search

Debat: Vi troede, lyd ville redde os

Hvis udhulingen af radiofreelancernes vilkår fortsætter, bliver prisforskellen på en freelancer og en fastansat for stor. Det vil presse de fastansatte, der ikke kan føle sig for sikre, skriver redaktør Jakob Albrecht

Vi lever i lydmediets guldalder. Aldrig har mulighederne for at lave lyd været bedre. Podcast buldrer frem, medier tilbyder læserne, at de kan høre artiklerne, og antallet af licensfinansierede public service-stationer er vokset, så vi både har DR, Radio4 og snart Loud.

Lyd er bekvemt. Du kan lytte, mens du er på farten eller i gang med noget helt andet. Mediebrugernes sult efter at høre grundige, timelange og ofte nørdede podcasts er opmuntrende.

Og for journalister med radioambitioner er der i dag masser af steder, man kan gå hen, hvis man vil lave radio.

Men vi, der troede, at lyd ville redde os, må indse, at vi tog fejl. Selv statsstøttede public service-kanaler gør, hvad de kan for at holde udgifterne nede ved at udlicitere og ansætte semiprofessionelle til opgaver, der tidligere blev varetaget af professionelle.

Radio4 sender hver aften ’Talentlab’ med unge podcastere, der får air time, men nul kroner i betaling.

Den kommende kanal Loud vil ansætte natradioværter fra ungdomsmediet Sein, der skal arbejde for en ”symbolsk løn” på 1.500 kroner om måneden per vært.

Den model har vakt forargelse på Christiansborg. Men eksemplet afspejler en generel tendens.

”Lønningerne er blevet dårligere og dårligere, og nu er de håbløse,” sammenfatter radioproducer Kasper Søegaard i dette nummer af Journalisten.

Udviklingen er drevet af, at radiostationerne udliciterer mere og mere. Nogle gange mere, end de behøver. Og hvor selv eksterne produktionsselskaber klager over faldende priser. Radiomarkedet er endt som ”det vilde vesten”, som Peter Engel fra produktionsselskabet Wingman Media siger.

Med udliciteringen bliver produktionen af indhold lagt ud til freelancere, som ikke har adgang til en tillidsmand, der kan oplyse, hvad der er rimelige løn- og arbejdsvilkår. Det er op til den enkelte radiofreelancers forhandlingsevne – og smertegrænse. Mange må undvære barsel, pension og løn under sygdom.

Derfor skal tillidsfolkene og DJ på banen. For freelancernes skyld og for de fastansatte.

Hvis udhulingen af radiofreelancernes vilkår fortsætter, bliver prisforskellen på en freelancer og en fastansat for stor. Det vil presse de fastansatte, der ikke kan føle sig for sikre.

For eksempel får Loud 260 millioner kroner af staten til at køre i fire år. Men en stor del af de ”fastansatte” journalister i aktualitetsafdelingen bliver ansat på kontrakter, der allerede udløber om et eller to år. Det er længere tid end en kort freelanceansættelse, men kortere end nødvendigt. Jobbet må ikke blive en parkeringsplads, har nyhedschefen forklaret. Hun er så vidt vides ikke selv på en etårig kontrakt.

Hvad kan freelancerne selv stille op? En start kunne være større åbenhed om løn og arbejdsforhold internt blandt freelancerne, så lønniveauet finder det rigtige leje. Hemmelighedskræmmeriet om afregningen tjener kun arbejdsgivernes interesser.

Kommentarer
1
Jens Heinrichsen
24.02.20 15:19
Journalister er socialister. Undtagen når det handler om at betale andre, for så handler det om at beholde så meget som muligt til sig selv.
Fremhævet af Journalisten
Denne artikel er lukket for kommentarer.
keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen