Kilder forstod ikke, de medvirkede i betalt indhold

”Hvis jeg havde været opmærksom på, at det var en sponsoreret artikel, ville jeg absolut ikke have medvirket,” siger professor Karen Wistoft, der udtalte sig om børn og madlavning i Politiken. Både hun og en anden kilde overså oplysninger om, at indholdet var annoncørbetalt

Børn føler sig betydningsfulde og stolte, når de får lov til at hjælpe med madlavningen. Sådan fortalte professor i madkundskab Karen Wistoft rutinemæssigt til Politiken i en artikel om børn og madlavning. Men hvad hun ikke havde bidt mærke i, var, at hun samtidig indirekte reklamerede for firmaet RetNemt, der tjener penge på at sælge og udbringe måltidskasser.

Artiklen var nemlig sponseret af RetNemt – såkaldt annoncørbetalt indhold eller ’native’. Og havde det stået klart for hende, havde hun aldrig udtalt sig.

”Hvis jeg havde været opmærksom på, at det var en sponsoreret artikel, ville jeg absolut ikke have medvirket. Jeg er forsker, og min forskning skal formidles som fri og uafhængig af produktion og penge. Derfor skal jeg ikke i lommen på kommercielle firmaer,” forklarer hun.

Hun anerkender dog samtidig, at fejlen først og fremmest er hendes egen. Hun fik nemlig en mail fra journalisten, og da hun efterfølgende gik ind og nærlæste den, stod der, at der var tale om annoncørbetalt indhold. En oplysning, hun simpelthen havde overset.

”Advertorial-genren er helt ny for mig. Jeg talte med journalisten i telefonen og hørte bare ”artikel til Politiken”, og så overhørte jeg, at et firma skulle have deres logo sat på, samt at der ville blive henvist til firmaet i artiklen,” fortæller hun.

Følte sig tryg ved Politiken

Artiklens anden kilde er Helle Brønnum Carlsen. Hun underviser i madkundskab på en professionshøjskole, men har gennem mange år også været madanmelder, blandt andet på Politiken. Præcis som det skete for Karen Wistoft, opdagede hun først bagefter, at hun medvirkede i en sponsoreret artikel.

”Jeg kan kun forklare det med travlhed. Man får en mail, hvor der står noget med en artikel på Politiken. Der har jeg jo selv arbejdet, så det er jeg helt tryg ved. Derfor overser jeg, at der står, den er sponsoreret, for den slags har jeg ikke været vant til. Jeg læser bare henvendelsen ind i den klassiske genre,” siger Helle Brønnum Carlsen.

Bagefter er hun ”eddikeærgerlig”, for heller ikke hun har lyst til at reklamere for et kommercielt firma.

”Det er vigtigt for mig som journalist og meningsdanner at holde min sti ren. Havde det så været noget oplysende fra Fødevareministeriet, men måltidskasser – dem har jeg ikke noget til overs for.”

Både hun og Karen Wistoft erkender, at fejlen primært ligger hos dem selv. Men samtidig ville de begge have ønsket, at journalisten havde gjort sig mere umage med at forklare, at der ikke var tale om en almindelig artikel.

”Hun burde have sagt: Du skal være opmærksom på, at det her er en anden genre, end du er vant til. Det ville jeg gerne have haft understreget,” siger Helle Brønnum Carlsen.

Kilder skal bekræfte, at de forstår konteksten

Line Prasz er kommerciel redaktør på Politiken og har ansvaret for det annoncørbetalte indhold. Hun fortæller, at det er første gang, hun oplever, at kilder ikke har forstået, hvad de deltager i.

”Vi har 100 procent klare retningslinjer for, hvordan kilderne skal informeres. De skal have en mail, hvor det fremgår, hvad de medvirker i, gerne med eksempler, så de eksempelvis kan se, hvor firmaets logo står. Når journalisten taler med dem, skal de gennemgå det igen og få bekræftet, at kilden forstår, at det ikke er en normal artikel, de medvirker i,” fortæller Line Prasz.

Hun slår fast, at det ikke må ske, at kilder først efterfølgende bliver klar over, at de har stillet op til annoncørbetalt indhold.

”Det er jo os, der er afsendere, og ingen må være i tvivl om, hvad de medvirker i. Så det her vil vi tage fat i med det samme.”

Ifølge Line Prasz er der ganske stor velvilje hos kilderne til at deltage i annoncørbetalt indhold.

”Da jeg startede, tænkte jeg, det kunne blive et problem at finde kilder. Og det er klart, at det tager længere tid, end når du sidder på Politikens redaktion og ringer rundt. Men der er faktisk mange, der gerne vil deltage og føler sig helt trygge med det. Og så er der naturligvis også en del, der ikke er interesserede, eller måske ikke må for deres arbejdsplads.”

2 Kommentarer

Jesper Bech Pedersen
20. SEPTEMBER 2017
Undskyld, men sidder
Undskyld, men sidder journalister på Politiken virkelig og laver annoncørbetalt indhold om formiddagen og uafhængig journalistik om eftermiddagen? Eller er det bare artiklen her, der er uklar på det punkt?

Hvis det er sådan, avisbranchen skal overleve, så lad den hellere dø hurtigt.
Lars Hedegaard Pedersen
15. SEPTEMBER 2017
Går den så går den... ;-) Det
Går den så går den... ;-) Det et grundlæggende helt forkert, at det er en journalist fra Politiken og ikke annoncøren (firmaet) selv, som henvender sig til kilden. Så havde der været rene linjer.

Men gætter på, at Politiken måske lige kom til at bøje reglerne for at nå hjem på budget.