Det amerikanske udenrigsministerium har føjet endnu tre navne til sin liste over ledende terrorister. En af personerne er den mand, der er blevet anklaget for at stå bag et mordforsøg på forfatter og debattør Lars Hedegaard. Den pågældende – med initialerne BH – er beskyttet af navneforbud i sagen, og Lars Hedegaard er tidligere blevet idømt straf for at navngive ham.
Men navneforbuddet giver ikke længere mening nu, hvor den amerikanske regering har navngivet manden. Det mener mediejurist og forskningschef på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole Vibeke Borberg.
I pressemeddelelsen fra det amerikanske udenrigsministerium navngives BH, ligesom hans formodede rolle i angrebet på Lars Hedegaard beskrives.
»Når først oplysningerne er ude, så kan de ikke styres, uanset rettens afgørelser. I og med navnet er fremme og kan findes med en enkel informationssøgning på nettet, og at amerikanske myndigheder helt officielt anvender personens navn i forbindelse med den danske sag, så er navneforbuddet ikke længere effektivt. Den logiske konsekvens er, at det bør ophæves,« siger Vibeke Borberg.
USA skal ikke forvente en bøde
Hun forklarer dog, at den amerikanske regering ikke skal frygte en bøde for at overtræde det danske navneforbud.
»Dansk ret gælder som udgangspunkt kun i Danmark. Medmindre der gælder internationale konventioner for navneforbud, så har de danske domstole kun jurisdiktion i Danmark,« siger hun.
Vibeke Borberg drager en parallel til sagen om journalist Morten Skjoldagers PET-bog. Her fik PET nedlagt fogedforbud mod bogen. Men PET måtte ophæve forbuddet igen, blandt andet efter at Politiken valgte at trykke hele bogen som særtillæg.
»Restriktioner af ytringsfriheden har trange kår i et informationssamfund. Det viste PET-sagen, og det viser denne sag. Når et forbud ikke længere er effektivt, er det ikke rimeligt at straffe folk for at videregive oplysningerne eller linke til dem.«
Men Vibeke Borberg understreger, at hun ikke mener, tiden generelt er løbet fra navneforbud som fænomen.
»Navneforbud tjener et formål, når det nedlægges. Der kan være beskyttelseshensyn, så det er en udmærket ting at bevare. Men et navneforbud bør bortfalde i det øjeblik, informationerne er spredt. Når først navnet er ude, kan man intet gøre,« siger hun.
Uklart om link er ulovligt
Men kan jeg så ikke bare få min ven i Sverige til at publicere navnet, hvorefter jeg kan sige, at oplysningerne er spredt og få ophævet navneforbuddet?
»Man kan altid omgå regler ved at lave mærkelige konstruktioner. Det interessante er, at den gamle verden er væk, hvor man kunne beskytte information, fordi vi kunne sikre, at den ikke blev spredt. Det kan man ikke længere. Derfor har den slags forbud kun berettigelse, så længe de er effektive. Det er meget svært i et informationssamfund,« siger Vibeke Borberg.
»Navneforbuddet tjener et formål, når det nedlægges, og bør respekteres så langt som muligt. Men når informationen først er ude, bliver den ukontrollabel. Det er en afvejning af to hensyn, og det er en opgave for den lovgivende magt. Det bør overvejes at ændre reglerne i lyset af, at vi lever i et informationssamfund,« fortsætter hun.
Flere danskere har linket til pressemeddelelsen på sociale medier, herunder også journalister. Men det er svært at vurdere, om det i sig selv er en krænkelse af navneforbuddet at linke, siger Vibeke Borberg.
Hvis jeg linker til pressemeddelelsen fra det amerikanske udenrigsministerium i denne artikel, bryder jeg så navneforbuddet?
»Det er et godt spørgsmål. Du nævner ikke hans navn, men fortæller, at andre gør det, og linker til det. Jeg ved ikke, om vi nogensinde har haft en sag på det,« siger hun.
Anklagemyndighed: Man bør nok genoverveje
Hos anklagemyndigheden siger kommunikationschef Mikkel Thastum, at sagen kan give anledning til at genoverveje.
»Hvad amerikanske eller andre udenlandske myndigheder foretager sig, har vi ingen mening om,« indleder han og tilføjer:
»Giver dette anledning til at genoverveje navneforbuddet? Ja, det gør det nok. Men det er retten, der har nedlagt navneforbud, og i givet fald retten, der kan ophæve det igen. Indtil videre står det ved magt.«
Anklagemyndigheden ønsker ikke at udtale sig om, hvorvidt de betragter det som i strid med navneforbuddet at linke til pressemeddelelsen fra det amerikanske udenrigsministerium.
»Hvad der er strafbart eller ej, har vi ingen kommentarer til lige nu,« siger Mikkel Thastum.
USA ønsker ikke at kommentere
Journalisten har været i kontakt med den amerikanske ambassade i København. Her oplyser talsperson Darren Hultman, at den amerikanske regering ikke ønsker at udtale sig om de overvejelser, der ligger til grund for udpegningen af angivelige terrorister. Derfor har han heller ingen kommentarer til, at den amerikanske regering bringer oplysninger, som er belagt med navneforbud i Danmark.
»Men det er vigtigt for os at slå fast, at disse udpegninger er vigtige, fordi de sender et klart signal til terroristerne, blandt andet ved at pålægge dem økonomiske sanktioner,« siger Darren Hultman.
Rettet klokken 17.18: Det fremgik af artiklen, at det var anklagemyndigheden, der havde begæret navneforbuddet. Det var ikke korrekt.
3 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
Forbudet mod at nævne den pågældende persons navn, kan vel kun gælde, hvis det oplyses i forbindelse med artikler, som refererer til attentatet på Lars Hedegaard.
Hvis en avisartikel udelukkende omhandler den amerikanske terrorist liste, så bør det da være fuldt lovligt, at opliste nogle af de navne som optræder på listen, med mindre en dansk domstol har afgivet en kendelse om, at personer som optræder på den amerikanske terrorist liste ikke må nævnes i de danske medier.
Journalisten skriver:
"Hos anklagemyndigheden, der ønskede navneforbuddet ved retten, siger kommunikationschef Mikkel Thastum, at sagen kan give anledning til at genoverveje.
»Hvad amerikanske eller andre udenlandske myndigheder foretager sig, har vi ingen mening om,« indleder han og tilføjer:
»Giver dette anledning til at genoverveje navneforbuddet? Ja, det gør det nok. Men det er retten, der har nedlagt navneforbud og i givet fald retten, der kan ophæve det igen. Indtil videre står det ved magt.«
Anklagemyndigheden ønsker ikke at udtale sig om, hvorvidt de betragter det som i strid med navneforbuddet at linke til pressemeddelelsen fra det amerikanske udenrigsministerium."
se her:
http://www.fyens.dk/indland/Hoejesteret-faar-ikke-sag-om-mistaenkt-i-Hedegaard-sagen/artikel/2974539
Her er det forsvaret der advokerer for et forbud
1. "Men PET måtte ophæve forbuddet igen, blandt andet efter..."
1A. PET ophævede ikke forbuddet - det gjorde en dansk domstol
2."Hos anklagemyndigheden, der ønskede navneforbuddet ved retten..."
2A. Fra Berlingske: "Også advokaturchefen fra Københavns Politi ønsker navneforbuddet ophævet..."http://www.b.dk/nationalt/navn-paa-sigtet-i-hedegaard-sagen-er-fortsat-hemmeligt
"Navneforbuddet blev nedlagt den 30. april 2014 på begæring af forsvareren for en person, som den 7. november 2013 blev..." https://www.domstol.dk/frederiksberg/nyheder/domsresumeer/Pages/Ikkeophaevelseafnavneforbudisagomforsoegpaamanddrab.aspx
èn ting er at Vibeke Borberg tilsyneladende er mere end almndeligt bagud på point men hvordan kan så mange medier tage fejl om sagens substans?