Der er hård kritik af Pressenævnets nye kendelse om retten til at blive glemt på internettet.

I kendelsen udtaler nævnet kritik af Jyllands-Posten, fordi avisen har afvist et ønske fra en advokat om at slette hans navn i en 11 år gammel artikel.

Den beskrev, at advokaten af Højesteret blev dømt til at betale 8 millioner kr. i erstatning til en række utilfredse investorer i en konkursramt virksomhed, hvor vedkommende havde en central rolle som advokat og bestyrelsesmedlem.

Som tidligere beskrevet her på Journalisten, er Jyllands-Posten uenig i kendelsen, men har valgt at følge den og slette advokatens navn i den gamle artikel.

Men Jyllands-Posten får opbakning i deres kritik fra Danske Medier og mediejurist Peter Lind Nielsen.

»Det er et vildskud fra Pressenævnet, og det var bestemt ikke det, vi havde i tankerne, da vi justerede reglerne,« siger Danske Mediers chefjurist Holger Rosendal til Journalisten og uddyber:

»Det var ikke meningen, at sager med personer, som har en fremtrædende rolle i samfundet, hvilket en advokat selvfølgelig har, skulle kunne bruge den nye regel til at redigere i gamle artikler. Reglen er tænkt til at kunne bruges, hvis det er tale om en person uden nogen fremtrædende rolle i samfundet, der har gjort et eller andet, og så går der en rum tid, og vedkommende har svært ved at søge job på grund af en gammel artikel,« siger Holger Rosendal.

Danske Medier: Nævnet foretager ikke konkret vurdering

For snart tre år siden blev de presseetiske regler lavet om i samarbejde mellem Dansk Journalistforbund og Danske Medier, og her blev "retten til at blive glemt" føjet til reglerne. Det nye punkt B8 lyder nu:

"Meddelelser offentliggjort i digitale medier vil ofte være tilgængelige længe efter, at de er publiceret. Efter anmodning til mediet kan tilgængeligheden af sådanne tidligere offentliggjorte, følsomme eller private oplysninger hindres, i det omfang det er muligt og skønnes rimeligt."

Og det er altså denne afvejning mellem skadevirkning og væsentlighed, som Danske Medier er uenig med Pressenævnet i.

Pressenævnet lægger blandt andet vægt på, at advokaten kun blev idømt erstatningsansvar, men ikke nogen fængselsdom.

»Det irriterer mig, at Pressenævnet bare henviser til vejledningen om, at man ikke kan forvente at få slettet sit navn, hvis der er tale om en langvarig fængselsstraf for alvorlig kriminalitet. Nævnet foretager ikke en konkret vurdering af denne sags alvorlighed. Det er i høj grad interessant, at en advokat i Aarhus, som jeg eller andre kunne finde på at anvende i en sag, i en ikke alt for fjern fortid er blevet idømt et erstatningsansvar på 8 millioner kr. Det er ikke hver dag, at sådan noget sker,« siger Holger Rosendal.

Han vil nu drøfte kendelsen med Danske Mediers redaktionelle udvalg. Dette udvalg afgør, om Danske Medier vil arbejde for at få lavet en ny vejledning til den presseetiske regel om retten til at blive glemt.

Mediejurist: En problematisk linje  

Også mediejurist Peter Lind Nielsen fra advokatfirmaet Bird & Bird, finder kendelsen problematisk.

»Det er en problematisk linje, som Pressenævnet har lagt. Det var en alvorlig og meget omtalt sag dengang. Selv for en advokat var der tale om et gevaldigt erstatningsbeløb. Den dømte havde en væsentlig rolle som advokat og bestyrelsesmedlem i den pågældende virksomhed. Og den vedrører et erhverv, som han stadig udøver,« siger Peter Lind Nielsen.

»Det bør kun være i helt ekstraordinære tilfælde, at der bør slettes navne i gamle artikler. Det kan eksempelvis være en sag om en person, der har gjort noget rigtig dumt i sin ungdom, men som ikke omhandler deres nuværende erhverv,« siger Peter Lind Nielsen.

Pressenævnet: Ytringsfriheden må vige

Pressenævnets næstformand, advokat Martin Lavesen, påpeger, at nævnet arbejder ud fra den eksisterende vejledning til den nye regel om retten til at blive glemt.

»Den holdning har Danske Medier lov at have. Vi arbejder ud fra de guidelines, som vi har fået. Der er ikke så meget vejledning til den nye regel i de presseetiske regler. Men den vejledning, vi har, er, at man ikke kan forvente at få fjernet artikler om domme med langvarige fængselsstraffe om alvorlig kriminalitet. Her taler vi om en 11 år gammel erstatningssag og ikke en fængselsstraf, og her er det vores opfattelse, at ytringsfriheden må vige for hensynet til privatlivet,« siger Martin Lavesen.

Betyder det, at folk som udgangspunkt kan kræve at få slettet deres navn i forbindelse med gamle domme, hvor de udelukkende er blevet idømt et erstatningsansvar?

»Nej, det kan man ikke altid forvente. Vi vil altid se på den konkrete sag. De parametre, som blandt andet indgår, er hensynet til offentlighedens interesse, hensynet til den enkelte person og den tid, som er passeret siden dommen. Det vil være en samlet afvejning af disse hensyn, som vi vil ligge til grund for vores kendelse i en given sag,« siger Martin Lavesen.

Hvor går grænsen? Er der ikke en principiel forskel i forhold til erstatningsbeløbets størrelse?

»Det kan jeg ikke give konkrete retningslinjer for. Vi arbejder på den måde, at vi får forelagt nogle sager, og der træffer vi nogle kendelser, som skaber en form for praksis. Den kan i givet fald blive korrigeret i en ny version af reglerne, og vi ved også, at mange medier arbejder med interne retningslinjer for, hvordan de arbejder med anonymisering og afindeksering af navne i gamle artikler,« siger Martin Lavesen.

Advokaten vil klage over ny artikel til Pressenævnet  

Hos Jyllands-Posten har man som tidligere nævnt afindekseret den gamle artikel. Men avisen er principielt uening i Pressenævnets kendelse.

I søndagsudgaven af Jyllands-Posten bragte avisen en kritisk artikel om Pressenævnets kendelse, hvori avisen igen omtaler den gamle erstatningssag og nævner navnet på den pågældende advokat.

”Det drejer sig jo om et dagsaktuelt emne, og i et sådant vil vi da altid give vore læsere alle tilgængelige oplysninger, herunder de involveredes identitet. Det må vi vel nærmest opfatte som vores publicistiske pligt. Kendelsen drejer sig om anonymisering og afindeksering af gamle artikler,” skriver Jørn Mikkelsen i en mail til Journalisten om begrundelsen for igen at nævne advokatens navn.

Den artikel risikerer nu at udløse en ny sag i Pressenævnet.

»Der er vist nogle på Jyllands-Posten, som har et horn i siden på mig. Den eneste grund til, at avisen igen bringer mit navn, er den nye kendelse. Man forsøger at fremhæve den gamle skadevirkning. Avisen nævner mit navn, som stammer fra en anonymiseret kendelse fra Pressenævnet. Det er jo ikke meningen med at have sådan en kendelse. Min umiddelbare tanke er, at jeg vil indbringe den artikel for Pressenævnet,« siger advokat Svend Aage Helsinghoff til Journalisten.