I sidste uge bragte Journalisten en artikel om ”prekariatet”, de atypisk ansatte med usikre vilkår som skiftende korte ansættelser eller freelancejobs.

Her sagde den britiske økonom og professor Guy Standing, at ”alle, der føler, at de er en del af prekariatet, bør gå sammen og danne deres egne foreninger og klubber”. Og det er der nogen, der gør.

I 2009 fik Dagbladet Information som det første danske medie en 'freelanceklub'. Der skulle gå seks år, før næste medie fulgte trop, men siden 2015 har freelancere på ni store mediearbejdspladser som DR og Politiken organiseret sig, så der i dag er freelanceklubber på ti danske mediearbejdspladser. Den fulde liste kan du se i bunden af artiklen.

Enormt pres på vilkår

”En freelanceklub på et medie eller i et mediehus kan være med til at bane vejen for bedre arbejdsvilkår og betalingsbetingelser.”

Sådan er klubberne beskrevet på FreelanceGruppen i Dansk Journalistforbunds hjemmeside. Gruppen har de seneste to år arbejdet aktivt for at etablere klubber på danske medier.

”Når medier er i krise – eller vil spare af andre grunde – står også freelancerne for skud,” siger FreelanceGruppens formand Sus Falch, om hvorfor det er nu, klubberne skyder op.

”De seneste år har vi oplevet et enormt pres på honorarer og andre vilkår for freelancere. Desuden bliver der flere og flere freelancere, og de har – ligesom fastansatte – en styrke i at stå sammen og kende hinandens vilkår.”

I begyndelsen af 2017 var der omkring 2.700 freelancere i DJ. Det svarer til 23 procent af de medlemmer, der er på arbejdsmarkedet, og det er ifølge forbundet en stigning fra 17 procent for 10 år siden.

Kollektive data giver højere honorarer

Hvilken konkret forskel gør de her klubber for den enkelte freelancer i mediebranchen?

”Klubberne betyder, at folk får forhandlet bedre honorarer, og det er rigtig vigtigt på et presset marked. Og de betyder, at freelancerne står sammen: Alle, der har en regelmæssig leverance til mediehuset, kan være med, så klubberne er organiseret på tværs af fagforeninger,” siger Sus Falch.

Hun nævner, at freelancere på Information og senest Politiken er lykkedes med at få forhandlet bedre honorarer.

”Det er en løbende proces, hvor klubberne producerer kollektive data, så medlemmerne kan se, hvad der bliver betalt for de forskellige produktioner – og om de bliver præsenteret for urimelige vilkår som for eksempel enormt lave honorarer. Ved at have en fælles viden om det kan de gå ind i forhandlinger om deres vilkår,” siger Sus Falch.

Derudover deler klubberne oplysninger om rettigheder og overenskomster i lukkede Facebook-grupper, fortæller hun.

Tidligere forsøg ebbede ud

Lignende fællesskaber har eksisteret tidligere. Omkring årtusindeskiftet etablerede DJ arbejdspladsnetværk for freelancere på enkelte medier. Formålet var det samme: ”At modvirke urimelige løn- og arbejdsvilkår,” lød det. De døde ud.

”Det gør de jo, hvis ikke de bliver vedligeholdt,” siger Sus Falch.

Det forsøger FreelanceGruppen at undgå denne gang.

”Nye freelancere skal ind i netværket, og hvis ikke der er nogen, der faciliterer det, så ebber det ud. Det skal også understøttes, som FreelanceGruppen gør det nu.”

FreelanceGruppen giver eksempelvis lønkompensation til klubbernes tovholdere, hvis der skal laves en freelanceundersøgelse.

Sikre på konkurrenceloven

Sidste år kaldte Danske Mediers Arbejdsgiverforening de vejledende priser, som DJ anbefaler til selvstændige/freelancere, for ”ulovlig karteldannelse og brud på konkurrenceloven”. De vejledende priser blev sat efter en undersøgelse af prisniveauet foretaget blandt DJ’s medlemmer.

Du siger, at freelanceklubberne er med til at få forhøjet honorar-niveauet. Kan man ikke sige, at klubberne går ind og begrænser konkurrencen ved at sørge for højere priser?

”Nej, det kan man ikke. Ifølge konkurrencelovgivningen må man ikke aftale priser, og det er jo ikke det, der finder sted i freelanceklubberne. Man deler bare viden om sine vilkår. Der skal stadig være forhandlinger mellem den enkelte freelancer og mediearbejdspladsen,” siger Sus Falch.

På FreelanceGruppens hjemmeside guides klubberne til at lave lokale spørgeskemaer blandt medlemmer med punkter som: ”Angiv ud for de forskellige formater hvad du plejer at få i honorar, herunder hvis du har fået oplyst, at der er et standardhonorar for formatet.” 

Er det ikke at ensrette priserne, når klubberne på den måde finder et bundniveau eller en mindstepris?

”Nej, at kende en mindstepris har ingen betydning for en ensretning. En murer eller elektriker kan jo også finde en laveste fællesnævner ved at gå ind på 17 hjemmesider. Vi er fuldstændig sikre på, at lovgivningen er overholdt. Ellers gjorde vi det ikke. Vi er enormt skarpe på det her,” siger Sus Falch.

Ifølge Sus Falch er flere freelanceklubber på vej. I øjeblikket er gruppen ved at oprette klubber på tre medier.

Følgende medier har freelanceklubber i dag:

Dagbladet Information (etableret 2009-2010)

Bonnier/Benjamin (etableret 2015-2016)

Egmont (etableret 2015-2016)

Politiken (etableret sommeren 2016)

Weekendavisen (etableret efteråret 2016)

DR (etableret vinteren 2016)

Berlingske (etableret foråret 2017)

Media Movers (etableret foråret 2017)

Ekstra Bladet (etableret sommeren 2017)

Aller (etableret vinteren 2017)