Det er i klar modstrid med linjen fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, når Folketinget vil straffe mediefolk med op til to års fængsel for injurier.
Sådan lyder kritikken fra juraprofessor ved Syddansk Universitet, Sten Schaumburg-Müller.
”Lovforslaget er uklart og i værste fald i strid med Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol. Juridisk hænger det ikke ret godt sammen,” siger Sten Schaumburg-Müller.
Sagen drejer sig om et aktuelt lovforslag, der skærper straffen for ærekrænkelser i medierne.
Loven har opbakning fra et bredt flertal i Folketinget. Det skal til 2. behandling i Folketinget i morgen.
Hvis loven bliver vedtaget, vil journalister og redaktører kunne blive straffet med op til to års fængsel for injurier. Det er den dobbelte straf af, hvad injurier fremsat på Facebook kan udløse.
Fem mediejurister i fælles udtalelse
Baggrunden for at kunne straffe medier ekstra hårdt er ifølge justitsminister Søren Pape Poulsen, at offentligheden bør kunne fæste større lid til indholdet i et massemedie end privatpersoners beskyldninger på for eksempel Facebook.
Lovforslaget får fem af Danmarks tungeste mediejurister til at udtrykke deres bekymring: Forskningschef emeritus Oluf Jørgensen, juraprofessor Søren Sandfeld Jakobsen, advokat og underviser i medieret Peter Lind Nielsen, advokat med speciale i medieret Tyge Trier og juraprofessor Sten Schaumburg-Müller. De mener, lovforslaget forringer pressefriheden:
”Vi kender ikke andre lande, hvor lovgivningen giver dobbeltstraf til pressen for at overtræde ytringsfrihedens grænser. Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol har faktisk lagt
særlig vægt på at beskytte pressefriheden,” lyder kritikken i en udtalelse sendt til Journalisten.
Helt anden linje i Strasbourg
Sten Schaumburg-Müller siger, at de danske politikere skal være klar over, at fængselsdomme til danske medier kan indbringes for Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i Strasbourg. Og her er praksis, at der kun skal gives fængselsstraf for bevidste grove, krænkende løgne. Man skal med andre ord lyve med vilje.
”Det er typisk nogle, der ønsker at hævne sig på andre. Og seriøse medier er aldrig blevet dømt for det,” siger Sten Schaumburg-Müller.
Det er den linje i Strasbourg, det danske lovforslag udfordrer.
Ifølge loven L20 vanker der nemlig fængselsstraf, selv om mediet ikke har løjet bevidst, forklarer Sten Schaumburg-Müller.
Det er nok, at beskyldningerne er ”egnet til væsentligt at skade den forurettede”.
”Det er en spøjs formulering,” siger Sten Schaumburg-Müller.
”For det er ikke et krav, at beskyldningen er usand. Og det vil sige, at pressen kan blive dømt for noget, som skader en person eller organisation, for eksempel en politiker, men som faktisk er sandt.”
Tror du, at medier, der bliver dømt fængselsstraffe, vil indbringe dommen for menneskerettighedsdomstolen?
”Ja. Og jeg har stor tiltro til, at danske domstole ikke idømmer fængselsstraf til medier, hvis ikke der er tale om åbenlyst urigtige, grove beskyldninger. Og ellers er der menneskerettighedsdomstolen til at tage sig af det,” siger Sten Schaumburg-Müller.
Advokat sætter fadøl på spil
Advokat Michael Christiani Havemann har i en række sager repræsenteret klienter, der har følt sig krænket af injurier i medierne.
Michael Christiani Havemann tror ikke, menneskerettighedsdomstolen i Strasbourg vil underkende domme, hvor redaktører eller journalister har fået fængselsstraf ved en dansk domstol.
”Strasbourg skal jo kun tage stilling til, om menneskerettighederne er overholdt. Det er jo op til de enkelte lande at bestemme, hvad der er en rimelig strafudmåling,” siger han.
Han frygter ikke, at Strasbourg vil kritisere danske domstole for at idømme mediefolk fængselsstraffe.
”Jeg tør vædde en stor fadøl på, at det aldrig kommer til at ske,” siger han.
”Hvornår har menneskerettighedsdomstolen kritiseret en strafudmåling i en konkret sag for at gå for vidt?” spørger Michael Christiani Havemann.
Men den er god nok, lyder det fra Sten Schaumburg-Müller. Han opfordrer Michael Christiani Havemann til at ”boge den lidt mere” og slå op på side 114 i Sten Schaumburg-Müller og Søren Sandfeld Jakobsens fagbog ’Medieretten’ fra 2013.
Her er en række sager nævnt, hvor Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol udtaler, at krænkende udsagn i en samfundsrelevant kontekst skal straffes med bøde, ikke fængsel.
En polsk dom med otte måneders fængselsstraf er for eksempel ude af proportioner og i strid med artikel 10 i menneskerettighedskonventionen.
Ungarsk tankesæt
Juraprofessor Søren Sandfeld Jakobsen fra Aalborg Universitet skriver i en mail, at han har to kritikpunkter af lovforslaget: Det skader pressens ytringsfrihed, og det rammer skævt, fordi sociale medier slipper billigere.
Tyge Trier, advokat med ekspertise i ytrings- og pressefrihed, mener, at dele af lovforslaget sender et helt forkert signal. Han fornemmer noget ”ungarsk” i lovforslaget, men henvisning til den ungarske regering, der i flere tilfælde har forsøgt at begrænse pressefriheden.
”Det er i hvert fald samme tankesæt, vi ser her, hvor signalet til medierne er: Pas på med at være kritiske over for politikerne og magthaverne, vi kan nemlig slå hårdt ned på jer,” siger Tyge Trier.
”Når danskere rejser rundt i verden og taler om at indføre presse- og ytringsfrihed, er det et helt forkert signal at lave en lov som den her, der strider mod konsistent og gældende retspraksis fra Strasbourg, som forpligter danske myndigheder,” mener han.
Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at det skal følge menneskerettighedsdomstolens praksis.
9 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
nu står alt i kursiv
Min kommentar 21.48 må gerne slettes. altså ikke den lange 21.45
Vildt nok; jeg forsøgte med nogle tegn at skrive et enkelt ord i kursiv. Det lykkedes mig så ikke omend jeg fik sat meget af teksten i kursiv. Jeg brugte det her tegn test test slut
@Peter Nielsen
Ok point taken - fair and square MEN - Det bliver lidt langhåret
Der står vedr. §269:
"Den foreslåede bestemmelse adskiller sig trods den ændrede affattelse kun fra den gældende bestemmelse derved, at strafmaksimum er fængsel indtil 1 år.
Den foreslåede nyaffattelse vil ikke medføre nogen ændring af, hvilke ytringer der er omfattet af bestemmelsen. Når det er foreslået, at »udtalelse eller anden meddelelse« samt »handling« anvendes i stedet for »fornærmelige ord og handlinger« og »sigtelser«, hænger det sammen med, at den gældende sondring mellem sigtelser og ringeagtsytringer, der er gennemgående i flere bestemmelser om ærekrænkelse, ikke harmonerer med den sondring, som Menneskerettighedsdomstolen anvender i sin praksis."
Så altså ingen ændring på den konto.
Jeg er med på der står mere men for ikke at gøre det hele for langt og nørdet så tager Schaumburg-Müller massivt fejl når han siger at man kan straffes for at sige noget sandt.
Det du henviser til er en unless-regel der generelt følger af regler. Altså at der foreligger undtagelsesbestemmelser til hovedreglen.
Hovedreglen er at en journalist/medie ikke straffes såfremt der er grundlag for overhovedet at publicere krænkelsen. Er der ikke nogen meningsfuld grund til at bringe et sandt omend krænkende udsagn kan man ifalde straf.
Jeg prøver at komme med et eksempel udtænkt i skrivende stund så er ikke sikker på hvor godt det i grunden er.
Berlingske bringer en række artikler om f.eks. har gutten fra Akademikernes A-kasse hvorom det gælder at der er en række "ærekrænkende" udtalelser. F.eks. at han for egen vindings skyld har indkøbt vin og anvendt hans medarbejdere til private arrangementer. De er dog sande; eller der er som minimum grund til at antage deres sandhed på en sådan måde at de lader sig omstøde såfremt det f.eks. viser sig at han faktisk indkøbte vinene som han gjorde efter aftale med bestyrelsen med henblik på at pleje A-Kassens interesser. Uanset hvad kan Berlingske publicere de historier de har gjort.
MEN nu fortæller f.eks. Jyllands-Posten i morgen at han i forbindelse med en skilsmisse i statsamtet tabte en sag om samkvem omkring hans trillingebørn. Jyllands-Posten forsøger her at tegne et billede af en mand der åbenbart er relativt grænseløs. I det tilfælde er det sandt at han har tabt sagen men der var ingen publicistisk grund til at offentligheden skulle gøres bekendt med forholdet. Ergo kan Jyllands-Posten straffes på trods af de har skrevet noget sandt.
Det er det umiddelbart bedste eksempel jeg kan komme på MEN det ændrer de facto ikke ved at tilsvarende gjorde sig gældende tidligere. Og som note kan jeg ikke forestille mig sagen ville føre til dom da det ikke "objektivt" betragtet er en ærekrænkelse at omtale skilsmissesagen i forbindelse med et portræt. Der står nemlig også i bemærkningerne :
"Det vil efter den foreslåede bestemmelse være et krav, at den pågældende meddelelse, udtalelse eller handling objektivt set er egnet til at krænke en persons ære både i form af selvagtelse og omdømme. Det vil ikke være et krav, at den pågældendes ære er krænket i det konkrete tilfælde, men ytringen eller handlingen skal generelt være egnet til at ud- gøre en ærekrænkelse under de omstændigheder, som den fremkommer i. Omvendt vil det ikke være tilstrækkeligt, at en person konkret føler sig krænket, hvis ytringen ikke generelt er egnet til at udgøre en ærekrænkelse.
Kriminaliseringen efter bestemmelsen omfatter i øvrigt det samme, som den gældende bestemmelse omfatter, idet f.eks. moralbegrebet udvikler sig med tiden, hvilket domstolene må tage højde for ved fortolkningen af bestemmelsen.
Beskyttelsen i § 267 omfatter også juridiske personer, idet det dog bemærkes, at der efter Menneskerettighedsdomstolens praksis skal meget til at straffe for ærekrænkelse mod en sammenslutning af personer.
All in all skriv løs - Det eksperterne siger er forkert :-)
@christian
Du har umiddelbart ret i forhold til en kendsgerning der bevises, men man kan faktisk straffes for ærekkrænkelser selvom det der ytres er rigtigt. I lovforslaget står der fx.:
Har en ytring derimod ingen samfundsmæssig eller anden
anerkendelsesværdig interesse, vil den kunne være strafbar,
selv om der kan påvises et faktuelt grundlag for ytringen,
idet hensynet til forurettedes ære i sådanne tilfælde ofte vil
veje tungere end hensynet til gerningsmandens ytringsfriheden.
Flere