Et opråb til bureauer, virksomheder og influenter.

Sådan betegner kommunikationsbureauet Step selv den kampagne, de nu sætter i søen. Budskabet er klart: Hvis influenterbranchen nogensinde skal de mange kreative og konkurrenceforvridende former for aflønning til livs, må alle aktører stå sammen om at kræve, at alle influenter aflønnes i kroner og øre. Hver gang.

”Mit håb er, at vi kan vise en fælles stemme, uanset om man er influent, bureau eller brand,” siger Nikolaj Fænø Skarbye, head of sales i Step Influence, som er en del af Step.

Bureauet er netop gået i luften med et site, hvor de opfordrer influenter og andre på influentermarkedet til at skrive under på, at de kræver influenter-løn i penge – og ikke i naturalier, gavekort eller virksomheds-coins, som der ofte opereres med i markedet.

I januar var Step ellers selv blandt de bureauer, som fik kritik for at have aflønnet influenter med gavekort. Det, der dengang hed Step Movers, er siden blevet til Step Influence. Sagen fik bureauet til at vedtage, at influenter hos dem altid skal have et honorar i kroner og øre sammen med de produkter, de reklamerer for.

Nu tager Step altså endnu et initiativ.

”Du kan heller ikke få sendetid i TV 2’s reklameblokke, hvis du sender vedkommende, der styrer den sendetid, et Gucci-ur. Eller få annonceplads på Facebook, fordi du sender dem en flaske vin,” siger Nikolaj Fænø Skarbye.

Influent, kend din værdi

Han peger på, at når influenter aflønnes i produkter, er de forpligtet til at betale skat af dem. Nogle bureauer og virksomheder sender ifølge ham produkter direkte til influenterne uden at have lavet en aftale på forhånd – og så står influenterne enten med en opgave om at sende produkterne retur eller betale skat af dem.

Indsatsen med at lave gode stories eller opslag om produkter kræver ofte mere tid – og måske udgifter til en fotograf – end hvad virksomhederne kalkulerer med, vurderer Nikolaj Fænø Skarbye.

”Vi vil gerne bede influenterne om at kende deres egen værdi. Vid, hvad du selv er værd, og lad være med at underbyde. Når virksomhederne sender dig ting, så er det jo, fordi du skaber værdi for dem,” siger han.

En gammeldags holdning

Han forstår godt, at det kan være ’fedt at få nogle ting tilsendt’, hvis man er fritidsinfluent og derfor tjener sine penge på et andet job. Men den slags influent-arbejde er konkurrenceforvridende for markedet. Og influenter med lille rækkevidde kan også skabe indhold af høj værdi for virksomhederne.

”Det er en gammeldags holdning, at influenterne bare kan sige nej til produkterne. Det var fint nok, da influenter-mediet startede i sin tid, men nu er vi et sted, hvor markedet er modnet, og der ofte bliver brugt mange penge på influent-indsatser. Men dem, der bliver brugt færrest penge på her, det er ofte influenterne,” siger han.

Nikolaj Fænø Skarbye tilføjer, at de helt store influenter skiller sig ud og ofte kan få over 10.000 kroner for et enkelt opslag og altså hurtigt har tjent en fornuftig månedsløn hjem.

Step har ingen konkret målsætning med sin kampagne, for eksempel at influenterne opnår en fast minimums-timesats for deres arbejde, eller at der skal vedtages ny lovgivning.

”Vi vil gerne lave startskuddet her. Det går for langsomt med at få regulerede forhold for influenter, og det er en problematik, der har været i rigtigt mange år. Nu forsøger vi at sætte lidt fut i det.”

Konkurrent: Markedskræfter styrer

Brandheroes er et af de bureauer, som har fået kritik for at operere med andre lønformer end penge. Her er direktør Thomas Bro uenig i kampagnens mål om, at influenter altid skal lønnes i kroner og ører.

”Det er jeg ikke enig i på nogen måde. Men jeg er enig i, at man ikke skal aflønne med 10 ruller toiletpapir, eller hvad der har været oppe før,” siger Thomas Bro.

Han mener ikke, det er realistisk, at der falder rigtige penge, hver gang en influent bliver hyret til en opgave.

”Det er jo lidt markedskræfterne, der styrer det,” siger han.

Ifølge Thomas Bro benytter Brandheroes primært ’mikroinfluenter’ med ned til 500 følgere. De byder ind på opgaver via bureauets app, hvor der er en ’markedsplads’ for kampagnerne. Her står det også, hvordan hver opgave aflønnes, typisk med produkter eller ’coins’, som influenterne bagefter kan handle for i Brandheroes’ egen shop.

”Vi ville skulle lave vores forretningsmodel helt om, hvis alle vil have løn for arbejdet. For så vil det kun være den type kampagner, folk byder ind på,” siger Thomas Bro.

Han tilføjer, at influenterne også kan vælge at spare ’coins’ op og få dem udbetalt, når de har flere end 20.000 ’coins’. Ifølge ham bliver det for dyrt i administrationsomkostninger og bankgebyrer, hvis Brandheroes skulle udbetale de mange småbeløb, som de enkelte ’coins’-aflønninger kan konverteres til. Det skyldes blandt andet, at Brandheroes ofte arbejder med influenter i udlandet.

Derudover mener Thomas Bro, at det bliver urealistisk dyrt at arbejde med mikroinfluenter, hvis der skal penge med hver gang.

”De kan ikke både få det produkt, som de skal markedsføre, og penge. Det er deres reach bare ikke stort nok til. Og vi bliver nødt til at have produkterne ud i hænderne på dem, så de kan tage billeder eller lave videoer,” siger han.

Thomas Bro mener dog også, at influenter altid skal have løn, hvis influenter-opgaverne er deres ’levebrød’. Hos Brandheroes får influenterne ifølge ham ofte pengeløn, når de har flere end 10.000 følgere. Men det varierer meget fra opgave til opgave.

Kritikere siger, at I er med til at konkurrenceforvride markedet for dem, der skal leve af at være influenter?

”Spørgsmålet er: Hvad er alternativet? Jeg mener, det er, at der er nogen, der slet ikke kommer i gang med at være influent. Hvis ikke vi kan aflønne dem i form af produkter, så kan de jo ikke komme i gang med at blive en kommerciel kanal og få kommerciel erfaring.”

Mere hobby end arbejde

Thomas Bro er på det rene med, at influenterne står med en skatteregning for de produkter, de modtager.

”Jojo, de skal betale skat af den værdi, de får. Det er der selvfølgelig en udgift på. Men de ville jo også skulle betale skat, hvis de fik en løn.”

Der ville de så have nogle penge tilbage at betale husleje for ..?

”Hør, jeg køber den 100 procent med, at man skal kunne betale husleje af det job, man har. Men: Er det her en hobby? Eller er det noget, de har et håb eller nogle drømme om at begynde at leve af? Vi arbejder med influenterne, når de starter op, og så følger vi dem, og bliver de store nok, begynder vi også at betale løn til dem, når de har mere erfaring,” siger Thomas Bro.

”Er det et arbejde at tage et billede af et feriested, eller er det en hobby? Igen, det er jo minimedier, vi har. Det tangerer nok mere en hobby, end det tangerer et decideret arbejde,” mener han.

DJ kommer med oplysningskampagne

Lisbeth Kiel, formand for Danske Bloggere og medlem af DJ’s hovedbestyrelse, er overrasket over nyheden om Steps kampagne, men siger, at hun vil tjekke den ud.

”Jeg synes, det er enormt spændende, og jeg hilser alle tiltag velkomne, der er med til at sætte fokus på problemet. Men jeg ville gerne have været i dialog med dem, inden de gik i luften med kampagnen for at høre, om der kunne være basis for et samarbejde,” siger Lisbeth Kiel.

Hun mener, DJ står med en ’klassisk fagforeningsopgave’, når influenterne stadig bliver bedt om at arbejde gratis for virksomhederne, og fortæller, at DJ arbejder på en større oplysningskampagne om netop lønforhold for influenter, så de bliver klar over værdien af det arbejde, de udfører.

”Det er et kæmpestort problem, at brands og virksomheder ikke vil betale løn for influenters arbejde,” siger hun.

Hun mener, problemet løses bedst ved, at influenterne bliver bedre oplyst om, hvilken værdi de skaber for virksomhederne, bedre oplyst om skattereglerne og bedre rustet til at forhandle med virksomhederne.

”Der er enormt mange influenter, som aldrig får penge for deres arbejde. Det undergraver hele markedet. Det er rigtigt svært at få penge for arbejde, hvis andre vil udføre det gratis for en flaske shampoo,” siger hun.

”Jeg tror ikke, der er nogen, der ville vælge produkter frem for almindelig betaling, hvis de selv fik valget. Så jeg tror ikke på, det er frivilligt, når nogen lader sig betale alene i produkter,” siger Lisbeth Kiel.