Det er en regnfuld septemberdag på Café Navnløs på Vesterbro. Jeg sidder med Sara Mering, den 22-årige skaber og nu tidligere chefredaktør af ungdomsmagasinet Sein. Efter fem og et halvt år i spidsen for mediet meddelte hun i sidste uge, at hun stoppede. Der skulle nye kræfter til, annoncerede hun i et brev på Seins hjemmeside.

View this post on Instagram

"For ungdom er ikke for evigt. Vi er i noget helt særligt allesammen lige nu." Vores nuværende chefredaktør stopper og sender SEIN videre i verden. Her skriver hun et sidste brev. Kæmpe kærlighed fra alle os på SEIN til dig Sara, tak for starts-skud, fundament og inspiration! Vi ønsker dig alt det bedste ❤️ #taksara https://seinmag.dk/fra-chefredaktoeren-om-at-skabe-forandr…/

A post shared by SEIN (@seinmag) on Sep 11, 2019 at 11:45pm PDT

For mig virker hun som et fragment af det magasin, vi snakker om. Hun fremstår som de sarte, kloge ord, man kan læse på Seins hjemmeside. Hun er som en forlængelse af Sein. Eller også er det omvendt.

Vi mødes, fordi hun nu stopper som redaktør på Sein for at give stafetten videre.

”Jeg har altid vidst, jeg skulle stoppe på et tidspunkt. Sein skal være den ungdom, der er, og ikke rykke sig med den gruppe, der skabte det.”

Ensom i ungdom

Sein har seks lønnede redaktører og omkring 100 frivillige unge skribenter i hele landet, der fortæller historier om det, der rører sig i ungdommen og dem selv. Det kan være alt fra at føle sig ensom til tegninger af en osteskærer eller et skriv om at holde sabbatår.

Sein har eksisteret som onlinemedie i to år, men Sara Mering fik idéen for over fem år siden, da hun var 17 år og gik i gymnasiet. Hun ville lave et medie, der ikke så ungdommen udefra.

”Mange af de magasiner, vi kunne finde, viste en ungdom, man på en måde skulle leve op til. Man skulle feste nok til at være en del af den eller være kulturel nok til at være en del af den. De handlede ikke om, hvordan man som ung egentlig går og har det,” siger Sara Mering.

Hun savnede et medie, der kunne være et fællesskab for unge i hele landet. Et sted, man som ung kunne mødes om at være kreativ, nysgerrig og turde sige ting højt.

”Jeg snakkede med min mor om det, og hun gav mig numrene på to af sin venindes niecer – Mille Holkenfelt og Maria Mathilde Stasig Mørk. Så begyndte vi at skrive sammen under bordet i timerne i gymnasiet,” siger hun.

”Der manglede et sted, hvor man kunne få nogle venner, møde nogle andre unge uden for det gymnasium, man gik på, eller den by, man befandt sig i.”

Et trygt rum

Det skulle være et medie, hvor det ikke var voksne, der prøvede at ramme nogen.

”Vi synes virkelig, der manglede et trygt rum, hvor der var plads til ærlighed, nysgerrighed og forandring.”

Da Sein gik i luften som digitalt magasin for lidt over to år siden, sagde Sara Mering til Zetland, at mediet nok også ville komme ”til at sparke vores forældres generation over skinnebenene”.

I dag har alle, der læser Sein, mulighed for at foreslå emner til skribenterne eller skrive et indlæg selv, hvor redaktørerne beslutter, om de skal op på sitet.

Ud over at være et medie, der handler om følelsen af at være ung, skal Sein også være et fællesskab.

”Jeg tror, det er vigtigt, at man som ungdomsmedie har de to ting. Jeg tror, folk kan glemme, hvor lille en mulighed man som ung har haft i sit liv for at få venner i forhold til voksne mennesker. Så at skabe et sted, hvor man kan møde en masse andre unge, tror jeg er vigtigt,” siger hun.

Svært at få overskud

Sein har 4.000 følgere på Facebook og over 3.000 Instagram-følgere. Sara Mering ved ikke præcis, hvor meget trafik Sein har på siden.

Men økonomisk er Sein ikke en pengemaskine. Pengene er kommet i form af fondsstøtte fra fx Det Danske Filminstitut, Politiken-fonden og Kulturministeriet, og de er kun lige slået til.

Det er ikke nemt at lave en forretning på unge mediebrugere.

”Vi får støtte fra fonde, det har båret Sein lige præcis igennem,” siger Sara Mering.

Sein har også forsøgt at få mediestøtte.

”Men vi fik afslag, fordi Sein ikke laver nyheder i den forstand, som mediestøtten har defineret det,” siger hun.

Nu prøver Sein så med crowdfunding.

”Jeg tror virkelig på Seins potentiale, og jeg synes, det virker så spændende med den her kampagne,” siger Sara Mering.

Dobbelt pris for voksne

Voksne kan også få lov at købe et medlemskab. De skal bare betale dobbelt pris og får kun en halv stemme til de kommende generalforsamlinger, der også skal være en del af fremtidige Sein.

Flere danske ungdomsmedier har haft svært ved at klare sig på det danske mediemarked. Imens Sein har eksisteret, er JP/Politkens ungdomsmedie, Format, gået i graven. Det samme er Vice i Danmark. Så hvorfor skulle det lykkes for Sein?

Sara Mering forestiller sig, at de andre ungdomsmedier måske ikke har været ét nok med målgruppen.

”Når vi selv er unge, der laver Sein, er vi hele tiden opmærksomme på, hvad der er brug for at snakke om. Derfor kan vi også selv hele tiden ændre på de ting, der snakkes om på Sein. Det, kan jeg forestille mig, er noget, nogle af de medier har manglet,” siger hun og tilføjer:

”Vi kan noget helt særligt der.”

Hun er sikker på, det er på tide at lade Sein udvikle sig med en ny redaktør. For det er dét, Sein skal. Det skal ikke stå stille eller forblive Sara Merings version.

”At give slip er mærkeligt, lidt trist, men rigtigt godt,” siger Sara Mering, der nu læser på universitetet.

Uden for Café Navnløs titter solen frem bag de grå skyer. Sara Mering smiler til mig over sin kaffekop og siger:

”Det har været vildt svært for mig at give slip på noget, der har været så stor en del af mit liv, og give det videre og være tryg ved det. Nu er det nogle andre, der skal tage det videre til nye ting, eller hvad det nu skal være. Men det er også noget, jeg hele tiden har vidst, skulle ske.”