Endelig. Det var på tide. Sådan kan man sammenfatte kræftlæge på Rigshospitalet Jens Benn Sørensens reaktion på en ny lov, der trådte i kraft 1. januar 2019. Loven betyder, at journalister og redaktører fremover får en mærkbart hårdere straf for injurier – det vil sige krænkende beskyldninger, som der ikke er dokumentation for. Bødestraffen femdobles for ansvarshavende redaktører. Erstatningerne tredobles, og der skal kunne gives fængselsstraffe på op til to år.

”Det er tiltrængt, at journalister og redaktører får en solid straf, når de laver noget, som har så store skadevirkninger,” siger Jens Benn Sørensen.

I 2008 kom Jens Benn Sørensen ufrivilligt til at spille hovedrollen i DR-dokumentaren ’Når lægen ved bedst’ tilrettelagt af journalist Mette Frisk og redaktionschef Steen Jensen.

Jens Benn Sørensen anlagde en injuriesag og vandt i løbet af de følgende ni år ved tre retsinstanser. Først i byretten, siden i Østre Landsret og til sidst ved Menneskerettighedsdomstolen i Strasbourg.

Udsendelsen gav ifølge retten det usande indtryk, at Jens Benn Sørensen fejlbehandlede kræftpatienter, og at valget af behandlingsmetode bundede i Jens Benn Sørensens ønske om at fremme sin faglige prestige og privatøkonomi – og det førte til unødvendige dødsfald.

Dommen kostede Mette Frisk og Steen Jensen 10.000 kroner hver i dagbøder. DR betalte sagens omkostninger.

”Det var et free ride for dem. I realiteten fik de jo ikke nogen straf,” siger Jens Benn Sørensen.

Han finder dommen alt for mild.

”Jeg synes, det er en helt fænomenalt lille straf,” siger Jens Benn Sørensen.

”Det skal simpelthen ikke kunne betale sig” 

Med den nye lov ville bødestraffen have været tre gange så høj for tilrettelægger Mette Frisk og fem gange så høj for programmets redaktør, Steen Jensen.

De højere straffe har imidlertid mødt kritik fra en bred kant: Retsreporternes forening, DJ-formand Lars Werge, Danske Medier og mediejurister har blandt andet kritiseret, at massemedier skal kunne straffes hårdere for injurier sammenlignet med injurier fremsat på Facebook.

Politikerne mener omvendt, at straffen for injurier skal hæves – blandt andet for at fratage medierne det økonomiske incitament for at begå lovbrud.

”Det skal simpelthen ikke kunne betale sig at begå freds- og ærekrænkelser,” sagde justitsminister Søren Pape Poulsen under behandlingen af loven i Folketinget, hvor alle partier stemte for loven undtagen Enhedslisten.

Jens Benn Sørensen er glad for, at straffen nu kommer på niveau med beskyldningernes skadevirkning.

”Hæderlige journalister bør ikke frygte noget, for det er de færreste journalister, der viderebringer noget mod bedre vidende. Tværtimod gavner det retssikkerheden for den krænkede part, at der bliver givet mere substantielle straffe,” siger Jens Benn Sørensen.

Misforhold mellem skadevirkning og straf

Hvis omverdenen havde troet på budskabet i DR’s dokumentar, ville Jens Benn Sørensen måske slet ikke have været læge i dag, siger han.

”Det tager mange år at blive speciallæge og få job på Rigshospitalet. Det kunne DR have ødelagt, og derfor mener jeg, at der er et kæmpe misforhold mellem skadevirkningerne og straffen til DR. Og det misforhold er ikke i orden,” siger han.

I programmet fulgte tv-holdet fire kræftpatienter. De var utilfredse med, at de i kortere eller længere perioder havde fået den kemobehandling, som Jens Benn Sørensen anbefalede. Undervejs i programmet døde to af de fire patienter.

”Mette Frisk havde en fed historie, hun gerne ville fortælle. Hun gjorde alt for at sætte mig i et dårligt lys,” lyder det fra Jens Benn Sørensen.

Da Jens Benn Sørensen så programmet første gang, var han forberedt på, at vinklen nok ville være kritisk.

”Men jeg havde ikke forventet, at det var så slemt, som det blev.”

DR havde for eksempel ikke brugt en omfattende skriftlig dokumentation fra Rigshospitalet, hvor eksperter – ja, DR’s egne ekspertkilder i programmet – bakkede op om Jens Benn Sørensens udlægning.

”Det første ord, jeg tænkte, da jeg så programmet, var ”svineri”,” husker Jens Benn Sørensen.

”Du bliver slået ihjel”

Efter programmet fik Jens Benn Sørensen og hans kone og børn dødstrusler.

”Der blev ringet midt om natten, og en hæs stemme sagde: ”Du bliver slået ihjel”. Det var meget, meget, meget ubehageligt,” siger Jens Benn Sørensen.

Blandt Jens Benn Sørensens kolleger og chefer var der opbakning til hans behandlinger.

”Alle mine fagfæller vidste jo, at jeg har ret.”

Sammen med Rigshospitalet og Region Hovedstaden besluttede Jens Benn Sørensen at sagsøge DR.

”Det var 534.000 seere til programmet, og de blev – med et Trump-ord – præsenteret for fake news leveret af nogle journalister, som vidste, at det var løgn,” siger Jens Benn Sørensen.

Selv om Mette Frisk og Steen Jensen blev dømt for injurier, fik dommen ikke nogen økonomiske konsekvenser for dem, fordi det er kutyme i mediebranchen, at arbejdsgiverne dækker udgifterne i injuriesager.

”Arbejdspladsen betaler, og man beholder sit job. Som ikke-journalist begriber jeg det ikke. Jeg tror ikke, at mange ikke-journalister forstår det,” siger Jens Benn Sørensen.

I retten argumenterede Mette Frisk og Steen Jensen for, at de blot videregav patienternes kritik, og at kritikken var bakket op af eksperter.

Men ifølge Østre Landsret var beskyldningerne forkerte – og det vidste tilrettelæggerne.

Mette Frisk og Steen Jensen fremkom ”med beskyldninger, som hvilede på faktuelt forkert grundlag, hvilket de via researchmaterialet må anses for at have været bekendt med”, hedder det i dommen.

Indregner ikke risikoen for et søgsmål

Dermed ligner sagen mellem Jens Benn Sørensen og DR Dokumentar et klokkeklart eksempel på det, politikerne vil stoppe med den nye lov – nemlig journalister og redaktører, der bevidst kaster falske beskyldninger mod andre.

Men helt så enkelt er det ikke, hvis man spørger Steen Jensen.

Han mener, at det er en misforståelse at tro, at journalister i deres arbejde indregner risikoen for et søgsmål.

”Hvis man på forhånd ved, at man overtræder loven, så skal man ikke publicere det,” siger Steen Jensen.

Han afviser Jens Benn Sørensens udsagn om, at det var fake news.

”Vi lavede ’Når lægen ved bedst’ i den overbevisning, at produktet var i orden,” siger Steen Jensen, der i dag er ledende redaktør for DR Dokumentar og ’Kontant’.

Mette Frisk tror, at strengere straffe kun vil have en præventiv virkning for journalister, der bryder loven med vilje.

”Og jeg kender ikke journalister, der gør det,” siger Mette Frisk.

Men er det ikke, fordi bøderne i de fleste tilfælde er så lave?

”Jeg kender ingen, der med vilje begår injurier. Hvis man handler i god tro, så bliver straffenes størrelse noget abstrakt,” forklarer Mette Frisk.  

”Det var aldrig, aldrig, aldrig det argument”

I december 2018 – før loven blev vedtaget – sagde tidligere Se og Hør-chefredaktør Kim Henningsen til journalisten.dk, at Se og Hør i hans tid som ansvarshavende aldrig brød injurielovgivningen, fordi det kunne betale sig økonomisk.

”Det var aldrig, aldrig, aldrig det argument. Ikke engang på et medie som Se og Hør, der udelukkende er sat i verden for at underholde og tjene penge,” sagde Kim Henningsen.

Det samme sagde tidligere ansvarshavende chefredaktør på Politiken Bo Lidegaard, der i 2016 blev dømt for injurier i en sag om en falsk spion-anklage.

Politiken trykte ikke historien ud fra en kalkule om, at det var en god forretning – selv hvis historien var usand.

”Det var en rent redaktionel overvejelse at bringe historien. Vi ville aldrig træffe en afgørelse af den karakter, hvis det var et bevidst brud på loven,” forklarede Bo Lidegaard.

Den udlægning blev modsagt af advokat Michael Christiani Havemann, der har repræsenteret klienter i en række injuriesager. Blandt andre Jens Benn Sørensen i sagen mod DR.

I mange år har det ifølge Michael Christiani Havemann kunnet betale sig at bringe krænkelser, fordi fortjenesten i form af for eksempel højere løssalg var større end straffen.

”De griner hele vejen ned til banken,” sagde Michael Christiani Havemann.

Men ifølge Mette Frisk går kritiske journalister ikke på arbejde for at finde på noget injurierende. Journalister går nogle gange til grænsen, hvis sagen er vigtig nok.

”Men man gør det i embeds medfør, fordi man er på arbejde, og med fuld opbakning fra arbejdspladsen,” siger hun.

Jens Benn Sørensen synes, at journalister har sluppet for billigt for injurier. Hvad synes du?

”Hvis man tror, at journalister synes, det er fløjtende lige meget, om de bliver dømt, så tillægger man journalister en dårligere moral, end jeg vil mene, de har,” siger Mette Frisk.

Hvad var straffen for dig?

”Jeg blev angrebet på min hæderlighed i offentligheden. Det afholdt mig i mange år fra at lave undersøgende journalistik,” siger Mette Frisk, der i dag er vært på DR-faktaserien ’Forsvundne arvinger’.

Lov ændrer ikke en tøddel

Mette Frisk og Steen Jensen er fortsat uenige i dommene. Navnlig i, at DR blev dømt for, at programmet tegnede en injurierende indtryk.

”Vi gennemgik programmet minutiøst inden udsendelse netop for at være sikre på, at vi havde dokumentation for hver eneste sætning. Det var i dette tilfælde bare ikke nok. Her blev vi dømt for, hvordan seere kan fortolke programmet. Jeg bøjer mig for, at vi blev dømt ved alle retsinstanser – og tager de skærpede regler til efterretning,” siger Mette Frisk.

Michael Bruun Andersen, medieforsker, RUC, siger, at journalister laver fejl, ligesom der sker fejl i alle andre professioner.

”Fra det jeg kender til medieverdenen, arbejder journalister ikke for at producere noget bevidst krænkende,” forklarer han.

Selv med højere straffe vil dygtige og omhyggelige journalister fortsat komme til at publicere historier, som ikke holder, fordi der er informationer, de har overset, forudser han.

”Det ændrer denne lov ikke en tøddel ved,” siger Michael Bruun Andersen.

Han mener, at det til gengæld er fair, at personer, der får medhold i injuriesager, fra nu af modtager en tre gange så stor godtgørelse.

”Det bør ikke være sådan, at man bliver straffet dobbelt ved at lide både et økonomisk tab og tab af omdømme, selv om man vinder sagen. Derfor er det rimeligt at give en passende kompensation til den part, der får medhold,” siger Michael Bruun Andersen.

Han mener dog samlet set, at de hårdere straffe mest af alt er udtryk for symbolpolitik fra politikere, der ønsker at demonstrere handlekraft.

”Jeg er ikke ytringsfundamentalist, men den her skærpelse er ikke noget godt signal for ytringsfriheden. Den virker helt disproportional i forhold til problemets omfang,” siger Michael Bruun Andersen.

Men hvad vil du så svare Jens Benn Sørensen, der siger, at DR krænkede ham med oplysninger, de vidste var forkerte?

”Jeg vil sige, at den her lov ikke vil have nogen som helst effekt på det lille antal sager, vi snakker om her,” siger Michael Bruun Andersen.