DJ støtter omdiskuteret forslag: ”Hverken tale om link-skat eller censur-maskine”

Kritikerne taler om et angreb på ytringsfriheden og det frie internet. Men DJ mener, at det forslag om digital ophavsret, som er på vej igennem EU-systemet, er mest positivt. Her forklarer DJ hvorfor
  • Ritzau Scanpix/REUTERS/Vincent Kessler
    Det blev en snæver afstemning, da Europa-Parlamentets retsudvalg vedtog forslaget. Snart skal hele Parlamentet stemme.
02.07.2018 · 06:55

Dansk Journalistforbund er ”kritisk, men positiv” over for det omdiskuterede EU-direktiv om ophavsret, som Europa-Parlamentets retsudvalg stemte igennem i forrige uge.

Især artikel 11 og artikel 13 i direktivforslaget har fået massiv kritik fra internetaktivister og tech-firmaer for at være et angreb på ytringsfriheden og det frie internet. 70 prominente internetfolk, herunder opfinderen af World Wide Web, Tim Berners-Lee, og Wikipedia-stifter Jimmy Wales, har advaret mod især artikel 13.

Omvendt mener forslagets fortalere, der tæller store dele af musik-, forlags- og mediebranchen, at det skal sikre ophavsret på nettet på samme vilkår, som den gælder på fysiske produkter i dag.

Dansk Journalistforbund støtter forslaget. Og de dele, som forbundet er kritisk over for, handler ikke om, at det frie internet er i fare. Tværtimod vil DJ gerne stramme reglerne lidt mere, end de er i forslaget i dag. Det fortæller politisk konsulent Hans Jørgen Dybro.

”Det er et kritisk ja til forslaget herfra. Men vores støtte afhænger af, om vi kan være sikre på, at rettighedshavere, for eksempel journalister og fotografer, får nogle bedre garantier for, at man faktisk får vederlag, hvis ens materiale bliver brugt,” siger han.

Skal man betale for at linke?

Artikel 11 fastslår, at ophavsret også gælder til uddrag af materiale, såkaldte ”snippets”. Hvis du deler en artikel på fx Facebook i dag, trækker Facebook automatisk overskrift, billede og et uddrag af teksten ind i systemet. Dette er en ”snippet”. Det understreges dog i artikel 11, at citatretten stadig gælder. Så det afgørende spørgsmål er, hvor meget man må have med i et uddrag, før man skal bede om tilladelse og eventuelt betale.

Kritikerne tæller blandt andre IT-Politisk Forening, som i et høringssvar om forslaget kalder artikel 11 for ”en meget dårlig idé, som i værste fald kan have stærkt negative konsekvenser for internettets funktion og borgernes grundlæggende rettigheder til ytrings- og informationsfrihed”.

IT-Politisk Forening nævner blandt andet, at man i Spanien har indført lignende lovgivning, så fx en søgemaskine ikke må dele et uddrag af en artikel i et søgeresultat, medmindre der er en aftale med mediet bag artiklen.

”Resultatet var et voldsomt fald i antallet af henvisninger, som især var til skade for små nyhedsmedier. De spanske læsere kunne ikke længere finde artiklerne hos de mindre nyhedsmedier, hvilket naturligvis gik ud over deres indtægter,” skriver IT-Politisk Forening.

Derudover peger kritikerne på, at det vil blive dyrt og besværligt at debattere frit på nettet, hvis man risikerer at skulle betale for at bruge uddrag af eksempelvis artikler. Mange kritikere taler om, at artikel 11 indfører ”en skat på links”.

Hos Dansk Journalistforbund mener Hans Jørgen Dybro, at artikel 11 bygger på et rigtigt princip: At man skal have lov, før man bruger andres materiale ud over, hvad der ligger inden for citatretten.

DJ har dog også kritik af artikel 11. Men kritikken handler om, at det skal stå klart i lovgivningen, at en anvendelse skal udløse betaling direkte til rettighedshaveren.

”Der står ikke i artikel 11, at det er obligatorisk at betale vederlag, hvis man anvender materialet. Det vil vi gerne have skrevet mere klart ind,” siger Hans Jørgen Dybro.

Er det ikke i mediernes egen interesse, at deres materiale bliver delt?

”Jo, og der er masser af muligheder for at gøre det inden for citatretten eller ved at købe ret til at bruge materialet.”

FAKTA

Link-skat og censurmaskiner?

EU-forslaget om nye regler for digital ophavsret får især kritik for artikel 11 og artikel 13.
Artikel 11 understreger, at man også har ophavsret til uddrag. Kritikere frygter, at dette vil betyde, at man skal til at betale for at bruge såkaldte ”snippets” - et automatiseret sammendrag af fx en artikel, som trækkes ind på søgemaskiner, sociale medier og blogs, når der linkes. Derfor taler kritikere om ”en skat på links”. Det afgørende vil dog blive, hvor grænsen går, for artikel 11 tillader stadig uddrag inden for citatretten.
DJ støtter, at man skal betale for at bruge snippets, der er længere end citatretten tillader.
Artikel 13 stiller krav om, at udbydere af hjemmesider, hvor brugerne selv kan uploade store mængder materiale, skal sikre sig, at brugerne har rettighederne til det, de deler. Det kan kræve avancerede filtre, som tjekker indhold mod en database af beskyttet materiale og automatisk frasorterer alt, der ligner en kopi. Men kritikere taler om en "censurmaskine", fordi filteret forventes at blokere for meget. DJ er positive over for artikel 13, men arbejder for en garanti for, at man skal betale, hvis man alligevel bringer beskyttet materiale.

Anklager om overvågningsfiltre

Den nok mest kritiserede del af forslaget er artikel 13. Den stiller krav om, at udbydere af hjemmesider, hvor brugerne selv kan uploade store mængder materiale, skal sikre sig, at brugerne faktisk har rettighederne til det, de deler.

Det tolkes af både forsvarere og kritikere af forslaget sådan, at delingssider som Youtube skal have et filter, som tjekker alle uploads mod en database af beskyttet indhold. Hvis en bruger forsøger at uploade en musikvideo, som Sony har rettighederne til, skal filteret stoppe det før publicering. Kritikere har kaldt filteret for ”en censurmaskine”.

”Ved at kræve, at internetplatforme skal foretage automatisk filtrering af alt indhold, som deres brugere uploader, tager artikel 13 et hidtil uset skridt mod transformationen af internettet fra en åben platform for deling og innovation, mod at blive et redskab til automatiseret overvågning og kontrol af brugerne,” skriver de 70 kritikere fra it-branchen i deres protest, som er sendt til Europa-Parlamentets formand.

IT-Politisk Forening er også kritisk over for artikel 13. Foreningen henviser i sit høringssvar til, at det filter, som Youtube allerede i dag har implementeret, har blokeret lovligt indhold. Et eksempel i høringssvaret er optagelser fra en demonstration:

”En video af en gadedemonstration med politiske talere blev slettet fra Youtube, formentlig fordi der i baggrunden kunne høres musik, som skulle blokeres på Youtube,” skriver IT-Politisk Forening.

Kritikken af artikel 13 handler også om, at små virksomheder vil have svært ved at komme ind på markedet for delingstjenester, hvis man skal have et stort og dyrt filtersystem for at overholde loven.

Men DJ afviser kritikken.

”Artikel 13 finder kun anvendelse, hvis den giver adgang til ”store mængder” af materiale. Vi tolker det sådan, at ansvaret stiger med størrelsen. Det er et forsøg på at ramme de store virksomheder og ikke de små,” siger Hans Jørgen Dybro.

DJ er omvendt kritisk over for, at artikel 13 ikke klart indfører krav om betaling.

”Artikel 13 er vi positive over for. Men vi savner, at det står soleklart, at rettighedshaverne skal have vederlag, hvis deres materiale bliver brugt,” siger Hans Jørgen Dybro.

Lobbyisme

Lovforslaget har været flere år undervejs, og medieorganisationer som DJ har bedrevet heftigt lobbyarbejde undervejs. På DJ’s vegne har det især været det europæiske journalistforbund EFJ, der har udført arbejdet i Bruxelles.

En af hovedkræfterne er EFJ's præsident, danske Mogens Blicher Bjerregård. Han afviser blankt kritikken af ”censurmaskiner” eller ”skat på links”.

”Der er hverken tale om link-skat eller censur-maskine, men at rettighedshavere skal have betaling for, at deres materiale bliver anvendt, ellers tørrer kilderne efterhånden ind. Det kan aldrig blive censur, at man skal betale for at få adgang til indhold. Ingen vil påstå censur, fordi man skal betale for en bog eller en avis,” skriver Mogens Blicher Bjerregård i en mail.

Hans vigtigste opgave som lobbyist har været at sikre, at de danske aftalelicenser kunne fortsætte. Aftalelicens betyder blandt andet, at skoler og virksomheder kan betale til Copydan for at bruge materiale, og pengene derefter fordeles ud til rettighedshaverne. Det kender man i Skandinavien og det meste af Nordeuropa.

Mogens Blicher Bjerregård hæfter sig ved, at aftalelicensen er sikret i forslaget. Men ligesom Hans Jørgen Dybro ville han gerne have skrappere regler for, at man skal have tegnebogen frem og betale, hvis man bruger andres materiale.

”Det oprindelige forslag var meget lidt ophavsret-venligt, mens det er blevet noget bedre i det endelige udkast, men stadig ikke med tilstrækkelige garantier for, at rettighedshaverne fortsat får vederlag som i dag for videreudnyttelse af deres værker,” lyder det fra Mogens Blicher Bjerregård.

Hans Jørgen Dybro fremhæver også artikel 14, 15 og 16 om fair kontrakter og transparens i aftaler som vigtige positive skridt for DJ.

”Det er nogle løse formuleringer, men vi kan arbejde for at få noget fast ud af dem, når de skal implementeres i national lovgivning. Vi håber, at reglerne på langt sigt kan bruges til at undgå, at man kan flå en freelancer eller en medarbejder for deres rettigheder uden at give et rimeligt vederlag,” siger Hans Jørgen Dybro.

Stemt snævert igennem

I forrige uge blev direktivforslaget stemt igennem Europa-Parlamentets retsudvalg, som vedtog sin støtte til forslaget med visse ændringer med 14 stemmer for, 9 imod, og 2 hverken for eller imod. Det fremgår af Europa-Parlamentets stemmeoptælling.

Både artikel 11 og artikel 13 overlevede retsudvalgets afstemning, selvom det blev tæt. Parlamentet offentliggør ikke stemmetal for de enkelte ændringsforslag, men ifølge Piratpartiets Julia Reda blev artikel 11 vedtaget med kun 13 stemmer for og 12 imod. Artikel 13 blev vedtaget med 15 for og 10 imod.

Og Hans Jørgen Dybro hæfter sig da også ved, at der kan ske meget med lovforslaget endnu.

”Især artikel 11 og 13 er slet ikke forhandlet færdige endnu,” siger Hans Jørgen Dybro.

Næste skridt er, at Europa-Parlamentet skal forholde sig til retsudvalgets indstilling. Hvis Parlamentet bakker op, starter forhandlinger mellem Parlamentet, Kommissionen og Ministerrådet. Og hvis de bliver enige, skal forslaget vedtages endeligt og herefter implementeres i alle lande.

Kommentar

02/07/2018 - 18:04

Jesper Lund

DERFOR ER ARTIKEL 13 EN CENSURMASKINE

Svar til Dansk Journalistforbund (DJ) fra IT-Politisk Forening.

Artiklen i Journalisten citerer vores høringsvar fra november 2016 vedr. Kommissionens direktivforslag. I mellemtiden er især artikel 13 blevet meget værre.

Der er ikke noget galt med hensigten med artikel 13 om at sikre en fair aflønning til udøvende kunstnere. Men det gøres på en måde, som vil have vidtrækkende konsekvenser for vores brug af internettet, vores ytringsfrihed, vores adgang til information og vores ret til privatliv.

Beskrivelsen af artikel 13 nedenfor tager udgangspunkt i den tekst, som Europaparlamentets Retsudvalg (JURI) vedtog den 20. juni 2018, og som Europaparlamentet indirekte skal stemme om på torsdag 5. juli (de skal stemme om forhandlingsmandatet på grundlag af denne tekst). Rådet har vedtaget et forhandlingsoplæg, hvor artikel 13 er lidt anderledes.

For det første ophæver artikel 13 ansvarsfriheden efter artikel 14 i e-handelsdirektivet for en række online-tjenester med bruger-genereret/uploadet indhold. Artikel 14 sikrer i dag, at en online-tjeneste først bliver ansvarlig for bruger-uploadet indhold, når online-tjenesten bliver opmærksom på det. Der er ikke noget krav om at online-tjenester proaktivt skal overvåge alt hvad brugerne laver (national lovgivning om at pålægge online-tjenester en generel overvågningsforpligtelse er tværtimod direkte forbudt efter artikel 15 i e-handelsdirektivet).

Når ansvarsfriheden efter artikel 14 i e-handelsdirektivet ophæves, er det online-tjenesten og ikke brugerne som tilgængeliggør det uploadede materiale for offentligheden, og online-tjenesten som har det primære økonomiske ansvar for eventuelle ophavsretslige krænkelser.

DJ fremhæver, at dette kun gælder for "store virksomheder". Det er IKKE korrekt. Retsudvalget har slettet alle henvisninger til "store" i Kommissionens forslag, og i Kommissionens forslag henviser "store" til mængden af bruger-uploadet indhold, ikke nødvendigvis virksomhedens størrelse. Realistisk set vil en masse europæiske SMVer, der driver online-tjenester med brugergenereret indhold, ikke vide om de er købt eller solgt i forhold til kravene i artikel 13.

Dernæst pålægger artikel 13 online-tjenester med bruger-uploadet indhold en pligt til at indgå licensaftaler med alle mulige rettighedshavere (video, lyd, billeder, tekst, etc). Det giver mening på en række områder (fx musik på YouTube), men kravet i artikel 13 rammer meget bredere end YouTube og Facebook. På en række områder vil det formentlig slet ikke være muligt at indgå sådanne licensaftaler. Hele EU har altså ikke et omfattende aftalelicenssystem for næsten alle typer værker/indhold som Danmark, og selv den "danske model" for aftalelicenser har problemer, når brug af indhold skal bruges på tværs af landegrænser. For eksempel i et digitalt indre marked i EU.

Hvis der ikke er indgået licensaftaler, eller hvis der ikke kan indgås licensaftaler, har online-tjenesten stadig det primære ansvar for brugernes ophavsretslige krænkelser, og online-tjenesten skal ifølge artikel 13 træffe foranstaltninger for at sikre, at brugerne ikke kan uploade indhold som krænker tredjemands ophavsret.

Der står ikke direkte automatisk indholdsfiltrering i teksten, men automatisk indholdsfiltrering er reelt den eneste måde hvorpå en online-tjeneste med et stort antal brugere kan forhindre tilgængeligheden af uploadet indhold, som krænker andres ophavsret (de nævnte "foranstaltninger").

Sagt lidt mindre teknisk: online-tjenesterne skal scanne alt uploadet indhold, og sammenligne det med en database (af såkaldte fingerprints) for indhold, som rettighedshavere mener at gøre krav på. Rettighedshaverne kan helt risikofrit gøre krav på hvad som helst. Disse automatisk indholdsfiltre, der skal designes i stakeholder dialog med rettighedshaverne (og kun dem), er på ingen måder perfekte. De laver mange fejl. Et eksempel er musik der afspilles fra en bilradio i en bil, der kører forbi en demonstration, og som forhindrer at en video af demonstrationen kan uploades til YouTube (eksemplet er fra virkeligheden; det er ikke opdigtet). Derudover er de automatiske indholdsfiltre ikke i stand til at skelne mellem ophavsretslige krænkelser og tilladelig brug af et værk under en af ophavsretslovens undtagelser. Derfor kører der "save the meme" kampagner på internettet i øjeblikket (fx https://savethememe.net/en).

Den automatiske indholdsfiltrering vil desuden være en masseovervågning af brugernes adfærd på internettet, som kan medføre selv-censur i betydeligt omfang. Der er eksempler på YouTube-konti, som bliver permanent slettet (inklusiv tidligere uploadede videoer), fordi brugerne har fået X "advarsler" for at uploade materiale, som ifølge Content ID (YouTube's automatisk indholdsfilter) krænker en eller andens ophavsret.

Artikel 13 prøver at tage højde for denne situation ved at foreskrive (på papiret), at online-tjenesterne skal have en klageprocedure for brugere, som mener at deres uploadede indhold uretmæssigt blokeres. Hvis man gør brug af en af ophavsrettens undtagelser, for eksempel citatretten, skal man altså være forberedt på, at man i første omgang bliver stoppet af det automatiske indholdsfilter, som genkender den citerede tekst eller videoklip, og som ikke kan skelne mellem den lovlige brug (citat) og den ulovlige brug (rå kopiering). Derefter kan man så (måske..) gå i gang med at kæmpe for sin ret til at bruge det beskyttede indhold med henvisning til eksempelvis citatretten.

Når jeg skriver "måske" er det helt bevidst. Det er nemlig langt fra sikkert, at denne mulighed i praksis vil være til stede. Hvis nu online-tjenesten ønsker at undgå udgifterne til en klageprocedure om fortolkningen af den komplicerede ophavsretslovgivning, kunne online-tjenesten finde en anden mere bekvem undskyldning (for eksempel "indholdet er i strid med vores terms of service, blah blah blah") for at blokere det.

Online-tjenesterne har som bekendt lige fået det primære ansvar for brugernes eventuelle ophavsretlige krænkelser via ophævelsen af ansvarsfriheden i e-handelsdirektivets artikel 14. En naturligt reaktion fra online-tjenesterne vil være overblokering for at være på den sikre af denne juridiske risiko. Altså hellere blokere 100 bruger-uploads for meget end et for lidt.

Det er lige præcis derfor, at der både i EU og USA er lovgivning, som sikrer at online-tjenester med bruger-genereret indhold ikke automatisk får ansvaret for brugernes eventuelle ulovlige handlinger. Men om et par år vil det (på grund af artikel 13) ikke længere gælde i EU for så vidt angår ophavsretslige krænkelser.

Artikel 13 underminerer simpelthen det fundament som online-tjenester med brugergenereret indhold og sociale medier bygger på. Et fundament som har været helt essentielt for internettets udvikling i de sidste 20 år. I dag har tjenester med brugergenereret indhold en reaktionspligt, når de bliver opmærksom på det ulovlige indhold. Fremover er de direkte ansvarlige for brugernes handlinger, uanset om de har kendskab til det eller ej (i første omgang "kun" vedr. ophavsretslige krænkelser, men udvidelser til fx ekstremistisk indhold er angiveligt allerede i støbeskeen). Man skal være meget naiv, hvis man tror at en sådan ændring kan gennemføres uden at det medfører en betydelig indskrænkning af friheden for internettets brugere.

EU-Domstolen har for et par år siden (2012) taget stilling til netop dette. En belgisk domstol pålagde efter ønske fra en rettighedshaverorganisation en social-medie tjeneste pligt til indholdsfiltrering af ophavsretsligt beskyttet materiale på en måde, som langt hen ad vejen svarer til artikel 13 i det nye direktivforslag. EU-Domstolen udtalte, at en sådan automatisk indholdsfiltrering ikke respekterede kravet om at sikre en balance mellem ophavsretten og andre grundlæggende rettigheder (retten til databeskyttelse, ytrings- og informationsfriheden, samt retten til at drive virksomhed). Og derfor var en sådan generel indholdsfiltrering i strid med EU-retten. Præmis 51 i C-360/10 (Netlog-sagen).

Jesper Lund
Formand, IT-Politisk Forening

04/07/2018 - 19:06

Jesper Sommer

Dette emne er af stor vigtighed for hele vores digitale samfund. Hvordan i alverden kan det være de almindelige medier ikke dækker det? Kan det være fordi de har en klar interesse i, at forslaget vedtaget, og befolkningen derfor helst skal holdes hen i uvidenhed? Der er tæt på INGEN dækning af denne sag på de store dagblade eller medier. Øv hvor uærligt! :-(

05/07/2018 - 13:42

Hans Jørgen Dybro, DJ

Svar til Jesper Lund:
DJ og IT-politisk forening er enige om mange ting, blandt andet når det drejer sig om den omsiggribende logning og overvågning af trafikken på internettet.
Men når det gælder EU's forslag til et copyrightdirektiv, kan det blive vanskeligt at finde et fælles fodslag. For vi debatterer ud fra to forskellige præmisser.
Mange kritikere af direktivforslaget har det udgangspunkt, at internettet skal være et stort set ureguleret rum, hvor man frit - herunder omkostningsfrit - skal kunne dele alt muligt materiale.
Over for det står DJ, den europæiske journalistsammenslutning EFJ og en lang række andre organisationer, der på vegne af sine medlemmer igennem flere år har arbejdet for, at der skal gælde de samme regler på internettet, som gælder i resten af verden: Man skal tage ansvaret for det materiale, som man udgiver og formidler. Og hvis man benytter andres materiale (udover citatretten), så skal man også betale for det.
Dette kan man gøre meget enkelt ved at indgå en licensaftale, sådan som det igennem årtier er blevet praktiseret via Copydan og andre forvaltningsselskaber.
Desværre har den massive kampagne, som de store tech-virksomheder og andre har ført imod direktivforslaget, haft en vis virkning: Et flertal i EU-parlamentet har netop stemt nej til en indstilling om at gennemføre forslaget i sin nuværende udformning, og derfor skal Parlamentet arbejde videre med forslaget til september.
DJ og EFJ vil følge dette arbejde. Og målet er, at det endelige copyrightdirektiv blandt andet kan sikre, at rettighedshavere fortsat har lyst til og har råd til at formidle tekster, billeder og andet godt på nettet.

06/07/2018 - 11:39

Henrik Chulu

Kære Hans Jørgen Dybro

Stråmand: "Mange kritikere af direktivforslaget har det udgangspunkt, at internettet skal være et stort set ureguleret rum"

Det er jo ikke det Jesper Lund skriver. Du forholder dig overhovedet ikke til substansen i hans argument om Artikel 13. Det er virkelig tragisk hvis DJ generelt fører politik på det samme evidensløse grundlag, som du lægger for dagen i ovenstående.

Seneste jobopslag

Kommunikations- og mediemedarbejder

EUC Lillebælt
Ansøgningsfrist: 07.10

Ekstra Bladet søger reportere til Jylland

Ekstra Bladet
Ansøgningsfrist: 21.10

Pressechef til DMI

DMI
Ansøgningsfrist: 05.10

Rektor til Danmarks Medie- og Journalisthøjskole

Danmarks Medie- og Journalisthøjskole (DMJX)
Ansøgningsfrist: 30.09

Kommunikationsmedarbejder til sociale medier og presse

Odense ZOO
Ansøgningsfrist: 07.10

Studentermedhjælper

LIF - Lægemiddelindustriforeningen
Ansøgningsfrist: 01.10

FOA søger digital kommunikationskonsulent

FOA
Ansøgningsfrist: 08.10

TV2 ØSTJYLLAND søger redaktør for journalistiske satsninger

TV2 Østjylland
Ansøgningsfrist: 12.10

Kommunikationskonsulent

Socialpædagogerne
Ansøgningsfrist: 07.10

Danskskrivende journalist til Slesvig

Flensborg Avis AG
Ansøgningsfrist: 27.09

Forlagsredaktør

Bibelselskabet
Ansøgningsfrist: 04.10

Pressechef til Danmarks Lærerforening

Danmarks Lærerforening
Ansøgningsfrist: 01.10

Kommunikationskonsulent

Patienterstatningen
Ansøgningsfrist: 04.10

SOME- OG CONTENT MANAGER

Roskilde Festival
Ansøgningsfrist: 30.09

Reporter til TV2 Nord

TV 2 Nord (Vi lukker annoncen ned, når vi har den rette ansøger)
Ansøgningsfrist: 28.09

Studiejob i FN Byen

Unicef Danmark
Ansøgningsfrist: 07.10