i samarbejde med” ikke er godt nok, hvis der er penge mellem parterne.
Forbrugerombudsmanden, som afgør sager om skjult reklame, vil ikke vurdere konkrete sager, men udtaler sig på generelt plan.
”Hvis man har en aftale med en virksomhed om at eksponere et produkt eller selve virksomheden, så skal det fremstå tydeligt, at der er tale om reklame,” siger fuldmægtig i Forbrugerombudsmanden, Marie Asmussen.
Ikke rendyrket reklame
I et andet eksempel fra Elektronista – artiklen ”Det perfekte hjemmekontor for under 1000 kroner” – står i en linje under artiklen, at der er tale om et samarbejde med DBA Guide.
Elektronistas redaktør, Christiane Vejlø, sagde til Journalisten i går, at hun er uenig i, at det ikke står klart nok for læserne, hvad der er tale om. Hun mener heller ikke, at der er tale om ”rendyrket reklame”, men partnerskaber.
Hun peger på, at der under artikler, som de omtalte virksomheder har betalt for, står en beskrivelse af Elektronistas såkaldte ”brandteam” i en boks, hvor der blandt andet står: ”Elektronista Brandteamet arbejder med kommercielle partnere. Artikler kan derfor indeholde affiliate links, native content eller videoer.”
”Jeg mener bestemt, at man skal gøre opmærksom på, at ting er kommercielle. Det er også grunden til, at der fire steder i artiklen står, at den er kommerciel. Hvis man klikker sig ind på guiden, kan man som bruger ikke undgå at se, at det er kommercielt content," sagde Christiane Vejlø.
Læseren skal forstå, at indholdet er betalt
Marie Asmussen siger dog til Journalisten, at deklarering af betalt indhold skal stå i starten af omtalen.
I publikationen "gode råd til bloggere om skjult reklame" skriver Forbrugerombudsmanden følgende eksempler på tydelig markering af betalt indhold:
”Reklame, annonce, betalt indlæg og sponsoreret indlæg.”
”Markeringen 'i samarbejde med' vil efter Forbrugerombudsmandens vurdering ikke være tilstrækkelig. Simpelthen fordi det efter vores opfattelse ikke gør læseren tilstrækkeligt opmærksom på, at det her er noget, man har fået betaling for at skrive,” siger Marie Asmussen til Journalisten.
Reklame, hvis virksomheden promoveres
Peter Lind Nielsen fortalte til Journalisten, at et samarbejde mellem medier og virksomheder i visse tilfælde kan være berettiget uden at kalde det reklame – dog kun, hvis virksomheden blot bidrager med viden, og aldrig hvis virksomheden betaler mediet.
Hvor går grænsen? Hvornår er et samarbejde reklame?
”Definitionen på en reklame er, om det er noget, der har til hensigt at promovere eller fremme afsætningen af virksomhedens produkt,” siger Marie Asmussen.
Derudover forklarer hun, at det afgørende for, om en aktivitet er omfattet af markedsføringsloven, om den, der eksponeres, udbyder varer og tjenesteydelser på markedet.
I den pågældende artikel i serien om digital sikkerhed, anbefaler Elektronista konkret et gratis produkt, som Kaspersky udbyder. Men at det er gratis gør ifølge Marie Asmussen ingen forskel. Så længe det er en vare, der udbydes på markedet, falder det ind under markedsføringsloven.
Markering på alle platforme
Det er ikke kun i selve artiklen, at der skal stå, at det er betalt indhold, fastslår Maria Asmussen. Det skal fremgå klart af alle omtaler, også hvis det betalte indhold lægges på forsiden eller på sociale medier.
”På hver enkelte omtale skal det være så tydeligt markeret, at du som læser er klar over, at du læser en reklame,” siger Marie Asmussen.
På forsiden af Elektronista.dk er annoncørbetalt indhold markeret med en orange boks med ordet ”Brandteam” – navnet på den redaktion, der står for Elektronistas kommercielle samarbejder.
Christiane Vejlø sagde i går til Journalisten, at hun også her mener, det er markeret tydeligt nok, at der er tale om indhold, som annoncører har betalt.
Ønsker bedre kontrol
Tidligere har Forbrugerombudsmanden sagt til Journalisten, at man vil kontrollere mediernes brug af skjult reklame bedre.
Marie Asmussen kan ikke sige, om Forbrugerombudsmanden har tænkt sig at handle på det konkrete eksempel vedrørende Elektronista.
Opdatering 19/5 klokken 10.01: Christiane Vejlø har i en mail efter publicering oplyst, at man nu vil ændre ”kategorien brandteam til sponsoreret”. I den artikelserie, som Journalisten har gennemgået, optræder dog stadig en boks i starten med formuleringen ”i samarbejde med” og uden ”sponsoreret”.
Journalisten har siden torsdag formiddag forsøgt at få et interview med Christiane Vejlø. Vi forsøger fortsat.
4 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
Kære Christiane
Tak for svar.
Vi tilstræber på læsernes vegne at stille de spørgsmål som sagen kræver, også både opfølgende og kritiske, så sagen fremstår belyst.
Det er jo det, man bruger journalistik til :-) Det håber jeg, du både forstår og anerkender.
Mvh
Hej Øjvind
Jeg var i workshop hele formiddagen til jeg tog telefonen lidt i 14 og artiklen skulle åbenbart ud kl. 14. Mit svar kom umiddelbart derefter.
Jeg har på ingen måde skiftet holdning. Vi har ændret kategorien i forhold til anvisningerne. Men min holdning er stadig den samme.
Og hvorfor må man nu som kilde ikke selv forfatte sine svar? Hvem skal så forfatte dem? :-)
Jeg vil som sagt vældig gerne deltage i snakken om mediernes fremtid, kommercielt indhold, nye forretningsmodeller, lovgivning, nedsmeltningen af eksisterende rammer osv. Jeg finder problematikken vanvittigt interessant og er om nogen interesseret i en win win win situation mellem læsere, medie og dem pengene nu kommer fra. Og vi skal jo gerne finde en måde medierne kan komme godt ind i fremtiden på. Jeg laver et laaangt blog indlæg når mit arbejde tillader det. Men når det nok desværre ikke til morgen.
Kære Christiane Vejlø
Tak for din kommentar. Vi håber, du også vil stille op til interview, som vi har tilbudt dig.
Der er mange ubesvarede spørgsmål, og vi lægger stor vægt på at interviewe kilderne og ikke nøjes med korte selvforfattede mailsvar, i en sag, hvor kilden har skiftet så markant holdning på kort tid.
Vi kontaktede dig første gang per mail klokken 10.10 i formiddags for at få et interview på baggrund af Forbrugerombudsmandens vurdering. Vi forsøgte flere gange derefter at få en kommentar fra dig.
Mange venlige hilsner
Jeg aflagde kommentar til Journalisten så snart jeg blev bekendt med denne opfølgende artikel og ønsket om endnu en udtalelse. Det var kort tid efter artiklen var publiceret. Artiklen ender med at jeg er blevet kontaktet og man afventer en kommentar fra mig.
Journalisten har nu informeret mig om at de ikke ønsker at bringe min kommentar til denne artikel. Men istedet har besluttet at skrive en ny artikel. Men det fremgår i artiklen stadig som om de venter på mig. Jeg synes det er ejendommelig praksis at bede en kilde udtale sig og så vælge udtalelsen fra og lade det fremstå som om kilden har valgt ikke at udtale sig. Jeg bringer derfor min kommentar her:
"Vi har fire steder i løbet af artiklen gjort opmærksom på at det var content med kommercielt indhold. Blandt andet med et stort banner i starten. hvis det er skjult reklame skulle jeg mene det er meget slet skjult. Jeg kender faktisk ingen andre blogs eller medier der ligefrem fire steder ved en artikel markerer at det er noget andet end regulært redaktionelt indhold. Men nu har vi ændret kategorien brandteam til "sponsoreret". Og igen jeg synes det er et vanvittigt interessant emne som jeg synes kalder på debat og også belysning af de forandringer mediebranchen er i".
Og ja jeg vil meget gerne deltage i en debat. Men det er jo lidt svært når mediet i dette tilfælde bestemmer hvad man må sige hvor og hvornår.
Venlig Hilsner
Christiane Vejlø