En ødelagt Macbook Pro er blevet et symbol for konflikten mellem på den ene side myndigheders indsats mod lækager af fortrolige data, på den anden side mediers ret til at bearbejde og publicere oplysninger.

En afgørende del af konflikten handler om de britiske myndigheders brug af terrorlovgivning mod medier.
Den 20. juli kulminerede et flere ugers langt forløb, hvor den britiske regering i stigende grad havde lagt pres på avisen The Guardian i et forsøg på at dæmme op for avisens afsløringer i den omfattende aflytningsskandale.

Det er kommet frem, at Storbritanniens premierminister, David Cameron, beordrede sin kabinetssekretær, Sir Jeremy Heywood, til at kontakte Guardians redaktør, Alan Rusbridger, for at presse avisen til at stoppe dækningen af lækagesagen.

To efterretningsfolk fra den britiske efterretningstjeneste GCHQ mødte op hos avisen og overværede, hvordan en af avisens medarbejdere destruerede computeren, der rummede de dokumenter, Edward Snowden havde lækket til avisen.

Computeren blev splittet ad og alle elektroniske komponenter ødelagt med vinkelsliber.
The Guardians chefredaktør, Alan Rusbridger, valgte selv at destruere computeren.
Det valg traf han for at undgå, at de britiske myndigheder trak avisen i retten for på den måde at bremse afsløringerne.

Journalisten har været i kontakt med premierminister David Camerons kontor for at få be- eller afkræftet forlydenderne om, at det var Cameron, der forlangte et indgreb mod den britiske avis.

Kan I bekræfte, at premierminister David Cameron beordrede Sir Jeremy Heywood til at kontakte The Guardian?
»Jeg kan ikke gå ind i de specifikke detaljer i den konkrete sag,« siger en talsmand fra Downing Street til Journalisten. Journalisten har talsmandens navn, men han ønsker kun at blive præsenteret som ’talsmand’.
»Men jeg kan sige, at i en sag, der vedrørte yderst følsomme oplysninger, ville regeringen være forpligtet til at sikre dette materiale.«

I ville have pligt til at sikre, at de lækkede data blev returneret eller ødelagt?
»Vi er forpligtede til at beskytte offentligheden. Hvis der er yderst følsomme oplysninger ude i det fri, så er det noget, regeringen ville være nødt til at tage alvorligt for at sikre, at materialet ikke længere er ude. Enten ved at få det destrueret eller indsamlet.«

Guardian har kopier af materialet i Brasilien, USA og formentlig andre steder. Vil I gribe til handling i forhold til det?
»Vi kan handle på den jurisdiktion, vi har i kraft af Storbritanniens lovgivning. Data, der opbevares oversøisk, er uden for vores jurisdiktion,« siger talsmanden fra Downing Street til Journalisten.

Det kom først frem, at The Guardian havde destrueret computeren, efter at journalisten Glenn Greenwalds mand, David Miranda, var blevet tilbageholdt i Heathrow Lufthavn i ni timer, mens han var på vej fra Tyskland til Brasilien.

Journalistens mand blev tilbageholdt med henvisning til den britiske terrorlovs ”Schedule 7”, der giver politiet mulighed for at stoppe, ransage og tilbageholde folk uden begrundet mistanke. Det fremgår af paragraffen, at man kan anholdes, hvis man nægter at svare på spørgsmål, og at dette kan straffes med bøde eller hæfte i op til tre måneder. Man har ikke ret til advokat under tilbageholdelse og afhøring, men tilbageholdte får dog ofte lov til at foretage et telefonopkald til en advokat.

Vejledningen til paragraffen fastslår, at ”Schedule 7” ”alene skal anvendes til at forhindre terrorisme og ikke må anvendes til noget som helst andet formål”. Det fremgår af den vejledning til paragraffen – ”Practice Advice” – der er offentliggjort af sammenslutningen af ledende politiofficerer ACPO.

David Miranda var på vej med lækket materiale fra journalisten Laura Poitras i Tyskland til Glenn Greenwald i Brasilien, da han blev tilbageholdt. Miranda er ikke selv journalist, men blev alene brugt som sendebud mellem de to journalister.

Miranda fik beslaglagt alt elektronisk materiale plus nogle notater med passwords under tilbageholdelsen. Blandt det beslaglagte materiale var en harddisk med 58.000 lækkede dokumenter.

En engelsk domstol overvejer nu, om britisk politi må gennemgå det beslaglagte materiale.
Det er alarmerende og et overgreb på medier og demokrati, at de britiske myndigheder brugte en terrorparagraf til at tilbageholde en ægtemand til en journalist, siger professor og ekspert i mediejura Søren Sandfeld Jakobsen fra Aalborg Universitet.
»For at sige det kort: Jeg er også betænkelig over de muligheder, som staterne har efter de forskellige terrorlovgivninger. Jeg er bekymret for de muligheder, som staterne har i forhold til medierne.«

»Det her er et overgreb. Jeg tvivler på, at det ville kunne ske herhjemme. Endnu. Så langt er vi ikke kommet endnu. Men det er et klart overgreb mod medierne. Og der er ingen tvivl om, at kampen mod terror går ud over jeres rolle. Og det er bekymrende,« siger Søren Sandfeld Jakobsen.

»Det undrer mig, at der er hjemmel til det. Jeg synes, at det er et overgreb på pressen. Oplysningerne er ude. De er kendte. Der er skrevet om dem. Det at Guardian skrev om dem, det at Snowden lækkede dem, det at medierne skrev om det, det er jo ikke ulovligt. Der vejer hensynet til ytringsfriheden tungt,« siger Søren Sandfeld Jakobsen.

»Det er ikke selve indholdet. Det er ikke selve de data, der er indsamlet ved overvågningen. Det er oplysninger om overvågningen i sig selv, der er kommet ud. Dens karakter og omfang. Det er oplysninger, som pressen fuldstændig legitimt kan bringe. Og skal bringe, mener jeg.«

Den britiske organisation PEN protesterer mod anvendelsen af terrorparagraffer mod medier:
»Vi vil have det smuthul i loven lukket. Vi ser gerne, at det bliver slået fast en gang for alle, at man ikke kan bruge terrorlovgivning til at skride ind over for journalister,« siger direktør for PEN Jo Glanville til Politiken.

»Det er helt fundamentalt og grundlæggende, at man som journalist har ret til at beskytte sine kilder, og det vil få store implikationer for den fremtidige pressefrihed, hvis det ikke længere kan garanteres,« siger hun.

Efter tilbageholdelsen af David Miranda er der nu indledt en undersøgelse af, om terrorparagraffen anvendes for bredt. Det er blandt andet kommet frem, at politiske aktivister jævnligt oplever at blive tilbageholdt og afhørt med henvisning til ”Schedule 7”.

Den omstridte paragraf har jurisdiktion i alle transitområder i britiske lufthavne, ved grænseovergange og i toldfrie områder i britiske havne.
Det forventes, at resultatet af undersøgelsen vil blive fremlagt i oktober.

DJ’s formand, Mogens Blicher Bjerregård, tager afstand fra de britiske myndigheders pres på The Guardian og brug af terrorparagraffer mod journalister:
»Jamen, jeg må tage kraftigt afstand fra, at man foretager sådan et indgreb. At man oven i købet gør det på regeringsniveau. Det er i strid med alt omkring pressefrihed og mediefrihed,« siger Mogens Blicher Bjerregård.

”Det er helt forrykt og et misbrug af antiterror-lovgivningen at anvende den mod journalister, der passer deres arbejde med at dække historier, der i den grad er i samfundets interesse,” skriver Mogens Blicher Bjerregård i en mail til Journalisten.
”Jeg håber, at vi snart vil se den danske regering tage kraftigt afstand fra de engelske myndigheders ageren, og at vi samtidig kan få gennemgået antiterrorlovgivningen, så vi sikrer, at den ikke rammer den frie presse.”