Berlingske holder i dag konference om professionel journalistik og dets betydning for demokratiet. Kulturminister Uffe Elbæk har startet konferencen med en bredside mod de danske journalister.
Danske journalister får en høj løn. En meget høj løn, for eksempel i forhold til Sverige. Og det kan være et problem for medieudviklingen.
Sådan lød det fra kulturminister Uffe Elbæk på Berlingskes mediekonference, der bliver afholdt i dag. Konferencen har samlet folk fra hele verden, der skal diskutere professionel journalistiks betydning for demokratiet. Blandt gæsterne er blandt andet Dan Gilmour, Arizona State University og kommentator ved The Guardian, Anne McElvoy, public policy redaktør ved The Economist, miljøminister Ida Auken (SF), og tidligere udviklingsminister Søren Pind (V).
Du kan følge en livestream fra konferencen på Berlingske.dk.
10 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
Gad vide om Elbæk vil til at styre løndannelsen, de kollektive aftaler og aftaler lønmodtager laver med sin arbejdsgiver. Det er da lidt uhyggeligt.
(der røg et par ord ud af min kommentar, så få læselighedens skyld gentager jeg den lige, med tilretninger. Webmaster må gerne slette første version)
Ole Munk skal have tak for at bringe denne gamle myte frem, som trivedes i arbejdsgiverkredse for år tilbage, hvor uddannelsesniveauet blandt vores direktører ikke var så højt som i dag.
Myten afspejler ret uklare forestillinger om hvordan arbejdsmarkedet fungerer. Det er således ikke helt klart hvorfor arbejdsgiverne skulle acceptere at give én faggruppe mere i løn, fordi en anden faggruppe strejkede. Den forklarer heller ikke hvorfor akkurat journalisterne kunne "lægge sig i slipstrømmen", men ikke avisernes administrative medarbejdere. Den forklarer i øvrigt ikke rigtig løndannelsen for journalister i DR, hvor der ikke var nogen typografer at ligge i læ af.
Ole Munk skal have tak for at bringe denne gamle myte frem, som trivedes i arbejdsgiverkredse for år tilbage, hvor uddannelsesniveauet blandt vores direktører ikke var så højt som i dag.
Myten afspejler ret uklare forestillinger om hvordan arbejdsmarkedet fungerer. Det er således ikke helt klart hvorfor arbejdsgiverne skulle acceptere give én faggruppe i løn, fordi en anden faggruppe strejkede. Den forklarer heller ikke hvorfor akkurat journalisterne kunne "lægge sig i slipstrømmen", men ikke avisernes administrative medarbejdere. Den forklarer i øvrigt ikke rigtig løndannelsen for journalister i DR, hvor der ikke var nogen typografer at ligge i læ af.
Lønnen til journalister var i mange år ikke bestemt af udbud og efterspørgsel, men af den smertetærskel der ligger mellem at give medarbejdere mere i løn og undvære annonceindtægter hvis de nedlægger arbejdet. Det var simpelthen for dyrt for arbejdsgiveren når produktet ikke udkom. Derfor blev typografernes fagforening så stærk, og journalisterne kunne lægge sig lunt og behageligt i slipstrømmen. Den organisatoriske styrke, der fulgte med magten, kunne bruges til at forhindre at udbud og efterspørgsel kom til at styre lønnniveauet, fordi medarbejderforeningerne kun accepterede organiseret arbejdskraft. Den spiral fik lov til at fortsætte opad ligeså længe annonceindtægterne tillod det.
Tja, lønnen til journalister bestemmes af udbud og efterspørgsel (i modsætning til aflønningen af kulturministre, som der ikke rigtigt findes et marked for).
Udbuddet af journalister bestemmes blandt andet af om man kan få mere i løn andre steder, af arbejdsforholdene i medierne og af hvor fedt og prestigegivende det i øvrigt opleves at være journalist. Jeg gætter på at både udbud og efterspørgsel er på vej ned.
Læs i øvrigt Mogens Blicher Bjerregårds kommentar: http://journalistforbundet.dk/Nyheder/2011/November/Lon-aftales-mellem-arbejdsmarkedets-parter/
v.h. Uffe Gardel, Berlingske
Flere