Det var ikke historierne til mandagsudgaven af Århus Stiftstidende, der holdt avisens chefredaktør, Jan Schouby, beskæftiget søndag. Det gjorde derimod en kogende debat på Twitter.

I sidste uge kom chefredaktøren nemlig med sit indspark i debatten om seksuelle krænkelser og sexchikane på arbejdspladser, efter at tidligere TV 2-vært Jes Dorph-Petersen blev taget af skærmen på grund af anklager om krænkelser, der fandt sted i starten af 00’erne.

Jan Schouby gav sit besyv med på Twitter, og særligt et tweet har tiltrukket sig en del opmærksomhed.

”Med 20 års forsinkelse?? Det kunne også være, at hun bare er sur på ham, fordi han ikke vil hende, eller fordi han har fået forfremmelsen i stedet for hende. Jeg ville nødigt være mand sådan et sted,” lød det blandt andet.

Med 20 års forsinkelse?? Det kunne også være at hun bare er sur på ham fordi han ikke vil hende eller fordi han har fået forfremmelsen i stedet for hende. Jeg ville nødigt være mand sådan et sted.

— Jan Schouby (@janschouby) January 6, 2021

Det har fået adskillige mediefolk til tasterne med kritik af chefredaktøren.

”Jeg ville nødig være kvinde på Århus Stiftstidende,” skriver Sarah Skarum, der er journalist på Politiken.

Journalist og dokumentarist Mads Brügger ønsker heller ikke at være kvinde på en redaktion anført af den chefredaktør:

Hold da op! Med den indstilling ville jeg nødigt være kvinde under @janschouby ‘s auspicier. Han er jo en slags “Sex Hercule Poirot” ???? #dkmedier https://t.co/NCvTqWHipR

— Mads Brügger (@MBrgger) January 10, 2021

Christine Møller, der er journalist på TV 3 Sport, kalder det en ”voldsom holdning fra en chefredaktør”.

Voldsom holdning fra en chefredaktør. https://t.co/DtjVGVDeNS

— Christine Møller (@christinemol) January 10, 2021

Og så mener nogen, at det er grund nok til at forklare det, hvis Århus Stiftstidende ikke får nogen praktikanter til maj.

Nå, men hvis Århus Stiftidende ikke får nogle praktikanter til maj. Så ved vi da hvorfor… #dkpol #dkmedier https://t.co/JhrlrPwm7w

— Vilas Holst Jensen (@VilasHJensen) January 10, 2021

Siden Jan Schouby trykkede ’Send’ på sit tweet, er det væltet ind med kommentarer til chefredaktøren, der føler sig beskyldt for at ville stille sig på den anklagede parts side, hvis der dukker en sag om sexchikane eller krænkelser op på hans arbejdsplads.

Jan Schouby siger, at han er blevet misforstået.

”Jeg er helt vildt træt af, at jeg har formuleret mig så dumt, at jeg skal beskyldes for at være en, der støtter op om sexisme,” tilføjer Jan Schouby og understreger, at han med det kritiserede tweet ville dreje Jes Dorph-sagen over i en principiel diskussion om krænkelsessager.

Føler sig misforstået

Det er ikke første gang, at chefredaktøren er kommet i modvind på grund af en udmelding om #MeToo. I efteråret skrev han en kommentar til en krænkelsessag i Radikale Venstre. Efterfølgende måtte chefredaktøren erkende, at det opslag ikke var befordrende for at få medarbejdere til at fortælle åbent om eventuel chikane. Det får ham i dag til at erkende:

”Det er jo ikke en skam at lave en fejl. Men det er dæleme dumt, hvis man laver den to gange. Og her gik jeg direkte ind i saksen. Jeg mener bare, at man burde kunne føre en principiel diskussion, men det kan man åbenbart ikke på Twitter. Jeg skal ikke gentage dumheden en tredje gang. Men jeg kan da godt blive provokeret af, at man ikke kan sige sin mening, uden at man skal skydes en hel masse i skoene, som man absolut ikke mener,” siger Jan Schouby.

Han forstår dog godt, at nogen har læst hans tweet som en kommentar til selve sagen om Jes Dorph-Petersen.

”Jeg er jo ikke idiot, så kan jeg godt se, at jeg kan fremstå som en, der tænker ’nåjajaja, den praktikant er nok bare ude efter Jes Dorphs job’, eller hvad det nu bliver udlagt som,” siger han.

”Jeg mener bare, at jeg som leder naturligvis også er nødt til at spørge ind til mandens oplevelse og lytte til hans udlægning af tingene, før jeg skrider til en eventuel fyring,” tilføjer Jan Schouby, der erkender at have blandet ansættelsesret og straffet sammen ”i en stor pærevælling” i rækken af tweets.

Slut med den slags diskussioner

Nu udspringer det her jo af Jes Dorph-sagen. Er det dit indtryk, at sagerne ikke er blevet undersøgt ordentligt, siden du siger det?

”Det har jeg godt nok ingen forudsætninger for at mene noget som helst om. Hvorfor skulle TV 2 hive sin stjernestudievært ud? Hvorfor skulle de gøre det uden at have undersøgt sagen til bunds? Det har jeg ingen som helst forudsætninger for at konkludere noget på. Det tilkommer slet ikke mig at frikende eller dømme Jes Dorph. Absolut ikke.”

Men dine tweets kommer på det her tidspunkt, og du  hæfter dig ved de her 20 år, som det er tilfældet i Jes Dorph-sagen, og du skriver det her ret konkrete med, at hun kan have været sur på ham eller føle sig afvist. Kan du ikke godt forstå, at nogen læser det ind i den sag, når du skriver sådan?

”Jo. Jeg er træt af det, og problemet med Twitter er jo, at man kan tage et enkelt tweet ud af en lang tråd, og så fremstår det helt anderledes, end det er ment. Og jeg må bare erkende, at jeg skal i hvert fald ikke starte den slags principielle diskussioner på Twitter længere. For når der er så få ord at gøre med, gør det, at det bliver meget komprimeret, så det kan misforstås,” siger Jan Schouby, der også har fået et par håndfulde privatbeskeder fra både mænd og kvinder, der roser ham for udmeldingen.

Bevisbyrde efter 20 år

Du skriver, at en kvinde skal kunne bevise, at det er fundet sted. Hvordan i alverden skulle hun kunne bevise, at noget har fundet sted?

”Det er helt enormt svært. Og hvordan skal han kunne bevise, at det ikke er sket? Det vil altid være et spørgsmål om ord mod ord, og hvem man tror på, i sådan nogle sager. Ligesom i en voldtægtssag, hvor du godt kan blive dømt, selv om der ikke er nogen beviser imod en. Hvis kvinden fremstår som enormt troværdig, og du fremstår som bimlende utroværdig, så kan du naturligvis blive dømt, selv om der ikke er nogen fysiske beviser.”

Kan du forstå, at på baggrund af at du skriver, at det kan være, at hun bare var sur på ham, fordi han ikke ville hende, eller fordi han har fået forfremmelsen, kan det se ud, som om du vil stille dig på side med den, der bliver anklaget for krænkelser?

”Nej, det kan jeg ikke forstå. Men med den vigtige tilføjelse, at der er rigtig mange, der opfatter det her som, at jeg i en sag automatisk vil stille mig på den anklagedes side.”

”Der er ikke noget, der er mere forkert. Hvis der kommer en medarbejder til mig og siger, at vedkommende er blevet forulempet, så tror jeg da naturligvis på det, hun siger. Hverken første, anden, tredje, fjerde eller femte tanke i mit hoved ville være, om det mon er noget, hun bare har digtet for at få hans job, eller fordi han har afvist hende,” siger Jan Schouby.

Du er ikke bange for, at du med det, du skriver på Twitter og Facebook, lægger op til, at det er op til den krænkede at bevise, at det her har fundet sted?

”Det er svært at svare på. Men det har jeg åbenbart gjort, når så mange tolker det i den retning. Men om jeg mener det? Nej, gu fanden mener jeg ikke det. For hvordan i alverden skulle man bevise, at man for 20 år siden blev krænket? Det er jo helt umuligt. Hvis man har været udsat for den slags, så skal man da til hver en tid stå frem, uanset hvor lang tid der er gået. Man skal sgu aldrig gå rundt med sådan noget, man skal aldrig nogensinde finde sig i at blive behandlet på den måde.”

Jan Schouby tilføjer, at der i de otte år, han har været chef på Århus Stiftstidende, ikke har været en eneste sag om seksuelt grænseoverskridende adfærd, og at avisen og koncernen Jysk Fynske Medier har et apparat til at håndtere den slags sager, så medarbejdere kan henvende sig anonymt.