Straffen for, at medier overtræder et navneforbud, skal femdobles. Det fremgår af et lovforslag fra justitsminister Søren Pape Poulsen (K). Et bredt politisk flertal forventes at stemme loven igennem inden nytår.
I dag er straffen for journalister typisk 5.000 kroner og 10.000 kroner for ansvarshavende chefredaktører. Det bliver hævet til henholdsvis 25.000 kroner og 50.000 kroner.
I gentagelsestilfælde er der lagt op til, at der kan gives endnu højere bødestraf, fremgår det af lovforslaget.
Ifølge medlem af retsudvalget for Venstre Jan E. Jørgensen har for eksempel Ekstra Bladet nærmest været ”provokatorisk” i avisens udfordring af navneforbuddet.
”De har bragt billeder af folk, der var masket af, så ingen kunne være i tvivl om, hvem de var. Og når straffen er en bøde på 5.000 kroner, er det lidt til grin,” mener han.
Domstolene kan nedlægge navneforbud for at beskytte en person mod at blive omtalt i verserende straffesager. Som regel vil medierne kun bruge personens initialer eller alder.
Men nogle medier formår ikke at holde sig inden for skiven, mener Jan E. Jørgensen.
”I en perfekt verden ville pressen have 100 procent respekt for domstolenes afgørelser. Men desværre har der været en tendens til, at nogle har udfordret det,” siger Jan E. Jørgensen.
DJ efterlyser evidens
Lars Werge, formand i Dansk Journalistforbund, mener, at lovforslaget skyder spurve med kanoner.
”At bryde navne- og referatforbud er det mindst eksisterende problem i forhold til mediernes ansvar,” siger han.
Det er ikke et lovforslag, som er behæftet med fakta, viden eller evidens.
”Det er vores opfattelse, at politikerne har besluttet sig uden at sætte sig ind i sagerne og lytte til fakta. Det er et ikkeeksisterende problem,” lyder det fra Lars Werge.
Men kan der ikke være eksempler på brud på navneforbud, hvor folk kan identificeres, men som ikke bliver anmeldt til politiet?
”Man må ikke kunne genkende den anonymiserede person, der er beskyttet af et navneforbud. Men der har bare ikke været nogen sager, og derfor svarer det til at straffe for noget, der ikke er begået. Og det skal man ikke bruge lovgivningen til,” siger Lars Werge.
Navneforbud i dronesag
I lovforslaget står der ikke noget om, hvor tit navne- og referatforbud bliver brudt. Journalisten har i en aktindsigt bedt Rigsadvokaten om at sætte tal på omfanget. Men tallene findes ikke.
Aktuelt har DR brudt navneforbuddet i en retssag, fordi DR mener, at navnet på en af de hovedmistænkte allerede er kendt i offentligheden.
Socialdemokratiets retspolitiske ordfører, Trine Bramsen, støtter lovforslaget.
Hun siger, at de øgede straffe er et signal til medierne om at vise respekt for domstolene.
En overtrædelse af et navneforbud kan nemlig få store konsekvenser for de implicerede.
”Den teknologiske udvikling betyder, at folk hurtigere kan søge på navne på pårørende og deres børn. Derfor skal der være en større sanktion, hvis man bryder det,” siger Trine Bramsen.
Jan E. Jørgensen understreger, at der ikke er tale om et generelt problem i mediebranchen. [quote:0]
”Det er jo især nogle blade,” siger Jan E. Jørgensen med henvisning til Se og Hør og formiddagsaviserne.
Se og Hør: Ingen sager
Men ansvarshavende chefredaktør Niels Pinborg forklarer, at Se og Hør ikke har brudt nogen navneforbud i hans fem år på bladet.
Chefredaktør Michael Dyrby fra B.T. forklarer i en mail:
”I den tid, jeg har været på B.T., har vi ikke brudt navneforbud, og vi er heller ikke dømt i nogen sager.”
Poul Madsen fra Ekstra Bladet kalder i en mail brud på navneforbud for et ”ikke-problem”.
”Det er meget typisk for den modvilje mod medierne, som nutidens politikere forsøger at piske op i befolkningen. Jeg kender ikke nogen mediechefer, der bevidst ønsker at overtræde et navneforbud,” skriver Poul Madsen.
Den eneste sag, Poul Madsen husker fra Ekstra Bladet, er mindst fem år gammel.
Her kom Ekstra Bladet ”ved en fejl” til at skrive et navn, oplyser Poul Madsen.
Korstog mod kritisk presse
Jan Søgaard fra Politi- og Retsreporternes Forening ser forslaget som et politisk korstog mod en kritisk presse. Han har skrevet et fem siders notat om det nye lovforslag for Politi- og Retsreporternes Forening. [quote:2]
”Lovforslaget betyder højere straffe for at overtræde et navneforbud end for et uforsætligt trafikdrab, hvor bøden typisk er 1.500-2.000 kroner,” siger Jan Søgaard.
Jan Søgaard mener, at der er ganske få eksempler på brud på navneforbud.
Men hvis der er så få overtrædelser af navneforbud, hvorfor er det så et problem, at der sker stramninger?
”Selv om man som medie ikke nævner navnet i en sag med navneforbud, kan man alligevel blive straffet, hvis retten mener, at man kan identificere den person, navneforbuddet er rettet imod,” siger Jan Søgaard.
De Radikale ønsker højere straffe
Lovforslaget handler også om freds- og ærekrænkelser, referat- og navneforbud i private straffesager, bedre mulighed for at anklagemyndigheden kan føre injuriesager, hævnporno m.m.
Der var nærmest tale om en ekspeditionssag, da lovforslaget blev førstebehandlet i Folketinget i begyndelsen af november.
Ordfører for Radikale Venstre Lotte Rod sagde, at det er meget sjældent, at man hører Radikale Venstre efterlyse højere straffe.
”Men lige præcis her kan der være en god grund til, at de ansvarshavende redaktører, der sidder rundt omkring og jo har ansvaret for, hvad det er, de trykker i deres avis, skal vide, at det har en omkostning,” sagde Lotte Rod.
Rettidig omhu
Dansk Folkepartis Peter Kofod sagde, at højere straffe til medierne er rigtigt fornuftigt. Selv om der i Danmark ikke har været overtrædelser på niveau med det, man har set i for eksempel Storbritannien.[quote:1]
”Jeg synes, det er et udtryk for rettidig omhu, at man selvfølgelig sørger for at bringe sin lovgivning up to date, inden man står med de her sager, der både kan være meget grænseoverskridende og have nogle enorme konsekvenser for de menneskers liv, som det måtte gå ud over,” sagde Peter Kofod.
”Det må ikke være sådan, at medierne i sidste ende kan tjene penge på at krænke borgernes ret til privatliv,” sagde justitsminister Søren Pape Poulsen (K) om den del af lovforslaget, der skærper straffen for ærekrænkelser. Her fordobles strafferammen for medier til to års fængsel.
Enhedslisten og Socialistisk Folkeparti har som de eneste partier ikke besluttet, om de vil tilslutte sig lovforslaget. Karsten Hønge fra Socialistisk Folkeparti udtrykte under folketingsdebatten bekymring for, at anklagemyndigheden skal køre injuriesager, som man i dag anlægger som privatperson: ”Skal mor stat virkelig forsvare din ære?”
2 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
Det borger hverken for Rigsadvokatens eller Journalistens troværdighed, at man ikje evner at grave frem, hvad tidligere har været fremne i selv samme sag. Men værsgo - her er de så: De tidligere sager med navneforbud: https://www.dr.dk/nyheder/politik/venstre-fastholder-forslag-om-tidobbelt-straf-brud-paa-navneforbud
Straffelovrådet anbefalede i sin betænkning om overtrædelser af navneforbud, ærekrænkelser mv. sidste år, at der ikke skulle indføres strengere straffe, da Rådet fandt, at domstolene generelt på en tilfredsstillende måde sikrer, at der fastsættes straffe, der står i passende forhold til den begåede forbrydelse. Men denne anbefaling blæser politikerne – helt usædvanligt – på.
Justitsministeriet har – også usædvanligt - heller ikke under lovforberedelsen gjort sig den ulejlighed at undersøge, hvor mange sager/domme om overtrædelse af navneforbud og referatforbud, der er afsagt siden bestemmelserne blev indført. Rigsadvokaten er heller ikke på Journalistens forespørgsel i stand til at svare på det.
En sådan undersøgelse ville nemlig ikke kunne retfærdiggøre lovforslaget, der således er blevet til af rent politiske årsager/ønsker og ikke af behov, fordi pressen uafbrudt bryder navneforbud og referatforbud. De få sager, der er, har været uforsætlige på når DR´s bevidste brud på navneforbud i ’drone-sagen’.
Det store problem er ikke pressens manglende overholdelse af navneforbud, men domstolenes automatiske nedlæggelse af NF, så snart det bliver begæret. Pressens indsigelser bliver meget sjældent – med svindelsagen fra Socialstyrelsen som en sjælden undtagelsen – hørt. Nedlæggelse af navneforbud, referatforbud og dørlukning sker som et gummistempel fra domstolene, selvom retsplejelovens faktisk stiller rimeligt strenge krav til, hvornår det kan ske. Samme gummistempel svinges automatisk – men bag lukkede døre – når det gælder politiets krav om indgreb i meddelelseshemmeligheden.
Domstolskontrollen, som politikerne altid henviser til, er reelt ikke eksisterende.