Flere podcastere får støtte fra lyttere igennem frivillige mikrobetalinger.

Princippet er sådan set meget simpelt: er der en podcast, du godt kan lide, kan du vælge at betale personerne bag den penge for deres arbejde via en side på nettet – også selvom andre kan høre de podcasts, lytterne betaler for, gratis.

Men Indsamlingsnævnet spænder ben for, at podcastere kan modtage de penge som betaling – og kræver samtidig en ekstraregning af podcasterne, der modtager penge på den måde.

Indsamlingsnævnet har meldt ud, at eksempelvis betaling til en podcast via siden 10’er.dk – en hjemmeside, hvor man netop frivilligt kan vælge at indbetale et beløb til podcastere – i lovens øjne slet ikke er betaling, men i stedet en indsamling. Det mener nævnet, fordi man ikke får et konkret produkt for sin betaling.

Det får skarp kritik af journalist Claus Elming, der står bag de tre podcasts Veloropapodcast, NFL-showet og Det Ovale Kontor, som modtager betaling fra lyttere via 10’er.dk.

”Det er med et populært udtryk som at skyde gråspurve med kanoner,” siger Claus Elming.

Kort sagt er han lodret uenig med Indsamlingsnævnet i, at frivillige betalinger til podcastere skal tolkes som en indsamling.

”Vi er mange gode kræfter, der lægger stor energi i at lave godt indhold. Det er der heldigvis nogle, der sætter pris på og derfor indbetaler et frivilligt abonnement. Det vil sige, at der ikke er tale om en indsamling,” siger han og tilføjer, at deres betalingsløsning svarer til, at en avis tager betaling for et onlineabonnement:

”Vi betaler både moms og skat af de beløb, vi får ind. Det gør du ikke af en indsamling.”

Kan bremse udvikling

Når betalingen til podcastene bliver tolket som en indsamling, betyder det, at betalingsløsningerne er ulovlige, indtil de bliver tilmeldt Indsamlingsnævnet.

Og at få den tilladelse koster 1.100 kroner i gebyr hos Indsamlingsnævnet. Derudover falder der en potentielt dyr ekstraregning, hvis podcastere modtager mere end 50.000 kroner fra sine lyttere – så skal der laves et revisorgodkendt regnskab til Indsamlingsnævnet.

Claus Elming ryster på hovedet af bureaukratiet.

”Vi kan godt betale de 1.100 kroner, det er pålagt for hver af vores tre podcasts,” siger han.

”Men der er et hav af podcasts, hvor de slet ikke når op på så meget i deres indsamlinger. For dem giver det overhovedet ingen mening. Det er et administrativt helvede. De har måske syv eller ti personer, der støtter dem. Det kan slet ikke betale sig.”

Synes du, det er fjollet?

”Det er et meget ladet spørgsmål, som jeg kun kan svare ja til. Jeg synes ikke på nogen måde, vi laver en indsamling. Vi har heller ingen grund til at lyve: de penge går ikke til et godtgørende formål. Det er en betaling for det arbejde, vi laver, og vi bruger pengene til at betale vores udstyr, betale vores abonnementer for at kunne hoste podcasts, markedsføring på sociale medier og så videre.”

Tror du, de her regler kan bremse innovativ medieudvikling på eksempelvis podcasts?

”Det tror jeg helt sikkert. Der er masser af podcastere, der får et ordentligt rap over nallerne og ikke har energi til at kæmpe imod det bureaukrati,” siger Claus Elming.

Nævnet er ved at se på ændring

Hos Indsamlingsnævnet forstår formand Christian Lundblad godt kritikken fra Claus Elming.

”Det er jeg ikke grundlæggende uenig i,” siger formanden til Claus Elmings opfattelse af, at loven kan virke fjollet.

Han fortæller, at Indsamlingsnævnet netop nu er i dialog med Justitsministeriet om, hvorvidt ”det her var meningen med loven.”

”Jeg arbejder selvfølgelig for den lov, vi har, men det kan give udmærket mening, at dem, der lytter til en podcast, kan tilkendegive deres glæde ved det produkt, uden der sker en direkte ydelse til ydelse. Derfor kigger vi i øjeblikket på loven, siger han og tilføjer:

”Måske skulle der være andre regler for erhvervsorienterede indsamlinger, hvor der ikke nødvendigvis er en klar konstaterbar og værdifast modydelse.”

Claus Elming fortæller, at han og andre har kontaktet ordførere i Folketinget for at gøre opmærksom på problemet. Han er fortrøstningsfuld om, at loven bliver ændret.

Men sker det ikke ”så må vi overveje at lave en anden ordning – hvor man eksempelvis får adgang til en eksklusiv side, hvor der står ”hej og velkommen.” Det er helt derude, vi er,” siger han.

Formand Christian Lundblad fra Indsamlingsnævnet erkender, at loven muligvis ikke er tidssvarende.

”Tingene ændrer sig hurtigt, og her har vi nok også et punkt, hvor tiden har givet ændringer i markedet. Derfor er nævnet åbne for, at det skal ændres,” siger nævnsformanden.