search

Q&A: Her er den ”symbolske løn” for natradioværter på Loud

Den ”symbolske løn” for en natradiovært fra ungdomsmediet Sein, der skal sende på Loud, bliver 1.500 kroner om måneden. Journalisten har interviewet Sein for at få svar på, hvorfor det er en rimelig løn

Det har vakt stor forargelse, at ungdomsmediet Sein skal producere natradio for den nye statsfinansierede radiokanal Loud.

Det har det, fordi Sein vil betale natradioværterne en ”symbolsk løn”.

Tidligere natradiovært på Radio24syv Ayse Dudu Tepe har om det sagt til Journalisten:

”Jeg synes ikke, man som ung skal lade sig spise af med et symbolsk beløb. I bliver fucket i røven af de voksne.”

I et indlæg på sin egen side har Sein i dag løftet sløret for, hvad en ”symbolsk løn” svarer til: 1.500 kroner om måneden til hver af de 8-10 natradioværter, Sein forventer at have. Værterne skal sende i tidsrummet 23.00-02.00.

Det fremgår ikke af indlægget, hvor meget arbejde Sein forventer, der vil være for natradioværterne eller andre, der skal være med til at lave natradio.

Til Journalisten siger projektleder hos Sein Daniel Saroori, at Sein ikke ”føler sig super godt forstået i debatten”.

Vi kan se, lønnen bliver 1.500 kroner om måneden. Hvad bliver den i timen?

”Det ved vi faktisk ikke. Det er ikke en opgave, hvor en person vil sidde alene med det fulde ansvar for at producere indholdet. Vi arbejder som et fællesskab på Sein, og derfor er det svært at sætte en timeløn på,” siger Daniel Saroori.

Kan I sige, hvor mange timer de enkelte natradioværter skal arbejde hver måned?

”Det afhænger af de koncepter, vi får ind. Vi har et open call lige nu, og vi er åbne for hvad som helst. Vi håber, de unge kommer ind med noget på hjerte, og det vil vi gerne hjælpe med at udtrykke. Derfor er det også svært at sige, hvor meget tid den enkelte skal bruge. De kommer i hvert fald til at bruge de timer, hvor de skal sende live i radioen.”

”Det vigtigste for os er, at de får muligheden for at sige det, de gerne vil sige.”

Det er det, de forhåbentligt unge lyttere skal få ud af det?

”Jeg håber, at det kan give dem et sted, de kan spejle sig i, og hvor de kan gå hen for at snakke om de ting, der er svære og sårbare ved at være ung i Danmark i dag.”

Nu laver jeg et groft estimat her: I skal lave radio til tre timer hver aften. Lad os sige, at en vært sender tre gange om måneden. Det er ni timer. Og at de skal forberede sig lige så meget. Det er 18 timer på en måned, og det giver en timeløn på 83 kroner. Synes du, det estimat er helt off?

”Det ved jeg ikke. Timelønnen vil afhænge af, hvordan vi strukturerer, hvor meget folk skal sende. De kan være, at der den ene nat er én vært, og at der en anden nat er fem værter, der laver et program. Det fungerer ikke så stringent på Sein.”

Sender I med denne symbolske aflønning ikke et signal til de unge om, at deres stemme og arbejdskraft ikke er penge værd?

”Vi talte om det på vores redaktionsmøde i går. Det synes jeg ikke, vi gør. Vi er ikke den eneste frivillige organisation, der hjælper unge med at finde ud af, hvad de gerne vil og med at prøve kræfter med mediebranchen. Det er vores redaktion, der vælger, hvad den vil, og her har den ønsket at prøve kræfter med denne opgave.”

Du siger, at de unge skal have en stemme. Det tror jeg, vi alle kan blive enige om er en god idé. Men hvordan står det i modsætning til at få en ordentlig løn fra et offentligt finansieret medie, der får 260 millioner kroner over fire år?

”Hvad Loud betaler deres værter, vil jeg lade Loud om at forholde sig til. Det blander vi os ikke i. Vi holder os på vores egen banehalvdel. Seins redaktion var glad for muligheden, og vi kunne se, at det kunne lade sig gøre.”

Du skrev til os, at Loud betaler Sein et samlet beløb. Kan du sige, hvor meget Loud betaler jer i alt?

”Nej. Loud er vores kunde, så det har vi ikke lyst til at udstille. Men vil de gerne fortælle jer det, så er det fint med os.”

Disse natradiotimer er nogen, Loud skal producere. Det står i deres ansøgning om udbuddet. Med andre ord var der altid nogen, der skulle producere det. Er I ikke med til at begå løntrykkeri i mediebranchen, når I gør det for en lav løn?

”Vi er sådan set bare glade for, at vi får chancen.”

Der har været flere, som har kritiseret, at lønnen er ”symbolsk”. Blandt andet Ayşe Dudu Tepe, der mener, at de selvfølgelig skal have en ordentlig timeløn. Synes du, det er et helt skørt synspunkt?

”Nej, bestemt ikke. Det er ganske rimeligt, at professionelle får den løn, de skal have. Vi hører bekymringen, men da vi talte om det i går, var der ingen på redaktionen, der følte sig røvrendt. Vi er tværtimod taknemmelige for, at der er nogle voksne, som endelig tilbyder os plads og taletid på et nationalt medie.”

Jeg kan forstå, at dem, der skal lave radio for Sein, ikke har lavet radio før. Men vil der være noget galt med, at de får en ordentlig løn, mens de lærer det?

”Der er intet galt med, at unge professionelle får en rimelig løn. Det eneste, jeg kan forholde mig til, er, at vi har fået en konkret mulighed, som vi synes var fed. Den har vi grebet.”

Daniel, du er selv fastansat?

”Barselsvikar.”

Og du får en månedsløn på 35.000 … nogle af pengene fra Loud skal vel gå til at dække din løn?

”Midlerne fra Loud går til foreningen Sein, der driver den efter bedst mulig evne.”

Jeg antager ikke, at du får en timeløn på eksempelvis 83 kroner. Ville det ikke være rimeligt, hvis de unge radioværter i det mindste fik samme timeløn som dig?

”Jeg ved faktisk ikke præcis, hvad min timeløn er. Men jeg kan sige så meget, at der ikke er nogen, der skummer fløden på Sein. Der er ingen, der bliver fede af at arbejde her.”

Rettet klokken 17.02: Journalisten havde i et spørgsmål skrevet, at Loud får 260 millioner kroner om året. Dette er selvfølgelig 260 millioner kroner over fire år. Dette er nu rettet.

Kommentarer
1
Niels Riis Ebbesen
15.01.20 15:10
Det er godt nok spøjst at opleve, hvordan det blandt journalister kan skabe den helt store røre i andedammen, at et elektronisk medie tiltusker sig noget journalistisk arbejde gratis, eller til en pris som ligger meget langt under den normale pris for journalistisk arbejde.


Især når man tænker på, at det er de samme journalister som nærmest har medvirket til, at medierne i mange år har skaffet sig gratis eller billige nyhedsbilleder fra læserne, og at de dermed har været med til at undergrave pressefotografernes muligheder for at ha’ et eksistensgrundlag.
Fremhævet af Journalisten
Denne artikel er lukket for kommentarer.
keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen