Medier skal straffes hårdere for injurier end sociale medier

Et flertal i Folketinget ønsker at straffe injurier i massemedier op til dobbelt så hårdt som injurier på sociale medier – selv om de færreste injurier fremsættes i medierne. ”Hvis journalisterne ikke bryder reglerne, kan de jo være ligeglade,” siger Trine Bramsen (S). ”Det virker helt skørt,” siger Lars Werge
  • Nils Meilvang Ritzau/Scanpix/Benita Marcussen
    Trine Bramsen (S) mener, at medier skal kunne straffes ekstra hårdt for ærekrænkelser – selv om hun erkender, at problemet med injurier er større på sociale medier end i massemedierne.
27.11.2018 · 08:39

Det er ifølge et flertal af politikere i Folketinget særligt skærpende at fremsætte en ærekrænkelse i et ”gammeldags” massemedie sammenlignet med for eksempel Facebook, Instagram eller på Twitter.

Derfor skal journalister eller redaktører fremover kunne blive straffet dobbelt så hårdt for injurier, som hvis en politiker eller pædagog skrev det samme på Facebook.

Det fremgår af et lovforslag, der forventes vedtaget inden nytår.

Formanden for Politi- og Retsreporternes Forening, Sune Fischer, stiller sig helt uforstående over for prioriteringerne bag lovforslaget. Sune Fischer mener, at politikerne skulle kigge mere på sociale medier end på massemedierne.

”Der, hvor der virkelig er en fare for overtrædelser, er på sociale medier. Men det er åbenbart nemmere at slå på medierne end på de sociale medier. Jeg tror, det er, fordi politikerne ikke aner, hvad de skal stille op med problemerne på sociale medier,” siger Sune Fischer.

Nemme løsninger

Sune Fischer mener, at politikerne tænker for gammeldags, når de tror, at medierne er det største problem.

”Det er, fordi, vores politikere er populistiske og kører på de nemme løsninger. Jeg undrer mig over, at de ikke ser på sociale medier. Men Facebook er åbenbart kun en viljeløs platform,” forklarer Sune Fischer.

Det vejledende organ Straffelovrådet anbefalede sidste år, at der ikke skulle indføres strengere straffe. Straffelovrådet fandt, at de fastsatte straffe stod i passende forhold til den begåede forbrydelse.

Jan Søgaard er til daglig kriminalreporter på Ekstra Bladet. Han har skrevet et fem siders notat om det nye lovforslag for Politi- og Retsreporternes Forening.

”Straffen for ærekrænkelser er dobbelt op for massemedierne, nemlig op til to års fængsel, mens der for alle andre højst er et års fængsel i strafferammen. Det anses for skærpende, hvis udtalelsen er fremsat gennem et massemedie i stedet for på anden vis,” forklarer Jan Søgaard.

Samtidig femdobles bødestraffen for chefredaktører, mens straffen for privatpersoner kun tredobles.

Det taler til journalisters ære

Socialdemokratiets retspolitiske ordfører, Trine Bramsen, begrunder skærpelsen med, at offentligheden bør forvente højere troværdighed af medierne end af almindelige mennesker.

Derfor skal der også kunne falde en højere straf, når medierne går over grænsen.

”Det taler til journalisters og redaktørers ære, at der er en højere forventning om, at det, de skriver, er i orden, end hvis det er en privat person, der publicerer på sociale medier,” siger Trine Bramsen.

Venstres medlem af retsudvalget Jan E. Jørgensen siger, at højere straffe skal fratage medierne fristelsen til at spekulere i at bryde loven.

”Privatpersoner, der skriver noget ærekrænkende, gør det ikke ud fra en forventning om økonomisk vinding. Det incitament har medierne. Man tjener jo penge på at lave avis,” siger Jan E. Jørgensen.

Enhedslisten har forbehold

Enhedslisten og SF er de eneste partier i Folketinget, som endnu ikke har besluttet at støtte lovforslaget. Retsordfører i Enhedslisten Rosa Lunds største forbehold er, at loven måske rammer kritiske journalister.

”Journalister og medier skal kunne gå til kanten og udfordre magthavere. Vi skal ikke ud i en situation med en chilling effect, hvor historier ikke bliver lavet. Derfor er vi lidt lorne ved strafniveauet,” siger Rosa Lund.

Vanvittige på Facebook

Ifølge Venstres Jan E. Jørgensen tillægger befolkningen indhold i medierne større sandhedsværdi end opslag på Facebook.

”Det gør jeg i hvert fald selv, fordi folk skriver så vanvittige ting på Facebook,” siger Jan E. Jørgensen.

”Desuden har et medie større udbredelse end et opslag på Facebook,” mener han.

Startede med Se og Hør-sagen

Tankerne om at straffe medier hårdere blev første gang fremsat i 2015, da Se og Hør-sagen kom frem, men før der var faldet dom.

Se og Hør-sagen endte med, at Aller betalte en erstatning på 10 millioner kroner, og der faldt domme på op til halvandet års fængsel.

Trine Bramsen, der faldt jo forholdsvis hårde domme i Se og Hør-sagen. Er det ikke lidt ude af proportioner at ønske endnu strengere straffe?

”Det synes jeg ikke. I dag kan historier gå viralt, og modhistorien har ikke samme gennemslagskraft. Derfor er skaden for den, der bliver hængt ud, større,” siger Trine Bramsen.

Helt skørt

Lars Werge, formand i Dansk Journalistforbund, mener, man burde kigge på krænkelsens alvor og ikke på, om krænkelsen er fremsat i et massemedie eller på et sociale medie.

”Det virker helt skørt,” siger Lars Werge om forskelsbehandlingen.

”Jeg har mine reservationer over for, at straffen udmåles forskelligt, selv om forbrydelsen er den samme,” siger han.

Ifølge Lars Werge er der sandsynligvis meget større problemer med injurier på sociale medier som Facebook sammenlignet med massemedierne.

Det er Trine Bramsen fra Socialdemokratiet faktisk enig i.

”Når man ser på antallet af domme over medier, vil man se, at der er flere mod privatpersoner,” siger hun.

Hvorfor skærpe straffene, når der er så få overtrædelser i medierne?

”Hvis journalisterne ikke bryder reglerne, kan de jo være ligeglade,” svarer Trine Bramsen.

Det sker for tit

Der findes ikke et centralt register, hvor man kan se antallet af sager om ærekrænkelser.

Jan E. Jørgensen mener, at der var været for mange sager om ærekrænkelser i medierne. Han mener, der ligger økonomiske motiver bag.

”Derfor er vi nødt til at hæve den økonomiske skadevirkning, så man på diverse blade kan se, at det er dårligt for forretningen, og så lader man forhåbentligt være.”

Hvis der sker overtrædelser på grund af et økonomisk incitament, hvorfor ser man det så ikke oftere – hvis det er en så god forretning?

”Jeg synes, det sker for tit.”

Se og Hørs nuværende chefredaktør, Niels Pinborg, oplyser, at ugebladet de seneste fem år kun har haft en enkelt sag om ærekrænkelse, som Se og Hør vandt. Derudover har Se og Hør indgået forlig i en anden sag.
Der har ikke været nogen sager i Michael Dyrbys tid som ansvarshavende på B.T., fortæller han.

Politiken: Ikke en økonomisk kalkule

Bo Lidegaard blev i 2016 dømt for injurier i en sag om spion-anklage mod journalisten Per Michaelsen. Bo Lidegaard var ansvarshavende på Politiken, da historien blev bragt.

Den blev trykt, fordi avisen dengang følte sig sikker på, at historien var sand. Det var ikke ud fra en kalkule om, at det var en god forretning for avisen at bringe historien – selv hvis den var usand, forklarer Bo Lidegaard.

”Det var en ren redaktionel overvejelse at bringe historien. Vi ville aldrig træffe en afgørelse af den karakter, hvis det var et bevidst brud på loven. Vi traf den redaktionelle afgørelse om, at vi mente, at historien holdt. Det fik vi en dom for, at den ikke gjorde – og så må man rette ind,” siger Bo Lidegaard.

Jan E. Jørgensen anerkender, at medier nogle gange må afveje en histories samfundsmæssige betydning i forhold til risikoen for at overtræde lovgivningen.

”Men der må medierne fremover bare være endnu mere forsigtige og køre tingene omkring en advokat på forhånd, så man er sikker på at holde sig inden for lovgivningen,” siger Jan E. Jørgensen.

Loven L20 femdobler også straffen for overtrædelse af navneforbud.

Kommentar

27/11/2018 - 09:14

Camilla Bjerre

Måske Trine Bramsen skulle fremvise noget dokumentation for hvor ofte det sker og omfanget og graden...? Jeg forstår ikke, hvorfor hun vil straffe hele mediet? Ved opinionsstof står der ALTID, at indholdet er et udtryk for skribentens egne holdninger, og altså ikke mediets.
Jeg læser lidt mellem linjerne, at Trine Bramsen er ret butthurt over et eller andet... sorry.

27/11/2018 - 09:26

Christian Vangsø Bentsen

@Camilla

Det handler for så vidt ikke om opinionsstof men derimod om redaktionelt bearbejdet journalistisk indhold.

I korte træk er der ikke en redaktør på sociale medier mens der i publicistiske medier er redaktører såvel som ytringer på sociale medier er møntet på en relativ snæver kreds mens ytringer i medierne er møntet på hele offentligheden. Derfor er straffen anderledes end for en vilkårlig gut eller gutinde der skriver noget injurierende. Er den ikke lige til højrebenet?

27/11/2018 - 12:15

Sune Fischer

”Privatpersoner, der skriver noget æreskrænkende, gør det ikke ud fra en forventning om økonomisk vinding. Det incitament har medierne. Man tjener jo penge på at lave avis,” siger Jan E. Jørgensen.
Jan E. Jørgensen undgår at forholde sig til, at de sociale medier i allerhøjeste grad er pengemaskiner.
Det kunne I på Journalisten godt have forholdt ham, Journalisten.

27/11/2018 - 12:34

Jan E. Jørgensen

100 % enig med Christian. Det er slet ikke så kompliceret.

27/11/2018 - 14:01

Sune Fischer

Jan E. Jørgensen: Nej det er det ikke. Hvorfor er det, at sociale medier ikke skal pålægges udgiveransvar?

27/11/2018 - 21:36

Thomas Jørgensen

”Hvis journalisterne ikke bryder reglerne, kan de jo være ligeglade,” svarer Trine Bramsen.

Nå da. Hvad med om Trine Bramsen sætter de ord på de partier der har vedtaget "Offentligheds" loven? - hvad med at plædere for at medierne - og borgere, kan få fuld og uhindret til beslutningsprocesser, mødereferater og baggrunde for Ministerbetjening? - Hvis der ikke er noget at skjule der, hvis der ikke foregår noget der ikke tåler opmærksomhed - så kan politikerne jo bare lægge det hele frem...

28/11/2018 - 08:55

Christian Vangsø Bentsen

@Sune Fischer - På (u)opfordret anledning svarer jeg på vegne af Jan E.

Sociale medier skal ikke pålægges udgiveransvar fordi sociale medier ikke udgiver noget som helst. Sociale medier stiller en platform til rådighed og det er det.

Publicistiske medier derimod har en funktion i og med de agerer som "borgernes værn" mod "overmagten". Det som publiceres er de facto relevant og sandt. Desto vigtigere er det at medierne "beskytter" folk såvel som institutioner når disse anklages. At blive hængt ud, i medierne, for en mistanke er i sig selv ubehageligt, af den simple årsag, at medierne har en særlig status som det ultimative forsvarsværn. Således og i al sin enkelthed er der en kategoriforskel på at blive omtalt injurierende i et publicistisk medie kontra en eller anden der skriver noget på en blog, twitter, facebook, instagram og hvad der ellers findes.

Jeg skrev en kommentar om det i WEA for nogle år siden og kommentaren er fortsat relevant. Søg på nedenstående:
"Der er bare lige det aber dabei, at samtlige syv til dato hverken er blevet retsforfulgt endsige dømt for noget som helst i forbindelse med anklagerne om deres lovbrud"

Hvis, kun hvis, et publicistisk medie opfører sig nederdrægtigt (injurierende) så skal mediet, journalisten på byline, redaktøren og den ansvarshavende redaktør helt oplagt straffes så det gør mere end almindeligt ondt. Hvorfor? Fordi det er magtmisbrug i yderste potens når et medie er afsender på nederdrægtigheder.

28/11/2018 - 12:03

Jesper Bech Pedersen

God pointe, Thomas Jørgensen :-)

Seneste jobopslag

Kommunikationsmedarbejder/ journalist til Danske Erhvervsakademier

Danske Erhvervsakademier
Ansøgningsfrist: 20.01

Ugeskrift for Læger søger erfaren og ambitiøs journalist

Lægeforeningen
Ansøgningsfrist: 07.01

Bliv pressekonsulent på Københavns Professionshøjskole

Københavns Professionshøjskole
Ansøgningsfrist: 21.12

Initiativrig presserådgiver til spritny enhed

Ejendomsforeningen Danmark
Ansøgningsfrist: 06.01

Områdechef for Forskning og Viden på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole

Danmarks Medie- og Journalisthøjskole (DMJX)
Ansøgningsfrist: 02.01

SoMe-stærk kommunikatør med talent for video

ARKIL HOLDING A/S
Ansøgningsfrist: 02.01

Fordelingsansvarlig til Dansk Journalistforbund

Dansk Journalistforbund
Ansøgningsfrist: 10.01

Egnsredaktør

Mediehuset Herning Folkeblad
Ansøgningsfrist: 12.12

Erhvervsjournalist

Mediehuset Herning Folkeblad
Ansøgningsfrist: 12.12

Content specialist

Zoologisk Have København
Ansøgningsfrist: 13.01

Bladredaktør søges til barselsvikariat

Astma-Allergi Danmark
Ansøgningsfrist: 02.01

Journalist

SOS International
Ansøgningsfrist: 14.12

Samvirke søger Danmarks bedste madredaktør

COOP
Ansøgningsfrist: 28.12

P3 Nyheder søger nyhedsvært

DR
Ansøgningsfrist: 14.12

Datajournalist til digital redaktion

DR
Ansøgningsfrist: 10.12

Digital redaktør

Planetarium
Ansøgningsfrist: 12.12

Presse- og kommunikationsrådgiver til Finans Danmark

Finans Danmark
Ansøgningsfrist: 13.12

Pressechef til Finans Danmark

Finans Danmark
Ansøgningsfrist: 13.12

Vi søger en erfaren kommunikationskonsulent

GULDBORGSUND KOMMUNE
Ansøgningsfrist: 12.12

Datajournalist til digital redaktion

DR
Ansøgningsfrist: 10.12

Er du vores nye kommunikationskonsulent?

Landsforeningen af Menighedsråd
Ansøgningsfrist: 10.12