Sten Schaumburg-Müller tror ikke, journalister og redaktører ender i fængsel – medmindre der er tale om åbenlyst urigtige, grove beskyldninger. Lars Emtekær

Det er i klar modstrid med linjen fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, når Folketinget vil straffe mediefolk med op til to års fængsel for injurier.
Sådan lyder kritikken fra juraprofessor ved Syddansk Universitet, Sten Schaumburg-Müller.

”Lovforslaget er uklart og i værste fald i strid med Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol. Juridisk hænger det ikke ret godt sammen,” siger Sten Schaumburg-Müller.

Sagen drejer sig om et aktuelt lovforslag, der skærper straffen for ærekrænkelser i medierne.

Loven har opbakning fra et bredt flertal i Folketinget. Det skal til 2. behandling i Folketinget i morgen.

Hvis loven bliver vedtaget, vil journalister og redaktører kunne blive straffet med op til to års fængsel for injurier. Det er den dobbelte straf af, hvad injurier fremsat på Facebook kan udløse.

Fem mediejurister i fælles udtalelse

Baggrunden for at kunne straffe medier ekstra hårdt er ifølge justitsminister Søren Pape Poulsen, at offentligheden bør kunne fæste større lid til indholdet i et massemedie end privatpersoners beskyldninger på for eksempel Facebook.

Lovforslaget får fem af Danmarks tungeste mediejurister til at udtrykke deres bekymring: Forskningschef emeritus Oluf Jørgensen, juraprofessor Søren Sandfeld Jakobsen, advokat og underviser i medieret Peter Lind Nielsen, advokat med speciale i medieret Tyge Trier og juraprofessor Sten Schaumburg-Müller. De mener, lovforslaget forringer pressefriheden:

”Vi kender ikke andre lande, hvor lovgivningen giver dobbeltstraf til pressen for at overtræde ytringsfrihedens grænser. Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol har faktisk lagt
særlig vægt på at beskytte pressefriheden,” lyder kritikken i en udtalelse sendt til Journalisten.

Helt anden linje i Strasbourg

Sten Schaumburg-Müller siger, at de danske politikere skal være klar over, at fængselsdomme til danske medier kan indbringes for Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i Strasbourg. Og her er praksis, at der kun skal gives fængselsstraf for bevidste grove, krænkende løgne. Man skal med andre ord lyve med vilje.

”Det er typisk nogle, der ønsker at hævne sig på andre. Og seriøse medier er aldrig blevet dømt for det,” siger Sten Schaumburg-Müller.

Det er den linje i Strasbourg, det danske lovforslag udfordrer.

Ifølge loven L20 vanker der nemlig fængselsstraf, selv om mediet ikke har løjet bevidst, forklarer Sten Schaumburg-Müller.

Det er nok, at beskyldningerne er ”egnet til væsentligt at skade den forurettede”.

”Det er en spøjs formulering,” siger Sten Schaumburg-Müller.

”For det er ikke et krav, at beskyldningen er usand. Og det vil sige, at pressen kan blive dømt for noget, som skader en person eller organisation, for eksempel en politiker, men som faktisk er sandt.”

Tror du, at medier, der bliver dømt fængselsstraffe, vil indbringe dommen for menneskerettighedsdomstolen?

”Ja. Og jeg har stor tiltro til, at danske domstole ikke idømmer fængselsstraf til medier, hvis ikke der er tale om åbenlyst urigtige, grove beskyldninger. Og ellers er der menneskerettighedsdomstolen til at tage sig af det,” siger Sten Schaumburg-Müller.

Advokat sætter fadøl på spil

Advokat Michael Christiani Havemann har i en række sager repræsenteret klienter, der har følt sig krænket af injurier i medierne.

Michael Christiani Havemann tror ikke, menneskerettighedsdomstolen i Strasbourg vil underkende domme, hvor redaktører eller journalister har fået fængselsstraf ved en dansk domstol.

”Strasbourg skal jo kun tage stilling til, om menneskerettighederne er overholdt. Det er jo op til de enkelte lande at bestemme, hvad der er en rimelig strafudmåling,” siger han.

Han frygter ikke, at Strasbourg vil kritisere danske domstole for at idømme mediefolk fængselsstraffe.

”Jeg tør vædde en stor fadøl på, at det aldrig kommer til at ske,” siger han.

”Hvornår har menneskerettighedsdomstolen kritiseret en strafudmåling i en konkret sag for at gå for vidt?” spørger Michael Christiani Havemann.

Men den er god nok, lyder det fra Sten Schaumburg-Müller. Han opfordrer Michael Christiani Havemann til at ”boge den lidt mere” og slå op på side 114 i Sten Schaumburg-Müller og Søren Sandfeld Jakobsens fagbog ’Medieretten’ fra 2013.

Her er en række sager nævnt, hvor Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol udtaler, at krænkende udsagn i en samfundsrelevant kontekst skal straffes med bøde, ikke fængsel.

En polsk dom med otte måneders fængselsstraf er for eksempel ude af proportioner og i strid med artikel 10 i menneskerettighedskonventionen.

Ungarsk tankesæt

Juraprofessor Søren Sandfeld Jakobsen fra Aalborg Universitet skriver i en mail, at han har to kritikpunkter af lovforslaget: Det skader pressens ytringsfrihed, og det rammer skævt, fordi sociale medier slipper billigere.

Tyge Trier, advokat med ekspertise i ytrings- og pressefrihed, mener, at dele af lovforslaget sender et helt forkert signal. Han fornemmer noget ”ungarsk” i lovforslaget, men henvisning til den ungarske regering, der i flere tilfælde har forsøgt at begrænse pressefriheden.

”Det er i hvert fald samme tankesæt, vi ser her, hvor signalet til medierne er: Pas på med at være kritiske over for politikerne og magthaverne, vi kan nemlig slå hårdt ned på jer,” siger Tyge Trier.

”Når danskere rejser rundt i verden og taler om at indføre presse- og ytringsfrihed, er det et helt forkert signal at lave en lov som den her, der strider mod konsistent og gældende retspraksis fra Strasbourg, som forpligter danske myndigheder,” mener han.

Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at det skal følge menneskerettighedsdomstolens praksis.