Politikens freelanceklub har 66 medlemmer – her er, hvad de laver

Politiken er et af de ti medier, hvor freelancerne i dag har en freelanceklub. Klubben giver et fællesskab og bedre honorarer, fortæller tovholder Katrine Nadia Jørgensen. Alle uanset fagforening – også dem, der ikke er medlem – er velkomne i klubben

Freelanceklubber, som arbejder for bedre arbejdsvilkår, er de seneste to år skudt op i den danske mediebranche. Nu er der klubber på ti større danske medier. Det beskrev Journalisten i går.

Politikens freelanceklub er halvandet år gammel og fremhæves af formanden for FreelanceGruppen i DJ, Sus Falch, som en af de klubber, hvor freelancerne er lykkedes med at få forhandlet bedre honorarer.

”Nogen har fået forhandlet deres urimeligt lave honorarer næsten 50 procent op,” bekræfter freelancejournalist og kommunikatør Katrine Nadia Jørgensen. Hun er bestyrelsesmedlem i FreelanceGruppen og en af tre tovholdere i Politikens freelanceklub.

Blandet gruppe og intet kontingent

Helt lavpraktisk er klubbens mødested en Facebook-gruppe, som tovholderne løbende sorterer i. Når der er nye freelance-bylines i avisen, bliver de tilføjet. Og bliver medlemmer fastansatte, ryger de ud af gruppen.

P.t. er der 66 medlemmer, og Katrine Nadia Jørgensen beskriver dem som ”en ret blandet gruppe”. Nogen har deres primære indtægtskilde fra Politiken, mens andre – som hun selv – laver mange ting ved siden af.

”Vi organiserer folk på tværs af fagforenings-tilhørsforhold. Styrken ved, at man gerne må være med uden at være fagforeningsmedlem, er, at vi får dem med, der har så lav en indtjening, at de ikke opfylder kravene til at blive optaget i en fagforening, eller ikke synes, de på stående fod har penge til at betale kontingent. Og det er især dem, der har brug for hjælp,” siger hun.

Klubben organiserer også på tværs af faggrupper, og der er både tegnere, grafikere, skrivende og fotografer blandt de 66.

Tabubelagt honorarsnak

I efteråret kortlagde Politikens freelanceklub medlemmernes honorarer gennem en anonym spørgeskemaundersøgelse. Resultatet blev lagt åbent ud i Facebook-gruppen, så medlemmerne kunne se laveste, midterste og højeste pris for eksempelvis et portrætinterview i kultursektionen.

Ifølge Katrine Nadia Jørgensen skyldes lave honorarer i høj grad uvidenhed hos freelancerne.

”Jeg tror, at der har været et tabu blandt freelancere i forhold til, hvad vi får for det, vi laver. Men det er lige så vigtigt, at vi taler om det, som at fastansatte taler om, hvad de får i løn,” siger hun.

”Vi skal jo selv vurdere, hvor meget tid vi skal bruge på den enkelte opgave, og hvad det skal koste. Og især for nye freelancere kan det være svært at lave regnestykket. Hvor meget skal der ind, før jeg har råd til at betale sygedage, kontorplads, pension, computer eller kamera?”

Fokus på gratis arbejde

Katrine Nadia Jørgensen sammenligner honorarundersøgelsen med at gå ind på netbutikker og se, hvad varen koster hos andre leverandører.

”Det har haft en god effekt. Mange har fortalt os tovholdere, at åbenheden har givet dem mod til at have en holdning til, hvad deres arbejde koster, når de forhandler. Nogen har fået forhandlet deres urimeligt lave honorarer næsten 50 procent op. Andre har fået betaling for noget, de tidligere leverede gratis, og det er jo en 100 procents forbedring,” siger hun.

Det var for eksempel indhold til nettet, som honorar-undersøgelsen viste, at nogle medlemmer tidligere havde leveret gratis. Undersøgelsen viste også, at der var nogen, der ikke fik betalt transport i forbindelse med reportager.

Vinklub og sommerhus

Katrine Nadia Jørgensen understreger, at klubbens arbejde handler om meget andet end honorarer.

”Hvis der er noget, der giver stress, så er det for lav betaling for arbejde. Så fokus på honorarer er selvfølgelig vigtigt, men for mange handler det meget mere om anerkendelse og fællesskab. Det skal man ikke underkende,” siger hun.

For eksempel har klubben i samarbejde med Politikens tillidsrepræsentant sørget for, at freelancere kan komme med i medarbejderforeningen og derigennem få adgang til vinklub og sommerhusleje. Og så har freelancerne fået mulighed for at komme med til julefrokosten.

”Det lyder måske banalt, men hvis man har hungret efter at føle, at man var en del af huset, er det en kæmpe ting, at man må komme med i vinklubben. Ud over at man får flere rettigheder, er det en anerkendelse af et tilhørsforhold og en styrkelse af det kollegiale med de faste,” forklarer Katrine Nadia Jørgensen.

Fortroligt forum

Et stærkere tilhørsforhold til arbejdspladsen med adgang til medarbejderforeningen overflødiggør ifølge Katrine Nadia Jørgensen ikke freelanceklubben.

”Det er godt at have et lukket, fortroligt forum, hvor man kan snakke om, hvordan man skal gribe livet an som freelancer og selvstændig, og hvordan man navigerer på et medie,” siger hun.

Eksempelvis har klubben haft et stress-forebyggelseskursus med DJ’s arbejdsmiljøkonsulent, med information om alt fra overenskomster til hvordan man håndterer sin relation til redaktørerne. På kurset kunne freelancerne også dele erfaringer – både generelt i forhold til freelancetilværelsen, men også mere konkret for Politiken.

”Fordelen ved at holde et kursus, som kun er for dem, der leverer til Politiken, er, at de har mange problemstillinger til fælles,” siger Katrine Nadia Jørgensen.

I dag findes der ti freelanceklubber, og ifølge Sus Falch, formand for FreelanceGruppen, er der tre mere på vej.

0 Kommentarer