
Foto: Constructive Institute
147.000 visninger. 69 talere. 24 timer. 6 kontinenter. 2 værter. Og 1 spørgsmål: Journalistik, hvad nu?
Sådan lyder oplægget til en verdensomspændende konference om journalistikkens fremtid, som fra i dag klokken 12 vil sende live fra Aarhus og rundt om i verden.
Bag konferencen ’24 Hours for the Future of Journalism’, som er gratis, står tidligere DR-nyhedsdirektør Ulrik Haagerups Constructive Institute under Aarhus Universitet.
”Er den måde, som journalistikken i dag filtrerer verden på, en del af problemet, der skaber polarisering, undgåelse af nyheder og mistillid i vores demokratier? Og hvordan kan nyhedsmedierne blive en del af løsningen?” lyder spørgsmålet fra arrangørerne.
Følg selv med her
For at belyse spørgsmålet har Constructive Institute samlet et panel af talere med – som de skriver – ”potentiale til at forandre fremtiden.”
Den lange liste tæller udover dansker medier og mediefolk som Politiken, Zetland og fotograf Jan Grarup også deltagere fra store udenlandske spillere som BBC, The Atlantic og Google.
Konferencen begynder klokken 12 dansk tid, og du kan skrive dig op og følge med her.
0 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.