Der er et godt stykke over 16 milliarder kroner i puljen, når medieordførerne møder op til medieforhandlinger i Kulturministeriet i disse uger. Kampen ligger dog ikke så meget i, hvordan pengene skal fordeles, men hvordan de skal bruges. De fleste partier er enige om, at DR fortsat skal have sin store del af kagen, men de private medieaktører har med succes fået igangsat en »frihedskamp«, som nogle observatører kalder det, imod DR’s dominerende rolle.

Sidste medieforlig faldt på plads i 2012. Da nyheden tikkede ind, sad en række af Danmarks mediespidser tilfældigvis til en middag sammen. Foreningen Danske Medier, der repræsenterer størstedelen af danske private medier, havde haft deres årlige møde med DR og TV 2, og nu sad de til den efterfølgende middag med DR’s generaldirektør, Maria Rørbye Rønn, og TV 2’s administrerende direktør, Merete Eldrup, og nogle af deres ansatte.

Så snart nyheden dukker op på middagsselskabets mobiler, rejser DR’s repræsentanter sig, takker pænt for maden og går. Tilbage ved bordet kigger Danske Mediers repræsentanter hinanden skuffede i øjnene. Både DR og TV 2-regionerne har fået ekstra midler. Til sammenligning har dagbladene i andre politiske beslutninger mistet mediestøttekroner til nye aktører, statslige annonceindtægter og fået påført lønsums- og reklameafgifter.

»Vi sad tilbage og så på resultatet, hvor dagbladene havde fået tre sager imod sig, og DR og TV 2 havde fået mere. Der begyndte kampånden at brede sig i forhold til, at der er noget galt i balancen,« fortæller Rasmus Nielsen, der er medlem af Danske Mediers bestyrelse og både er administrerende direktør og ansvarshavende chefredaktør på altinget.dk.

Derfra har Danske Medier arbejdet hen imod at få DR’s dominerende rolle på dagsordenen. I sensommeren sidste år indkaldte foreningen nogle af de store bladhuse, som er medlemmer, og de store private tv-udbydere, der ikke er en del af foreningen:
»Mødet handlede om de private mediers situation i forhold til statens medier, og vi synes, det gav god mening at finde fælles fodslag. Det er fornuftigt, at de private medier indtager holdninger, som er ensrettede i diskussionen. Det har også betydet, at vi har haft succes med at sætte DR på agendaen. Vi er for første gang kommet til et punkt, hvor man reelt kan diskutere, om public service-medierne bare skal blive ved med at brede sig,« siger direktør i Danske Medier Ebbe Dal.

Aktører og observatører af spillet om medieforliget er uenige om meget, men ingen af dem, som Journalisten har talt med, er uenige i, at det er lykkedes for de private medier at sætte DR’s rolle og størrelse for alvor på agendaen. DR’s generaldirektør, Maria Rørbye Rønn, der står på den anden side, har også mærket det:
»Jeg synes, tonen er blevet hårdere, og når jeg læser Danske Mediers udspil, er forslagene mere radikale end nogensinde. Der tales om at hegne DR og TV 2-regionerne ind, og jeg undrer mig over, at der ikke er et eneste bud, som kigger fremad i forhold til, hvordan vi samlet sikrer en god og levende samfundsdebat. Det handler nærmest udelukkende om at stække DR,« siger Maria Rørbye Rønn.

Tiden er slut, hvor DR kunne leve i harmoni med de private medier. Dengang, hvor alle var glade, når den skrevne presse stod for nyhedsproduktionen – både på skrift og i Radioavisen, mens DR kunne tage sig af public service på radio og tv i en tid, hvor public service ikke inkluderede lige så mange amerikanske serier.

Nu støder DR sammen med aviserne, når de skriver gratis tekstnyheder på nettet, samtidig med at aviserne prøver at få folk til at betale for indholdet på nettet. På tv-siden støder DR sammen med både de kommercielle tv-stationer og tv-distributørerne, når de breder sig over flere kanaler, der i højere grad tilbyder amerikansk underholdning, dansk reality og andre formater, som typisk har været at finde på TV3- og SBS-kanalerne

DR og TV 2-regionerne har fået flere penge, mens flere private medier taber indtægter. Danske Medier fremskriver, at hvis det økonomiske styrkeforhold mellem private og statslige medier fortsætter udviklingen, vil de statslige medier overhale de private medier i omsætning i 2020. Direktør Ebbe Dal har en ofte gentaget pointe, hvor han pointerer skrækscenariet:
»Hvis man stilles over for valget mellem udelukkende statslige eller udelukkende private medier, så ved de fleste godt, hvad de ville vælge i et demokrati,« siger Ebbe Dal.

For at det ikke skal komme så vidt, har de private medier sat meget ind på at bremse især to af DR’s områder, ungdomskanalen DR3 og artikler på nettet. Til det formål er der brugt en del tal og undersøgelser, ligesom DR har modsagt dem med lige så mange tal og undersøgelser.

Her er nogle af de mest centrale:
Administrerende direktør i JP/Politikens Hus Stig Ørskov har til Jyllands-Posten fortalt, at politiken.dk fra maj, da man indførte betalingsmur, til december, mistede 17 procent af sin trafik målt på sidevisninger, mens DR i samme periode gik 31 procent frem.

DR siger, at den stigning primært skyldes en ekstraordinær tilgang til hjemmesiden under kommunalvalget i november, hvor DR lavede en ekstra indsats sammenlignet med de andre medier. Omvendt fremlægger de tal, der viser, at DR Midt og Vest ikke fik flere klik, da de lokale aviser mistede trafik ved at indføre betalingsmure.

På tv-området fremhæver Maria Rørbye Rønn to britiske rapporter, der begge viser, at et stærkt statsligt public service-tilbud styrker det kommercielle tv-marked:  
»Hovedkonklusionen er, at et stærkt public service-tilbud hæver forventningerne til det kommercielle indhold, hvilket igen betyder, at public service-udbyderne skal være på tæerne for at gøre sig gældende i kampen om seernes opmærksomhed. Den udfordring, som vi står over for, kommer snarere fra udenlandske streaming-tjenester som Netflix, der stormer frem,« siger Maria Rørbye Rønn.

Lektor på Københavns Universitet Henrik Søndergaard, der forsker i medieregulering, siger, at man altid skal passe på med at overføre konklusioner fra udenlandske rapporter til danske tilstande, men at man nok ville se et resultat, der pegede i den samme retning, hvis man lavede et lignende studie i Danmark.

Informationschefen hos SBS Discovery, der blandt andet har Kanal 4, Kanal 5 og 6’eren, har dog svært ved at få øje på fordelen.
»Jeg kan ikke se, at det har styrket os på nogen måde, at DR er begyndt at vise mange flere film og amerikanske serier. Tværtimod er det med til at køre indkøbspriserne op, og det mister vi penge på,« siger informationschefen Jesper Jürgensen, der påpeger, at andelen af statslige kanaler og tv-forbrug på statslige kanaler i Danmark er større end i England, Holland, Sverige og Norge, som vi gerne sammenligner os med.

Således uenige er fronterne nu trukket op før forhandlingerne. Det kan undre, at de ikke er blevet det før. Internettet er ikke ligefrem nogen ny ting, og dagbladene burde have set det komme noget tidligere, siger Rasmus Nielsen fra altinget.dk, der kun eksisterer på nettet.
»Jeg har jo i mange år måttet definere min virksomhed efter, hvordan DR lavede deres politiske dækning på nettet, og jeg prøvede også at råbe dagbladene op, men de var alt for travlt beskæftiget med gratisaviskrigen,« siger Rasmus Nielsen fra Danske Mediers bestyrelse.

Direktøren i Danske Medier, Ebbe Dal, giver ham ret:
»Det havde – set i bagklogskabens meget klare lys – været bedre, hvis vi havde været ude med argumentationen allerede i årene efter årtusindskiftet. Det er svært at forudsige, hvordan tingene udvikler sig, og efter min opfattelse er vi ikke for sent ude,« siger Ebbe Dal.

Selv om de private aktører har haft held med at sætte DR’s rolle til debat, tvivler de fleste aktører og observatører, som Journalisten har snakket med, på, at det kommer til at ændre noget særligt. Kulturminister Marianne Jelved gav i slutningen af februar et større interview til Berlingske, hvor hun støtter op om DR’s ret til at sende bred underholdning og lave skrevne nyheder på nettet.

Baseret på de udtalelser, som Marianne Jelved og medieordførerne har givet, så tror Rasmus Nielsen ikke, at de private mediers anstrengelser rykker meget:
»Hvis du spørger mig som politisk redaktør, så tror jeg ikke, den kamp, vi har indledt, rykker noget på, at DR får det relativt let i dette forlig. Men vi har positioneret os, og det kan være, der sker noget om tre, fem eller 10 år, når der er nogle andre politikere, som har en anden holdning til public service-medier,« siger Rasmus Nielsen.