Artiklen her begynder med en tilståelse. For på Journalisten har vi selv gjort os skyldige i netop det, som denne artikel handler om: At betale vores uundværlige freelancere for sent. Undskyld!

Men vi er langtfra de eneste i mediebranchen, der ikke altid får afregnet inden for den betalingsfrist, som for eksempel freelancefotografer og -journalister skriver på deres fakturaer eller honoraropgørelser, når de løser opgaver for os. Det viser en rundspørge, som 135 freelancemedlemmer af DJ har svaret på for Journalisten.

Mere end hver tredje freelancer svarer i undersøgelsen, at de enten ’ofte’ eller ’meget ofte’ oplever, at deres kunder ikke betaler dem til tiden. For næsten lige så mange – 30 procent – betyder de forsinkede betalinger, at de inden for de seneste par år i perioder har haft svært ved at betale husleje og regninger.

Tallene kommer ikke bag på Sus Falch, forperson for Freelancegruppen i DJ. Hun beskriver forsinkede betalinger som en uskik og et klart frustrationselement for mange af hendes medlemmer.

”Det er jo små soloselvstændige, som ikke nødvendigvis har en stor økonomi og kan lege bank for nogen, der måske endda er større end dem selv. Og på grund af Covid-19 er problemet større og mere aktuelt end nogensinde,” siger hun.

”Pisse-frækt og pisse-irriterende”

Og at dømme ud fra fritekstsvarene i undersøgelsen har freelancernes forperson ret i, at forsinkede betalinger er en kilde til frustration for mange freelancere.

”Jeg synes, det er pisse-frækt og pisse-irriterende, og det udfordrer min likviditet,” skriver en af dem, der ofte må vente for længe på at få sine penge.

”Det værste ved, at nogle kunder ikke betaler til tiden, er, at man spilder sin tid,” skriver en anden og tilføjer: ”I øvrigt må jeg nævne, at jeg flere gange har måttet rykke fagbladet Journalisten for manglende betaling.”

”Det er irriterende at skulle være bank for dårlige betalere,” skriver en tredje, mens en fjerde udtrykker sine frustrationer sådan her:

”Jeg bruger oceaner af tid på at rykke kunder. Det er R**IRRITERENDE!”

Koster mange timer

Bag den sidste kommentar står freelancejournalist Mette Iversen. Hun skriver typisk 14 eller 21 dages betalingsfrist på fakturaerne til sine kunder, der primært er organisationsmagasiner og store mediehuse som Bonnier og Aller.

”Men jeg har lige talt op, og indtil videre har jeg skullet rykke for cirka en tredjedel af alle regninger i år,” fortæller Mette Iversen.

↑ Mette Iversen. Foto: Sofia Busk.

Lige for tiden er det særligt et af de store bladhuse, hun arbejder for, der volder hende problemer.

”På nær én er samtlige fakturaer, jeg har sendt til dem i år, ikke blevet betalt til tiden. Jeg har lige skrevet og spurgt dem, hvad der sker, for jeg er faktisk helt målløs over, at en professionel regnskabsafdeling ikke er mere tjekket med det,” siger Mette Iversen, som af hensyn til relationen ikke vil nævne kundens navn.

Hun forklarer, at det særligt er den tid, hun spilder på at rykke for betalinger og bekymre sig om, om regningen måske er strandet et sted i systemet, der frustrerer hende.

”Det, der irriterer mig, er al den tid, man bruger på at overvåge og opklare, hvad der er sket.”

Mette Iversen, freelancejournalist

”Jeg har ikke brug for, at pengene står på min konto efter 14 dage for at kunne betale husleje. Men det, der irriterer mig, er al den tid, man bruger på at overvåge og opklare, hvad der er sket,” siger Mette Iversen.

”Hver gang tager det lige 20 minutter at få overblik over, om pengene er der, hvornår fakturaen er sendt, og om det er mig, der har lavet en fejl. Og til sidst skal jeg så bruge tid på en sød mail om, hvor pengene mon bliver af, og en efterfølgende korrespondance, der tit ender med, at jeg skal sende fakturaen igen. I den tid, jeg har været freelancer, har det da kostet mig virkelig mange timer,” siger hun.

Mette Iversen understreger, at de fleste redaktører undskylder, når hun skriver og rykker dem for penge.

”Så jeg ved, at det ikke er ond vilje. Men det ville være en stor hjælp for os freelancere, hvis redaktørerne vidste, det er et problem, og sørgede for at stramme op,” siger hun.

Kunden har magten

Også freelancejournalist Malene Mølgaard oplever, at forsinkede betalinger kan have store konsekvenser for hendes økonomi. Hun vurderer, at op imod halvdelen af hendes fakturaer ikke bliver betalt til tiden.

”Og når man er soloselvstændig og ikke har en kæmpe økonomisk buffer, er det ikke særlig hensigtsmæssigt,” siger hun.

Faktisk er Malene Mølgaard ikke altid sikker på, at særligt hendes store kunder overhovedet læser den betalingsfrist på otte dage, som hun skriver på sine fakturaer til dem. For mens hendes mindre kunder for det meste betaler til tiden, så fastsætter de store tit selv betalingsfristerne, fortæller hun.

”Sidste år havde jeg en stor opgave for en af regionerne. Der fik jeg at vide fra starten, at det hed løbende måned plus 30 dage. En af mine faste kunder har også bare meldt ud, at de har 30 dages betalingsfrist.”

Men 30 dage er lang tid, synes Malene Mølgaard, som grundlæggende mener, det er urimeligt, at store spillere på den måde fastsætter betalingsfristerne for små leverandører som hende.

”Det provokerer mig, at det er kunden, der sætter betalingsfristen, bare fordi det er en stor spiller, og jeg bare er en lille fisk i havet. Det kan jeg jo ikke gøre, når jeg køber en liter mælk nede i Føtex,” siger hun.

De største er de værste

Freelancefotograf Søren Skarby oplever ligesom Malene Mølgaard og flere andre i Journalistens rundspørge også, at det især er store virksomheder og organisationer, der ikke overholder hans betalingsfrister.

”Jo større kunden er, desto værre er det. Det er helt klart mit indtryk. Det skal igennem flere hænder og tungere systemer,” siger Søren Skarby.

Han har i dag færre problemer end tidligere, fordi han i højere grad arbejder med projekter på fondsmidler.

”Men jeg har dæleme været ude for de meste absurde ting med kunder, der ikke betaler til tiden. Særligt under finanskrisen blev det helt galt,” husker han og nævner, at han dengang havde en kunde, der først ville betale efter løbende måned plus 90 dage.

”Jo større kunden er, desto værre er det. Det er helt klart mit indtryk.”

Søren Skarby, freelancefotograf

”Og emaljen begynder stadig at ryge af tænderne af arrigskab, når jeg tænker på den forklaring, jeg fik fra DMJX engang for otte-ni år siden, hvor jeg havde undervist en uge på kommunikationsfotografuddannelsen,” siger Søren Skarby.

Han fortæller, at han som altid havde skrevet otte dages betalingsfrist på sin faktura. Men da der var gået seks uger, og pengene stadig ikke var rullet ind på kontoen, ringede han til skolen.

”Jeg fik at vide af kontor­damen, at nårh ja, den ligger lige her på bordet. ’Men du ved, der har været så meget,’ sagde hun så.

Jeg tænker: Ja, der har både været husleje, en elregning og en varmeregning. Hold kæft, jeg var gal! Men jeg spurgte bare, om hun heller ikke havde fået sin løn til den første. Det fattede hun ikke en bjælde af,” fortæller han.

Oplevelsen er ifølge Søren Skarby sigende for den attitude, han som soloselvstændig ofte møder.

”Folk tænker ikke på det som ens løn – det er fuldstændigt absurd, men de ser det som en regning for varme eller el. Men for os er det jo løn og pension og alle de faste udgifter,” siger han.

↑ Søren Skarby. Foto: Sofia Busk.

En topprioritet for EU

Men faktisk kan forsinkede betalinger have langt voldsommere konsekvenser for de små selvstændige end spildte arbejdstimer og en kassekredit i overtræk.

EU-Kommissionen oplyser i en mail til Journalisten, at forsinkede betalinger er årsag til én ud af fire konkurser blandt små og mellemstore virksomheder i EU. Kommissionen henviser til en undersøgelse, der viser, at mindre end 40 procent af virksomhederne i EU bliver betalt inden for fristen i deres kontrakt.

”Og coronakrisen har yderligere accelereret forsinkelserne,” oplyser EU-Kommissionen, som forklarer, at kampen mod forsinkede betalinger derfor er en af topprioriteterne i den strategi for små- og mellemstore virksomheder, som EU-Kommissionen udgav tidligere i år.

Her kan man læse, at EU-Kommissionen konkret vil støtte medlemsstaterne med at håndhæve det EU-direktiv, der blev lavet i kølvandet på finanskrisen, og som i Danmark betyder, at 30 dage er den maksimale betalingsfrist, medmindre andet er ”udtrykkeligt aftalt” og ”særligt begrundet”.

”Så det der krav med løbende måned plus 30 dage, det kan de godt pakke sammen,” siger Sus Falch fra Freelancegruppen.

Hun er glad for, at EU har fokus på problemet, men mener også, det er noget, DJ skal kigge på. Selv vil hun tage det op med Freelancegruppens bestyrelse.

De færreste opkræver rykkergebyr

Selv om 43 procent af freelancerne i Journalistens rundspørge svarer, at de har en fast kunde, som konsekvent ikke betaler til tiden, lægger de færreste gebyr på, når de rykker for manglende betaling.

66 procent svarer, at de aldrig gør det, og flertallet af dem forklarer det med, at de ikke vil skabe konflikt og risikere at miste opgaver fra kunden fremover.

”Det er virkelig svært at have den gode relation og det kreative samarbejde med kunden og så samtidig være inkassator. Man vil jo ikke blive uvenner med kunden,” siger Malene Mølgaard, som i sine otte år som freelancer aldrig har opkrævet rykkergebyr.

Det har freelancejournalist Mette Iversen heller ikke.

”For det meste sender jeg fakturaer direkte til en redaktør, som jeg har en relation til, og hvor jeg jo ved, at det ikke er ond vilje. Derfor får de altid en chance til,” forklarer hun.

Er du så ikke lidt selv ude om det? Kunne det ikke have en opdragende effekt, hvis der faktisk var en konsekvens ved ikke at betale dig til tiden?

”Jeg ved ikke, hvor meget 100 kroners rykkegebyr betyder i en stor koncerns regnskab – jeg tvivler på, det har en kæmpe opdragende effekt. Og jeg vil altid hellere fægte mig frem med venlighed, indtil jeg bliver irriteret nok,” siger hun.

Nina er undtagelsen

En af de relativt få freelancere, som faktisk opkræver gebyr for forsinkede betalinger, er Nina Trige Andersen. Hun fortæller, at hun altid skriver på sine fakturaer, at der kommer 100 kroner på per påbegyndt uge, hvis betalingsfristen overskrides.

”Når det er mindre kunder, som ikke har en regnskabsafdeling, er jeg mere large med forglemmelser og opkræver ikke nødvendigvis gebyret. Men med store kunder ryger gebyret på med det samme, hvis de betaler for sent. Det har de også brokket sig over flere gange,” siger hun.

”Med store kunder ryger gebyret på med det samme, hvis de betaler for sent. Det har de også brokket sig over flere gange.”

Nina Trige Andersen, freelancejournalist

En af de faste kunder, der ofte brokker sig over hendes rykkergebyrer, er et magasin udgivet af et ministerium. Nina Trige Andersen har ikke lyst til at nævne navnet, men hun fortæller, at kunden på et tidspunkt direkte bad hende om at tage rykkergebyret af.

”Der var et halvt år, hvor jeg måtte sætte gebyr på hver gang, og hvor de brokkede sig hver gang. De sagde, at de ikke må bruge offentlige midler på gebyrer. Det er da et rigtig godt princip, men løsningen er ikke, at jeg skal leve med for sen betaling – løsningen er, at de betaler til tiden. Jeg synes faktisk, at en undskyldning havde været på sin plads,” siger hun.

↑ Nina Trige Andersen. Foto: Sofia Busk.

For Nina Trige Andersen kan selv få forsinkede betalinger gøre det svært at betale de faste udgifter til tiden.

”Det kan nogle gange være en gyser, hvor man tæller på datoer og tænker: Okay, hvis alle betaler til tiden, så går det lige. Og jeg kan godt stå og mangle lige dét honorar, der skal få det hele til at gå op,” siger hun.

Råd: Fyr gebyret på

Nina Trige Andersen forklarer, at hun opkræver rykkergebyrer af to årsager:

”Dels for at få betalt min egen spildte administrationstid, dels for at opdrage kunderne lidt. Jeg synes ikke, det er rimeligt, at det er mig, der skal betale for, at de ikke får nosset sig sammen,” siger hun og opfordrer sine freelancekolleger til at gøre det samme.

Den opfordring bakker Sus Falch fra Freelancegruppen – hvor Nina Trige Andersen i øvrigt også sidder i bestyrelsen – op om:

”Det er klart min anbefaling, at man skal skrive et rykkergebyr på sine regninger. Det sender jo også et signal om, at man ikke accepterer forsinkelse. Og så er det nemmere at sende den regning, når det er,” siger hun.

Om undersøgelsen

Rundspørgen om betalingsfrister er gennemført i august 2020. Den er sendt til medlemmerne af Freelancegruppen i DJ via specialgruppens nyhedsbrev, samt til medlemmerne af Pressefotografforbundet og DJ:Fotograferne, som også har mange freelancemedlemmer. 135 har svaret på spørgsmålene. Heraf er langt de fleste selvstændige med CVR-nummer, mens en mindre gruppe er lønmodtager­-freelancere. Besvarelserne fordeler sig omtrent ligeligt mellem freelancere inden for de tre grupper journalistik, fotografi og kommunikation/PR.