search

Vedtaget! Men vil EU’s nye ophavsretslov betyde flere penge til dig?

Nye regler for ophavsret er nu vedtaget i Europa-Parlamentet. Ifølge det europæiske journalistforbunds præsident, Mogens Blicher Bjerregård, vil det betyde flere penge til menige journalister fra eksempelvis Google. IT-Politisk Forening er dog skeptisk

348 stemmer for. 274 stemmer imod.

Europa-Parlamentet har netop snævert stemt for ophavsretsdirektivet, som har været flere år undervejs. Dermed er EU's tre instanser enige om direktivet, som vil forandre ophavsretsreglerne på internettet i hele EU.

Blandt andet vil direktivet betyde, at store tech-virksomheder som Facebook og Google (herunder Youtube) får ansvaret for, at ophavsretten til artikler, fotos, tegninger og andet ikke krænkes på deres platforme. Hidtil har ansvaret ellers ligget hos den enkelte, som uploader ulovligt materiale.

Centralt i debatten står journalister og mediefolks rettigheder, og Dansk Journalistforbund er blandt fortalerne for forslaget.

Det samme er det europæiske journalistforbunds præsident, Mogens Blicher Bjerregård. Han mener, at ophavsretsdirektivet helt konkret vil kunne mærkes på pengepungen hos danske kolleger.

”Nu får vi et brækjern” 

Et af de omdiskuterede elementer i direktivet handler om, at man skal have en aftale med rettighedshavere, før man må dele deres tekster på internettet. Der er dog en undtagelse for tekster, som er ”enkelte ord” eller ”meget korte uddrag”. Formålet er at sikre, at man ikke kan tjene penge på andres indhold uden at dele pengene med dem, der har rettighederne.

Debatten har raset om, hvad ”meget korte uddrag” præcis betyder. Vil der blive indgået aftaler mellem rettighedshavere og tech-giganter eller ej? Kort sagt: Vil du få mulighed for at tjene penge på, at dine artikler spredes på nettet?

”Ja, selvfølgelig er der penge i det. Hvis der ikke havde været penge i det, havde Google og de andre tech-giganter været bedøvende ligeglade. Der tjenes enorme penge på mediernes indhold på andre platforme. Det er de penge, vi nu vil have del i,” siger Mogens Blicher Bjerregård med henvisning til, at Google har lobbyet imod forslaget.

Journalisten har været i kontakt med Google, som ikke har ønsket at medvirke i denne artikel.

Mogens Blicher Bjerregård understreger, at direktivet giver rettighedsorganisationer – som journalistforbund – mulighed for at forhandle med tech-giganterne. Men det er op til forhandlerne, hvad man får ud af det.

”Direktivet giver os redskaber til at gå ind i forhandlinger med tech-giganterne. Uden redskaber kan vi intet gøre. Nu får vi et brækjern til at indgå aftaler. Men der er en stor opgave forude, som er at forhandle aftalerne på plads i de enkelte EU-lande,” siger Mogens Blicher Bjerregård.

IT-Politisk Forening: Ikke flere penge

Men hos IT-Politisk Forening, som er kritisk over for direktivet, tror man ikke på, at der vil komme flere penge i lommerne på journalister.

”Jeg tror, at det vil ende som i Tyskland, hvor der er kommet meget få penge på bordet. Europa-Kommissionen havde i efteråret 2016 en forventning om, at en EU-ordning ville give en hel anderledes dynamik for licensaftaler end den tyske lov, men det tror jeg ganske enkelt ikke på,” skriver formand Jesper Lund i en mail.

Nu mangler forslaget kun en formel godkendelse i Ministerrådet, som uformelt er blevet enige om det. Derefter er næste skridt, at medlemsstaterne får 24 måneder til at implementere det i hver sin nationale lovgivning.

Jesper Lund mener, at det er uklart, hvad de nye regler for tekstbidder på nettet reelt dækker. Derfor forventer han, at man vil se ”meget forskellige nationale implementeringer”.

Uenighed blandt journalister: Godt nok?

Journalisten har tidligere beskrevet, at der også er uenighed internt i journalistorganisationerne i Europa. Selv om det europæiske forbunds præsident, Mogens Blicher Bjerregård, altså er tilhænger af forslaget, så møder det skarp kritik fra andre stemmer i journalistforbundene.

”Nyt copyright-direktiv håner journalisters rettigheder,” lød overskriften på en pressemeddelelse, der udgik fra IFJ i februar.

IFJ er fællesorganisation for både DJ og det europæiske forbund EFJ. IFJ repræsenterer 600.000 mediearbejdere fordelt på 187 fagforeninger i 140 lande.

De kritiserer, at direktivet ikke går længere, end det gør, for at sikre journalisters rettigheder. Hos IFJ frygter man, at pengene vil ende hos mediehusene og udgiverne snarere end hos de menige journalister.

“Vi har et stort problem med artikel 11, fordi den ikke sikrer journalisterne, at de får en krone ud af de aftaler, som udgiverne forventes at indgå,” har kommunikationschef Pamela Morinière forklaret Journalisten i februar.

Mogens Blicher Bjerregård er enig i, at formuleringerne i direktivet kunne være stærkere. Men han mener, at aftalen er det bedste, man kan håbe på.

I aftes sendte IFJ en pressemeddelelse ud, hvor organisationen anbefalede at stemme for direktivforslaget. Hvis forslaget blev åbnet for ændringsforslag, anbefalede IFJ at stemme for et forslag, som ville styrke journalisternes ret til betaling.

Jesper Lund fra IT-Politisk Forening mener ikke, det er relevant at diskutere, om pengene skal gå til udgiverne eller journalisterne, for der kommer nærmest ingen penge.

”Den samlede sum penge vil være så lille, at det er nærmest irrelevant, om pengene skal gå til mediehusene eller journalisterne,” vurderer han.

Hvis man ikke kan forhandle, får man ingenting

Mogens Blicher Bjerregård understreger, at intet er sikkert endnu. Resultatet afhænger af, hvordan forslaget implementeres, og om rettighedshaverne kan finde ud af at stå sammen i forhandlingerne.

Kan det ende med, at danske journalister ikke får en krone mere end nu?

”Hvis man ikke kan finde ud af at forhandle, så får man ingenting. Sådan er det altid. Men det tror jeg ikke på. Jeg tror, at vi nok skal få nogle penge. Hvordan aftalerne skal hænge sammen, vil vise sig. En af de første ting, journalistforbundene i Europa skal, er at følge op på artikel 11 og sikre, at udgivere og journalister kan samarbejde om at indgå aftaler,” siger Mogens Blicher Bjerregård.

Mogens Blicher Bjerregård ønsker dog ikke at sætte beløb på, hvad han tror der er på spil i forhandlingerne.

”Det ville være et skud i tågen,” siger han.

Direktivet har også været kritiseret for at indstifte både link-skat og censurfiltre. Den debat har Journalisten tidligere beskrevet her. Forslaget har også fået kritik af Pravda, den danske forening for mindre netmedier. Den kritik har Journalisten beskrevet her.

Kommentarer
0

Husk at skrive dit fulde navn og en gyldig mail-adresse i felterne ovenfor, ellers vil din kommentar blive fjernet. Du kan se Journalistens regler for kommentarer her.
Tak fordi du deltager i debatten!

keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen