search

Fonde på indtog i mediebranchen: ”De står jo bare og lyser som nogle kæmpe pengetanke”

Støtten fra fonde til danske medier er mere end tredoblet på to år. Men ifølge Danwatch er det svært at få danske fondsmidler til kritisk journalistik

Filantropiske aktører er stemplet ind i mediebranchen med millioner på lommen: Fondsfinansieret journalistik er vokset eksplosivt i USA, og tendensen har også indfundet sig i Danmark.

Det kan man læse i et nyt RUC-speciale om fonde og medier, vurderet til et 12-tal.

”Medierne er pressede på deres annoncer, og mange medier kigger sig omkring. Og her kommer fondene ind i billedet. De står jo bare og lyser som nogle kæmpe pengetanke,” forklarer forfatteren, journalist Agnete Solvej Christiansen.

”Det er inden for de seneste år, at det er begyndt at tage fart,” siger hun om situationen i Danmark.

Ifølge Danmarks Statistik steg støtten fra danske fonde til medierne fra 5 millioner kroner i 2016 til 17 millioner i 2018. Internationale fonde tæller ikke med.

Eksemplerne er mange. Altinget: civilsamfund har fået støtte fra Realdania, Trygfonden og Tuborgfondet. DR får fondsstøtte til projekter som Vores Natur og ultra:bit. Sidstnævnte er støttet af Industriens Fond frem mod 2023. Også aktører som DMJX og Constructive Institute har fået penge fra danske fonde på det seneste.

Ofte ligger støtten i millionklassen, og pengene bliver brugt på produktion, udvikling, uddannelse og events. Internationale fonde er også med: For eksempel har Googles Digital News Innovation Fund uddelt millioner til – blandt andet – Børsen og Jysk Fynske Medier de seneste år.

Mediernes nye ven

Agnete Solvej Christiansen fandt ud af, at der er opstået et nært forhold mellem mediebranchen og fondsverdenen i USA. Og hun besluttede sig for at undersøge sagen i Danmark.

”Jeg kunne se i den amerikanske litteratur, at når medier søger en fond, så er det ofte en langstrakt proces, der foregår over flere år. De taler sammen i telefonen, over mails og mødes ansigt til ansigt,” fortæller hun.

”Medier gør meget ud af at opretholde en adskillelse mellem annoncører og det redaktionelle. Derfor syntes jeg, det var enormt interessant, at der pludselig er opstået en relation mellem det redaktionelle og det økonomiske,” siger hun.

Hun sendte mails til 235 danske medier med ét spørgsmål: ”Har I modtaget penge fra fonde til aktiviteter, hvor journalister er ansat?”
152 medier vendte tilbage. Ni svarede ja.

”På de fleste af de medier, jeg har undersøgt, oplever journalister og redaktører, at der er en relation med de fonde, de samarbejder med,” fortæller Agnete Solvej Christiansen.

Skal matche fondens strategi

Trods væksten har Agnete Solvej Christiansen ikke stødt på nogen danske fonde, hvor der står noget om journalistik i fundatset – bortset fra medieejede fonde som Politiken Fonden. Det betyder, at medierne skal finde en ”bagdør” ind til fondsmidlerne, forklarer hun.

”Mange ansøgere får afslag på baggrund af, at de ikke laver koblingen til det, vi er sat i verden for.”

Peter Pilegaard Hansen

”Som journalist kan man befinde sig i en situation, hvor man bruger tid på at argumentere for, hvordan man for eksempel kan gøre en forskel for ordblinde unge. Selv om det måske ikke var det, man mente, man skulle bruge sin tid på,” siger hun.

På samme måde fortæller Peter Pilegaard Hansen, projektchef hos Trygfonden:

”Man skal lave en kobling til vores strategi, når man søger os. Mange ansøgere får afslag på baggrund af, at de ikke laver koblingen til det, vi er sat i verden for.”

Trygfonden har støttet 8-10 medierelaterede projekter siden 2013. Fra journalistiske fellow­ships til journalistik på Videnskab.dk. Fonden har fokus på blandt andet folkesundhed og forebyggelse af kriminalitet. Og her kan medierne være med til at skabe en mere ”vidensbaseret offentlig debat”, forklarer Peter Pilegaard Hansen.

Omvendt støtter flere internationale fonde pressen for dens egen skyld.

Information svømmer i støtte

Siden 2013 har Information fået fondsstøtte til knap 20 projekter. Blandt andet til journalistisk produktion og medieskoler. Støtten går ikke til den daglige avis, men til aktiviteter rundt om den, forklarer direktør Stine Carsten Kendal.

”På Information vil vi gerne lave meget mere, end vi har tid, råd og kræfter til. Vi vil især gerne lave flere arrangementer og forlænge samtalen om den journalistik, vi laver i avisen. Vi vil gerne prøve nye formater af. Det er de ting, vi som regel søger fondsstøtte til,” siger hun.

Hun bekræfter, at projekterne skal flugte med fondenes strategier: ”Aktiviteten skal vække genklang hos fonden, før den har lyst til at støtte det,” siger hun.

Men samtidig understreger hun:

”Vi skriver altid ind i vores aftaler, at der ikke er nogen som helst indflydelse på noget som helst redaktionelt.”

Støtter ”konstruktive” projekter

Tendensen sætter et særligt aftryk på mediebranchen, konstaterer Agnete Solvej Christiansen.

”Jeg kan se, at de internationale fonde blandt andet giver støtte til undersøgende journalistik. Men jeg kan se, at det, der bliver støttet af danske fonde, har en konstruktiv karakter,” siger hun.

”Jeg kan se, at det, der bliver støttet af danske fonde, har en konstruktiv karakter.”

Agnete Solvej Christiansen

Hun gik i dybden med fire mediehuse. Hos tre af dem – Altinget, Information og Folkeskolen – har projekterne typisk en konstruktiv karakter, konstaterer hun, mens det fjerde mediehus – Danwatch – har svært ved at få danske fondsmidler til kritisk journalistik.

Altinget: civilsamfund bekender sig delvist til konstruktiv journalistik og har blandt andet fået støtte til at ”opkvalificere civilsamfundet”. Information har fået støtte til medieskoler for udsatte unge og unge forskere, der skal skabe større mangfoldighed i debatten. Og Folkeskolen har fået støtte til faglige netværk for lærere, hvor der er fokus på ”inspiration”, fortæller en journalist i specialet.

En konstruktiv bølge

At fondene har et godt øje til det konstruktive, kommer også til syne hos Constructive Institute, der har 12 sponsorer – herunder Novo Nordisk Fonden, Trygfonden og andre store fonde.

I debatten om konstruktiv journalistik er det slået fast, at der ikke nødvendigvis er en modsætning mellem at være konstruktiv og kritisk. Men ifølge Danwatch-direktør Jesper Nymark er det svært at få støtte fra danske fonde til traditionel kritisk journalistik.

”Vi får primært penge fra internationale fonde. Vi får meget, meget lidt fra danske fonde, og det er ikke noget, vi bruger forfærdeligt mange kræfter på. For vi kan se, at kritisk, undersøgende journalistik ikke ligger inden for deres fundats,” fortæller han.

”Når jeg kigger mig omkring i forhold til den fondsstøtte, der ellers bliver givet til medier, så kan jeg ikke se, at den undersøgende, kritiske journalistik er fremtrædende,” siger han.

En opfordring til fondene

Jesper Nymark kommer med en opfordring til fondene.

”Jeg tror, der er behov for, at fondene kan se, at de har en unik mulighed for at gå ind og afhjælpe et demokratisk problem i en kontekst, hvor verden omkring os står i brand. Samtidig med at de fleste medier kæmper med at finde en bæredygtig forretningsmodel og derfor ender med at skære ned på den journalistik, der er dyr: For eksempel udenrigsjournalistikken og den undersøgende journalistik,” siger han.

Til udtalelserne siger Peter Pilegaard Hansen fra Trygfonden:

”Han kan sikkert godt have ret i, at det kan være svært at komme igennem. Så vidt jeg ved, er der endnu ikke nogen danske fonde, der har som strategisk mål at støtte kritisk journalistik. Men det kan være, det kommer.”

”Så vidt jeg ved, er der endnu ikke nogen danske fonde, der har som strategisk mål at støtte kritisk journalistik. Men det kan være, det kommer.”

Peter Pilegaard Hansen

”Lige nu er mit bud, at selv om vi fonde støtter journalistik, så er det ud fra nogle andre mål, hvor journalistikken ikke er målet i sig selv,” siger han.

Er det en god idé, hvis fondene begynder at støtte kritisk, undersøgende journalistik?

”Jeg kan ikke give et ja eller nej-svar. Det kommer an på de konkrete projekter, fonde og medier,” siger Peter Pilegaard Hansen.

Svært at ændre

Fondenes kriterier bliver svære at ændre. Det forklarer Jakob Thomsen, ansvarshavende redaktør hos nyhedsmediet Fundats, der dækker de danske fonde.

”Du kan ikke bare ændre formålet. Fonde er ofte stiftet af personer, der ikke er her mere. Og de har stiftet dem med evigheden for øje,” siger han.

Lige netop Trygfonden har dog bedre muligheder, fordi det teknisk set er et medlemsbaseret selskab.

Pas på habiliteten

Jakob Thomsen fortæller, at Fundats fik støtte fra fem fonde til en forundersøgelse, inden mediet gik i luften. Men herefter droppede de at søge mere støtte.

”Vi fandt hurtigt frem til – inden vi gik i gang – at det kan man simpelthen ikke. Du kan ikke lave kritisk nuanceret journalistik om fonde, som du samtidig får penge fra. Det kan ikke troværdigt lade sig gøre,” mener han.

”Du kan ikke lave kritisk nuanceret journalistik om fonde, som du samtidig får penge fra. Det kan ikke troværdigt lade sig gøre.”

Jakob Thomsen

Han siger, at fondenes indflydelse i samfundet vokser, og at det med habiliteten også er en problemstilling, de store medier skal forholde sig til.
Aske Kammer, medieforsker ved DMJX, deler bekymringen.

”Hvis alle midler kommer fra fonde, kan det godt være, at man har et frihedsbrev. Men samtidig kan man godt forestille sig, at man vil være tilbageholdende med at skrive kritisk om de fonde, man næste år skal søge midler fra,” siger han.

Kan vokse endnu mere

Vil støtten fra fonde vokse endnu mere fremover?

Agnete Solvej Christiansen siger, at der både er forhold, der taler for og imod. Et af de forhold, der taler imod, er, at der typisk ikke står noget om journalistik i de danske fondes fundatser. Omvendt taler det for, at mediernes jagt på eksterne midler kan blive intensiveret.

Jakob Thomsen vurderer, at lokalmedier vil have gode chancer hos lokale fonde. Og fra Aske Kammer lyder spådommen:

”Jeg ser ikke et scenarie for mig, hvor det bliver et bærende fundament for journalistikken, og slet ikke i de lidt bredere medier. Men jeg kan godt se for mig, at fondsstøtte kan få en betydelig rolle for mindre medier.”

Agnete Solvej Christiansens speciale har titlen ’Fonde og medier i Danmark – En undersøgelse af journalisters autonomi’. Du finder det her.

Illustration: Sine Jensen.

<span class="rodt">Fonde på indtog i mediebranchen: </span>”De står jo bare og lyser som nogle kæmpe pengetanke” 1

 

GUIDE: Sådan vinder du fondenes gunst

1.
Skab et overblik:Der er omkring 10.000 fonde i Danmark, så hvor begynder man?
”Et godt råd er at undersøge, hvad medier, der ligner dig, har fået støtte til. Og hvilke fonde der har støttet dem,” siger journalist Agnete Solvej Christiansen, der har skrevet RUC-speciale om fondsfinansieret journalistik.

2.
Sæt dig ind i fondens strategi: ”Du skal sætte dig ind i, hvad fonden gerne vil opnå. Og hvordan du, med det, du gerne vil, kan hjælpe fonden med det, de gerne vil,” siger Agnete Solvej Christiansen.

3.
Forær journalistikken væk: Fonde vil typisk have maksimal ’impact’. Det betyder, at man typisk ikke kan gemme projektet bag en betalingsmur.

4.
Start med et opkald: Peter Pilegaard Hansen, projektchef i Trygfonden: ”Hvis man har en god idé, er man altid velkommen til bare at kontakte os og spørge: Er det noget, I kan se for jer?”

5.
Søg bredt: Cirka én af ti af Trygfondens ansøgere får tilsagn om støtte. Derfor: Søg bredt.

6.
Vær transparent: Informations direktør, Stine Carsten Kendal, råder medier til at være transparente. Information har selv publiceret en liste med alle bidragsydere på deres hjemmeside.

Kommentarer
0
Denne artikel er lukket for kommentarer.
keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen