search

Adrian Hughes føler sig misbrugt i kronik

”Det her er pynt”, bliver tv-vært Adrian Hughes citeret for at mene om Asger Jorns malerier i en kronik i Politiken. Men kronikørerne har hverken hørt ham sige det eller spurgt ham. »Havde det været en forskningsartikel, skulle citatet have været bekræftet,« siger kronikør

"Asger Jorn er ikke nice!”

Sådan lyder titlen på en kronik, som Politiken bragte den 1. januar. Den er skrevet af Peter Nørgaard Larsen, forskningschef på Statens Museum for Kunst, og Jacob Thage, museumsdirektør på Museum Jorn.

I indledningen bliver en situation fra den virkelige verden, som kronikørerne skriver det, præsenteret:

”Et tv-hold besøger et større dansk kunstmuseum. Holdet har gennem flere sæsoner produceret en reportageserie til landsdækkende tv. Præmissen er efter samme velfungerende opskrift: Den populære vært fingerer en fornemmet øjenhøjde med sine seere, og med lige dele naivisme og nysgerrighed infiltrerer han nogle mere eller mindre eksotiske miljøer, såsom en religiøs sekt og en swingerklub.”

Ingen bliver nævnt med navn, men situationen stammer fra et Bubber-program, hvor DR-vært og Adrian Hughes optrådte som kunstekspert.

Citatet optræder ikke i tv

”Det her er pynt,” bliver kunsteksperten Adrian Hughes senere i indledningen citeret for at sige om en række hovedværker af Asger Jorn. Det citat optrådte ikke i det endelige Bubber-program, hvilket kronikken også gør opmærksom på.

Men ingen af kronikørerne har hørt Adrian Hughes udtale sig om Asger Jorns værker. De har fået citatet via en andenhåndskilde: Jakob Fibiger Andreasen, pressechef på Statens Museum For Kunst, der var med under tv-optagelserne for omkring et år siden.

Adrian Hughes kan ikke huske, om han har sagt det, men han undrer sig over, at en åregammel ordveksling, som aldrig er blevet bragt, skal indlede en kronik.

»Jeg er utilfreds med, at de skjult citerer mig for noget, som ikke er blevet bragt i tv. Det er ikke engang noget, de selv har hørt, men som de har fået fra en anden, som de heller ikke citerer. Det fandt jeg ud af ved at spørge dem, hvor de havde det fra,« siger han til Journalisten.

Men har du sagt det?

»Jeg vil ikke udelukke, at jeg kan have sagt, at Asger Jorns malerier for nogen er pynt. Folk, der har mellem 800.000 og 1,2 millioner kroner, de kan hænge på væggen, er ikke altid landets største kunstkendere,« siger Adrian Hughes.

Du blev filmet, og dine udtalelser kunne lige så godt være kommet i tv. Hvorfor er det så kritisabelt at blive citeret i Politiken, hvis du har sagt det?

»Hvis det var kommet i tv, havde jeg haft langt længere tid til at forberede mig på kritikken. Så kunne jeg forklare, hvorfor jeg havde sagt det. Men der er forskel på, om ting bliver bragt eller ikke bliver bragt. Det kunne være en fortalelse, og jeg har ingen mulighed for at tjekke, om jeg har sagt det eller ej. Kronikørerne har endda den frækhed at gengive det, som om det er fakta, selv om de ikke selv har hørt det.«

Presseansvarlig: Kronikken udstiller ikke Adrian

Jakob Fibiger Andreasen, presseansvarlig på Statens Museum for Kunst, er budbringeren af citatet. Han oplyser, at han var til stede under tv-optagelserne – der foregik på museet – af praktiske og sikkerhedsmæssige årsager.

»Adrian Hughes’ reaktion kommer bag på mig. Kronikken peger ikke fingre. Det, jeg refererer, skete for rullende kameraer, og det kunne lige så godt have været i den endelige udsendelse,« siger Jakob Fibiger Andreasen.

Adrian Hughes mener, at Andreasen har optrådt uprofessionelt.

»Det er stærkt pikant, at en mand, der er ansat til at servicere pressen, synes, at han har lyst til at fortælle andre mennesker om, hvad der foregår under tv-optagelserne. Hans rolle var at være fluen på væggen, og det er uprofessionelt, at han går og fortæller andre, hvad der foregår.«

Hvorfor står du frem med det her? Du er jo anonymiseret i kronikken.

»Jeg er ikke anonymiseret. Enhver, der har med kunst eller TV 2 at gøre, vil genkende, at det er Niels Christian Meyer, Bubber, der laver en reportageserie om, hvad folk gør i Danmark. Og så står der, at det er en studievært fra en konkurrerende station, der udtaler sig. Og der er nærmest kun en studievært, der beskæftiger sig med kunst på den konkurrerende station, og det er mig.«

»Man kan sige, at det er fløjtende ligegyldigt, hvad jeg har sagt, men jeg vil kun stå til regnskab for, hvad der har været i tv. At pressechef Jakob Fibiger Andreasen, som overværede optagelserne, så synes, at det er interessant at viderebringe sladder, som senere bliver bragt i Politiken, havde jeg ikke forestillet mig.«

Adrian Hughes skyder også med skarpt mod de to kronikører:

»De har ikke kontaktet mig, men taget Andreasens referat for gode varer. Det har de gjort med henblik på at sige, at når selv en vidende studievært fra en konkurrerende kanal kan sige noget så dumt og upassende om Asger Jorn, så er det, fordi der er en generel uvidenhed om Jorns kvaliteter.«

Han har til gengæld ikke noget at udsætte på Politikens ageren i sagen.

»De kan ikke verificere hver oplysning, og man må formode, at en forskningsleder og en museumsdirektør har styr på, hvad de sender ind.«

Et polemisk greb

Forskningschef Peter Nørgaard Larsen er en af de to kronikører. Han mener, at Adrian Hughes har misforstået kronikkens budskab og Adrian Hughes’ rolle i den.

»Jeg tror ikke, der er nogen, der synes, at Hughes er en uvidende tv-vært. Han repræsenterer bare en generel holdning, som også findes blandt museumsfolk. Vores mission med kronikken er at sige, at Asger Jorn er meget mere end en maler. Den holdning, vi tillægger Adrian, deler han med mange i vores branche. På den måde nedgør vi ham ikke, vi peger mere på os selv. Vi siger, at vi ikke har formidlet godt nok, hvad Asger Jorn er for en størrelse.«

Han siger videre, at citatet er et polemisk greb.

»Vi har tilladt os at tage et polemisk greb for at fange læserens interesse. Det er et velkendt journalistisk greb at sætte ting på spidsen og udfolde sin argumentation efterfølgende.«

Adrian Hughes kan genkende sig selv. Der står, at han er en kendt tv-vært fra en konkurrerende tv-kanal, og at han samtidig er kunstekspert. Han mener, at det er tydeligt, at det er ham. Hvorfor har I ikke anonymiseret ham mere?

»Vores ærinde har slet ikke været, om han kunne genkendes eller ej. Man kan godt diskutere, om han kunne anonymiseres mere. Det kunne man godt. Men jeg vil sige, at havde det være en forskningsartikel eller lignende, så skulle citatet have været bekræftet, det er klart.«

Presseansvarlig Jakob Fibiger Andersen mener også, at kronikken er selvrevsende.

»Og der er jo ikke tale om et angreb på Adrian Hughes. Slet ikke. En kronik er en kronik, og med alt for mange hensyn kommer den ingen vegne.«

Jacob Thage, museumsdirektør på Museum Jorn, er den anden skribent af kronikken. Han forklarer også, at kronikken i virkeligheden peger på kronikørerne selv og ikke Adrian Hughes.

»Det, der bliver sagt, er så generelt. Der er mange, der har den holdning. Han bliver ikke nævnt med navns nævnelse. Hvis det havde været et angreb på Adrian Hughes personligt, var det noget andet,« siger Jacob Thage.

Kommentarer
1
Pete F Jensen
30.01.14 21:05
Der er nu ikke noget smukkere
Der er nu ikke noget smukkere og mere troværdigt, end når journalister udnævner hinanden til eksperter. Adrian Hughes er en dygtig journalist, men at kalde ham kunstekspert er selvfølgelig ikke en overdrivelse. I hvert fald ikke indenfor journalisternes egen verden.
Fremhævet af Journalisten

Husk at skrive dit fulde navn og en gyldig mail-adresse i felterne ovenfor, ellers vil din kommentar blive fjernet. Du kan se Journalistens regler for kommentarer her.
Tak fordi du deltager i debatten!

keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen