search

Radioproducer Kasper Søegaard har lavet lyd siden 00’erne, hvor Danmark – med DR i spidsen – var anerkendt på verdensplan for radiomontager og -dokumentarer. Dengang var lønnen en ganske anden.

i

Radioløn under pres: ”Lønningerne er blevet dårligere og dårligere, og nu er de håbløse”

Udliciteringen af programmer har presset lønningerne ned, og markedet har udviklet sig til det ”vilde vesten”, fortæller radiofolk

Aldrig har så mange danskere hørt radio og podcast. Men mens lytterne er strømmet til, er lønningerne faldet.

Producer Kasper Søegaard har været med hele vejen, siden Danmark i 00’erne – med DR i spidsen – var anerkendt på verdensplan for radiomontager og -dokumentarer. Dengang var lønningerne bedre, og der var langt mere tid til at producere lyd.

”Da jeg startede for 15 år siden, fik jeg 15.000 kroner for 25 minutters dokumentar til DR. Nogle fik endda 1.000 kroner per minut, der blev sendt,” siger Kasper Søegaard.

Sådan er virkeligheden ikke længere. Teknisk er det lettere at lave radio end nogensinde før, faglærte og ufaglærte er strømmet til podcastland, og det har været med til at trykke lønnen.

Rasmus Mark Pedersen har set udviklingen de seneste 10 år, hvor han blandt andet har været nyhedsredaktør på Radio24syv og ansat på ’P1 Orientering’ og ’P1 Debat’.

”Der er kommet langt flere jobs. Lyd er blevet den ting, alle medier skal være med på. Ikke kun public service-stationerne, men etablerede medier og helt nye, fremmede medier. Det er en fantastisk udvikling i forhold til radio og vores fag,” fortæller Rasmus Mark Pedersen, men der er en slagside:

”Det betyder også, at du kan sætte barren lavt. Det er ikke længere et specialiseret fag. Radio er allemandseje. Og det gør unægteligt, at prisen bliver lavere.”

Kasper Søegaard oplever, at det har ført til en radiobranche, hvor lønnen er under pres.

”Lønningerne er blevet dårligere og dårligere, og nu er de håbløse,” siger han.

 

Radioproducer: ”Lønningerne er blevet dårligere og dårligere, og nu er de håbløse” 2

”Da jeg startede for 15 år siden, fik jeg 15.000 kroner for 25 minutters dokumentar til DR,” siger radioproducer Kasper Søegaard. Tuala Hjarnø

Millioner i udlicitering

Kasper Søegaard startede sin karriere på DR’s lydafdelinger Ultralyd og Montagegruppen. Dengang blev det meste radio lavet internt i DR.

I dag udliciteres en stor del af radioproduktionen til eksterne produktionsselskaber og freelancere.

Når du hører radioreportager i ’Baglandet på P1’, er det ikke lavet af ansatte på Danmarks Radio – det er lavet af produktionsfirmaet Filt. Hører du ’Den Sorte Boks’ på P3, er værterne hyret gennem Munck Studios, og lytter du til ’Nattevagten’ på Radio4, produceres det af Wingman Media.

Det er et krav fra politisk side, at public service-medierne udlægger en vis procentdel af deres budget.

For eksempel skulle DR mellem 2015 og 2018 udlægge for minimum 300 millioner kroner årligt fordelt på tv-, radio- og multimedieproduktioner.

I den periode gik DR fra at udlægge radioproduktioner for 3,3 millioner kroner til 19,2 millioner kroner.

Konstitueret radiochef i DR Thomas Buch-Andersen ser udliciteringen som en måde at stimulere radiomiljøet i Danmark.

”I DR har vi et ønske om at trække på flest muligt af de mange talenter og de mange idéer, der findes uden for DR. Vi er glade for, at vi gennem de seneste år har medvirket til at styrke det spirende danske radiomiljø,” skriver Thomas Buch-Andersen i en mail.

”DR har i flere år ligget over niveauet for kravet til udlægning i public service-kontrakten. Og det var for nogle år siden en helt bevidst beslutning at øge udlægningen af radio for at stimulere det marked.”

Mere arbejde, lavere løn

Kasper Søegaard ser mindre lyst på udviklingen. I hans optik er produktionsselskaberne et unødvendigt mellemled, der har været med til at trykke lønnen ned.

”Der er ingen grund til at gå til produktionsselskaberne. Udliciteringen skal ske direkte til producenterne og ikke til firmaer, hvor de sidder fire til fem ansatte. Selskaberne er et fordyrende lag, og det giver ikke bedre arbejdsforhold,” siger radiodokumentaristen.

”Udliciteringen er en af grundene til, at journalistik går fra at være et højtlønsfag til om 20 år at være et lavtlønsfag. Vi står i midten af det nu, og ingen gør noget ved det.”

Rasmus Mark Pedersen

Rasmus Mark Pedersen er enig. Han mener, at udliciteringen har skabt mere arbejde til radiojournalister, men det har også været med til at presse lønningerne eksternt og internt.

”For journalisterne betyder udliciteringen, at public service-kanalerne kan gøre det samme arbejde billigere. Dermed kan de også vende sig og bruge det som argument til at presse priserne hos egne medarbejdere. Det er en klassisk måde at holde arbejderne nede på,” siger han.

”Udliciteringen er en af grundene til, at journalistik går fra at være et højtlønsfag til om 20 år at være et lavtlønsfag. Vi står i midten af det nu, og ingen gør noget ved det.”

 

Radioproducer: ”Lønningerne er blevet dårligere og dårligere, og nu er de håbløse” 1

Lyd og radio er blevet “allemandseje”, mener radiojournalist Rasmus Mark Pedersen. “Det gør unægteligt, at prisen bliver lavere,” siger han. Tuala Hjarnø

Som tillidsmand hos Radio24syv oplevede han, hvordan de, der var ansat gennem et eksternt produktionsselskab, fik en lavere løn og havde dårligere vilkår end dem, der var ansat direkte hos Radio24syv.

Nogle af programmerne blev leveret af Wingman Media og Rasmus Mark Pedersen kæmpede for at få de eksterne medarbejdere over på fælles­overenskomsten.

”De eksternt ansattes løn var til at leve for, men den var lavere end på Radio24syv, og hos Wingman havde de vist ikke de samme ordninger som for eksempel pension,” siger han.

I Producentforeningen afviser direktør Jørgen Ramskov, der var administrerende direktør og chefredaktør på Radio24syv, at produktionsselskaber udelukkende er et fordyrende led.

”Jeg synes, det er en lige frisk nok bemærkning,” siger han.

Jørgen Ramskov ser flere fordele for public service-stationerne ved at bruge selskaberne.

”På Radio24syv indgik vi en aftale med Wingman af flere grunde. For det første er det meget nemmere at indgå en aftale med et selskab end fem forskellige mennesker individuelt. Wingman lavede jo en kulturredaktion. Derudover stiller de lokaler til rådighed, og de er med til at udvikle nye programformater,” siger han:

”Som Kasper formulerer det, er produktionsselskabernes opgave med at udvikle og sætte nye ting i gang overset.”

Wingman stod blandt andet for at producere ’Nattevagten’ og kulturprogrammet ’AK24syv’.

”’AK24syv’ blev helt klart billigere, end hvis det var produceret internt, for så ville medarbejdergruppen ikke have accepteret de lønninger,” siger Rasmus Mark Pedersen.

Peter Engel, der ejer Wingman Media, bekræfter, at AK24syv-værterne fik en lavere løn og andre vilkår end visse af Radio24syvs ansatte.

”En del af vores berettigelse i markedet var, at vi kunne lave AK til konkurrencedygtige priser, men stadig inden for overenskomsternes rammer. Hvis 24syvs interne redaktion selv skulle lave det, havde det sandsynligvis været dyrere,” siger Peter Engel og forklarer, at den lavere løn blandt andet blev vejet op af friere rammer.

De sidste par år har Peter Engel set radiomarkedet udvikle sig til det ”vilde vesten”. Forandringen skete især med Radio24syv, der excellerede i at udlægge produktioner.

Han har mærket en større konkurrence fra andre produktionsselskaber og freelancere, der ikke har de samme udgifter som et selskab.

”Når der er så mange mennesker, som gerne vil ind på markedet, så er det jo det vilde vesten, og så vænner man udbyderne til, at de kan få det billigt, fordi nogen underbyder hinanden.”

”Vi skal være åbne om vores løn”

Nogle af dem, der har nydt godt af, at statsstøttet radio udliciteres, er Frederik Dirks Gottlieb og Kasper Lundberg. Hver søndag sender de programmet ’Den Sorte Boks’ og ’I Røven Af’.

Alt sammen bliver sendt på P3, men det produceres enten af deres eget firma eller produktionsselskabet Munck Studios.

”Set udefra tror folk, at vi er fastansatte på DR, fordi vi leverer så meget. Men vi har aldrig været ansat der,” siger Frederik Dirks Gottlieb.

”På et tidspunkt ville jeg rigtig gerne fastansættes med pension og sikkerhed under barsel og sygdom, men fra sidelinjen har vi oplevet sindetdag efter sindetdag efter sindetdag,” siger Kasper Lundberg.

De er på årskontrakter og medgiver, at de dermed er privilegerede i forhold til mange løstansatte radiofreelancere.

Årskontrakten med Munck Studios giver dem hver måned cirka 20.000 kroner per person for det ugentlige to-timers program ’Den Sorte Boks’, som de selv har udviklet.

Frederik Dirks Gottlieb og Kasper Lundberg mener ikke, at det er muligt at give et klart svar på, om den stigende brug af eksterne producenter og freelancere er godt eller dårligt for radiobranchen.

”Kigger vi på os selv, er vi godt tilfredse. Specielt efter at vi har forhandlet os op på et niveau, hvor vi kan kigge os selv i øjnene,” siger Kasper Lundberg.

De forklarer, at det er vigtigt for dem at være to, der arbejder sammen, fordi de både har hinanden som moralsk støtte og kan hjælpe hinanden med at overholde principper og lønniveauer.

”Lønningerne er i øst og vest. Vi skal tale mere om vores arbejdsforhold, lige meget hvad man tjener. På den måde kan vi måske skabe et niveau.”

Frederik Dirks Gottlieb

”Markedet er en force for de stærke og en ulempe for de svage. Som fastansat har du overenskomst. Vi har de kontrakter, vi har, og det er begrænset, hvad fagforeningen kan gøre, hvis vi mister vores arbejdsevne eller skal på barsel. Den slags sørger vi for at spare op til,” siger Kasper Lundberg.

De mener, at det ville hjælpe, hvis folk var åbne om deres lønninger. Det ville gøre arbejdsmarkedet mere sikkert.

”Lønningerne er i øst og vest. Vi skal tale mere om vores arbejdsforhold, lige meget hvad man tjener. På den måde kan vi måske skabe et niveau,” siger Frederik Dirks Gottlieb.

Journalisten har uden for referat talt med flere andre freelancere om deres løn- og ansættelsesforhold. Men ingen har ønsket at stå frem af frygt for at forringe deres muligheder for at arbejde i branchen.

 

Radiomarkedet har de seneste par år udviklet sig til det ”vilde vesten”, lyder det fra Peter Engel, der ejer Wingman Media. Tuala Hjarnø

Det er honorar, ikke løn

Journalisten.dk har de seneste måneder skrevet en række artikler, hvor aflønningen på public service-
radiokanaler er blevet kritiseret.

I januar kom det frem, at den nye DAB-kanal Loud vil hyre unge natradioværter gennem ungdomsmediet Sein til en ”symbolsk løn” på 1.500 kroner om måneden per vært. Det blev kaldt løndumping, løntrykkeri og underbetaling af branchefolk og medieordførere i Folketinget.

På Loud forklarede direktør Ann-Lykke Davidsen:

”Du skal ikke betragte det som løn, men et honorar. Det er en mulighed for at udvikle sit talent og for at være på, og derudover får man sparring fra Sein og fra os, det er en del af vores aftale,” sagde hun.

I efteråret 2019 var der heftig debat om Radio4-programmet ’Talentlab’, hvor unge podcastere kan få afspillet noget af deres arbejde i radioen. Det fylder to timer af Radio4’s flade hver aften. Betaling: 0 kroner.

”Vi stiller en platform til rådighed, så hvis man går rundt hjemme og sysler med noget på hobby-niveau, kan man få det testet af, ligesom hvis man stiller en mikrofon til rådighed for komikere og laver Open Mic,” forklarede Radio4’s direktør, Anne-Marie Dohm.

Udlægger så meget som muligt

Hos Radio4 er det et krav, at kanalen skal udlægge mindst 20 procent af sin produktion – minus nyhedsprogrammer. Allerede som en del af ansøgningen gjorde kanalen det klart, at man vil udlicitere endnu mere. Det fortæller radioens programchef, Rikke Hedman.

”Vi har besluttet, at vi gerne vil give så meget som muligt til eksterne producenter,” siger hun.

Rikke Hedman mener, at de mange eksterne producenter er med til at skabe mangfoldighed og originalitet, og så sikrer de, at stationen kommer godt rundt i landet.

Radio4 benytter blandt andet Wingman Media og Metronome.

Hvad er jeres ansvar for, at arbejdsforhold og løn er i orden på de programmer, der produceres eksternt?

”Det er det enkelte firmas ansvar. Jeg kan ikke blande mig i, hvordan de indretter sig. Jeg kan sikre, at de rammer og vilkår, vi tilbyder, er gode, og sørge for, at produktionsselskaberne kan levere det, vi har bestilt. Hvor mange de hyrer til at løse en opgave, eller hvad de giver i løn, skal jeg ikke blande mig i,” siger Rikke Hedman.

Hun uddyber, at hun naturligvis forventer, at gældende takster og overenskomster overholdes.

Er det billigere for jer at bruge eksterne producenter?

”Det er svært at opgøre krone for krone. Det er så forskellige ting, der laves. Jeg synes, det er en kæmpe gave at bruge eksterne producenter, nøjagtigt som jeg er glad for det, vi producerer.”

”Det er ikke et mål for os, at produktionen skal være billigere. Nogle produktioner vil ende med at være dyrere, andre billigere.”

Thoms Buch-Andersen

Adspurgt, om DR udliciterer en del af radioproduktionen for at gøre det billigere, svarer Thomas Buch-Andersen:

”Det er ikke et mål for os, at produktionen skal være billigere. Nogle produktioner vil ende med at være dyrere, andre billigere.”

Hos DR forventer man også, at de eksterne tilbyder ordentlige vilkår.

”Ligesom vi allerede på tv-området har indskrevet krav om, at der leves op til en række standarder på det område, så er vi også nu ved at få skrevet dem ind, når vi laver udbud på radioområdet.”

Konflikt eller kædeansvar

Uffe Gardel, tidligere medlem af hovedbestyrelsen og mangeårig tillidsrepræsentant på Berlingske, kritiserer Dansk Journalistforbund for at være alt for passiv i kampen for at sikre ordentlige vilkår.

”Folk er stillet urimeligt ringe i mange tilfælde, når de arbejder som freelancere eller medarbejdere i produktionsselskaber,” siger han.

Ifølge Uffe Gardel trives mange sikkert med at være løstansatte. Det betyder dog ikke, at man skal gå på kompromis med trygheden.

”Der er masser af mennesker, der godt kan lide dynamikken, friheden og måden at arbejde på, men det skal ikke gå ud over den basale lønmodtagertryghed.”

Uffe Gardel nævner barsel, pension og løn under sygdom som eksempler på den tryghed, løstansatte ofte mangler.

Han savner at se et fagforbund, der går mere i brechen for sine medlemmer og ikke skyr væk fra forbundets skrappeste midler som blokade og strejke.

”DJ har et kæmpe ansvar og skal sætte tonen for markedet for, hvad der er acceptabel og uacceptabel adfærd. De skal ud og sige, at lever arbejdsgiverne ikke op til en række krav, så vil det føre til konflikt. Man kan tabe på konflikter, men hvis vi ikke tager konflikterne, så taber vi en masse,” siger Uffe Gardel.

Tine Johansen er ikke afvisende over for at tage skrappere midler i brug, men mener, at vejen frem bør være dialog.

”Man skal først forsøge at indgå aftaler. Selvfølgelig har vi et kampvåben, men det skal vi først bruge, når alle de andre våben er brugt. Og der er samtale og forhandling de første skridt.”

”Hægter man så mange statskroner i et medie, skal det også være bundet op på, at man tager ansvar for ordentlige vilkår ud i næste led i forhold til, hvordan indholdet bliver produceret.”

Tine Johansen

Dansk Journalistforbunds formand vil i de kommende medieforhandlinger arbejde for at få indført et kædeansvar, så public service-mediehusene er ansvarlige for, hvad der foregår, når de udliciterer.

”Hægter man så mange statskroner i et medie, skal det også være bundet op på, at man tager ansvar for ordentlige vilkår ud i næste led i forhold til, hvordan indholdet bliver produceret,” siger Tine Johansen.

Kommentarer
3
Julie Bang
25.02.20 09:48
Jeg er freelancer i radiobranchen og har netop meldt mig ind i DJ igen efter i en årrække ikke at have været medlem. Jeg har simpelthen ikke kunnet se, hvordan DJ arbejdede for mine interesser. Men nu prøver jeg en gang til. Der er hårdt brug for at DJ tager særligt de nye stationer og mediers forsøg på at presse lønnen i så ekstrem grad meget mere alvorligt. Som erfaren producer oplever jeg at der i dén grad er bud efter min kunnen - men lønnen er samtidig i frit fald.
Fremhævet af Journalisten
mikael nielsen
03.03.20 04:43
Sålænge journalistforbundet ikke aktivt bekæmper denne form for løndumpning på statsstøttede medier, så må medlemmer leve med, at deres arbejde bliver mindre og mindre værd..
Fremhævet af Journalisten
Per Daugaard
04.03.20 11:55
Hvorfor skal billederne være grønne med blåstik i de mørke områder?
M.v.h. Per Daugaard. (PF)
Fremhævet af Journalisten

Husk at skrive dit fulde navn og en gyldig mail-adresse i felterne ovenfor, ellers vil din kommentar blive fjernet. Du kan se Journalistens regler for kommentarer her.
Tak fordi du deltager i debatten!

keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen