Citathistorier er ikke på skoleskemaet

Selv om citathistorier udgør en stor del af den journalistiske nyhedsflade, får genren ikke meget fokus på journalistuddannelserne. DMJX underviser ikke i at skrive citathistorier, og SDU gør det »forsvindende lidt«

64 procent af en nyhedsuges redaktionelle stof udgøres af »genbrug, lån og ran«. Sådan så det ud i 2008, da professor Anker Brink Lund m.fl. kortlagde en nyhedsuge i Danmark.

I dag – seks år efter – er billedet stadig, at citathistorier udgør en meget væsentlig del af mediernes nyhedsflade. Det er også det indtryk, Journalisten sidder tilbage med, efter at have gennemgået samtlige nyhedshistorier på tre store nyhedssites – dr.dk, tv2.dk og b.dk – i et døgn.

Men selv om citathistorier fylder meget i nyhedsdøgnet, fylder de meget lidt på journalistuddannelserne. På Danmarks Medie- og Journalisthøjskole (DMJX) bliver de studerende således ikke undervist direkte i disciplinen at lave citathistorier.

»Vi har ikke en decideret undervisning i citathistorier som genre. Men det indgår jo lidt i undervisningen i, hvordan man laver journalistiske historier og herunder mediejura, og hvordan man skal citere andre,« fortæller Henrik P. Berggreen, der er uddannelsesleder på journalistuddannelsen.

Han medgiver, at det er en opgave, som mange journalister dagligt sidder med, og som derfor også har relevans for uddannelsen.

»Jeg kan godt se, at det kunne være relevant for os, og vi skal tilpasse os udviklingen på arbejdsmarkedet. Men omvendt er jeg også i tvivl om, om det er klogt at tage tid ud til at træne det specifikt. Der er jo mange ting, vi gerne vil have med i uddannelsen, og de studerende har også en lang praktikperiode, hvor de også får trænet det,« siger Henrik Berggreen, der tror, at det at versionere andre mediers historier fortsat vil udgøre en stigende del af det journalistiske arbejde.

SDU: Der skal vi ikke lægge vores tid

På SDU’s journalistuddannelse fylder citathistorierne ifølge journalistisk lektor Filip Wallberg »forsvindende lidt«. Og det er ikke noget, han ønsker at lave om på.

»Jeg mener ikke, det er der, vi skal lægge vores energi. Vores fokus skal være på det originale, selvstændigt producerede journalistik, mere end på en gennemgang af nogle forholdsvis simple regler. Her må man forvente, at det er en opgave på redaktionerne at skole folk i, hvad der er praksis hos dem – det kan jo også ændre sig fra medie til medie,« siger Wallberg.

Han tilføjer, at de studerende undervises i mediejura, herunder ophavsretsreglerne.

Men bør man ikke kaste flere kræfter efter en disciplin, der udgør en så forholdsvis stor del af nyhedsproduktionen?

»Både og. Selvfølgelig er det vigtigt at kunne de elementære dele af faget. Men kan du finde ud af at lave original journalistik, så kan du også lave citathistorier. Så jeg vil hellere fokusere på original journalistik. Vi har dem kun i to år, og tager vi eksempelvis en temadag ind om citathistorier, så fjerner man noget andet, og det synes jeg ikke, man skal,« siger Filip Wallberg.

Helst egenhistorier

Journalistuddannelsen på RUC har et forløb, hvor de studerende som øvelse producerer nyheder til et nyhedssite. Her får de ifølge adjunkt Jannie Møller Hartley også erfaring med at citere andre medier – om end ikke som rene citathistorier.

»Vi forsøger at lave egenhistorier, men når de studerende skal i gang med en sag, kræver det måske, at de starter med at citere et andet medie. Et medie skriver: bla bla bla, og så kører vi videre med nye vinkler. Der kan vi mærke, at de får forståelse for videreudnyttelse og det at lave nye vinkler,« fortæller Jannie Møller Hartley.

Hun har selv skrevet ph.d.-afhandling om net-nyheder, herunder den rolle, citathistorier spiller i nyhedsflowet, og det er også en viden, hun formidler og bringer i spil i undervisningen, fortæller hun.

For Charlotte Mackeprang, der er journalist og tillidsrepræsentant ved Ritzau, giver det fin mening, at uddannelserne bruger tid på at undervise i det at versionere nyhedshistorier.

»Ja, i og med at den del af arbejdet er så udbredt. Selvfølgelig kan alle gengive en historie, men hvad er det, man skal kigge efter i artiklen? En af de fejl, man kan begå, er, at man bliver forblændet af overskriften og kommer til at skrive noget, der ikke er belæg for. Et krav, vi stiller til citathistorierne, er, at materialet skal være lige så nagelfast, som vi kræver i forbindelse med historier, vi selv producerer,« fortæller hun.

En af de vigtigste kundskaber, når man laver citathistorier, er ifølge Charlotte Mackeprang, at man tager sig tid til at læse originalhistorien grundigt igennem og forstå den som helhed, før man skriver sin version.

Journalisten sætter i en artikelserie fokus på, hvor gode de danske medier er til at overholde deres egne citatregler. De første artikler kan læses her: Medier overholder ikke deres egne citatregler, Ritzau: Kunder vil ikke have dybe links og Uenighed om citatregler – gælder de nyhedsbureauer?

 

1 Kommentar

Peter Lind Nielsen
10. MAJ 2014
Som underviser på Mediejura
Som underviser på Mediejura på DMJX kan jeg kun bekræfte at der naturligvis bliver undervist i citatreglerne i ophavsretsloven, og kravene til og grænserne for lovlige citater.