To af Danmarks førende eksperter i mediejura blander sig nu i debatten om, at politikerne vil straffe massemedier hårdere for injurier end injurier fremsat på fx Facebook.
Advokat Peter Lind Nielsen og forskningschef emeritus i mediejura Oluf Jørgensen skrev i går til Folketingets Retsudvalg. I brevet skriver de, at det er ”svært at se det fornuftige” i, at krænkelser i aviser, tv og andre massemedier skal straffes hårdere end sociale medier.
”Offentliggørelse af beskyldninger på Facebook og lignende medier får ofte en større udbredelse og er dermed mere skadelige for de krænkede,” skriver de i brevet.
Peter Lind Nielsen og Oluf Jørgensen opdagede sondringen mellem sociale medier og massemedier i forbindelse med deres aktuelle revision af 4. udgave af fagbogen ’Mediejura’.
”Det vil være paradoksalt, hvis Folketinget signalerer, at injurier er mindre alvorlige, hvis de offentliggøres og udbredes på sociale medier,” lyder det i henvendelsen til retsudvalget.
Hadegrupper kommer ud til mange
Peter Lind Nielsen fortæller til Journalisten, at for eksempel hadegrupper med den nye lov vil kunne slippe billigere end redaktionelle medier. Og det undrer ham.
”Man anser det for skærpende, at det når ud til en masse mennesker. Men det gør hadegrupper fra privatpersoner jo også ofte,” siger han.
Kritikken handler om lovforslaget L20, som et bredt flertal i Folketinget bakker op om.
Loven forventes vedtaget inden nytår, og den rummer en række skærpelser af strafferammen for medier.
Op til to års fængsel
Straffen for ærekrænkelser i massemedierne skal sætte op til to års fængsel, mens det for alle andre højst er et års fængsel.
Bødestraffen for chefredaktører femdobles, mens straffen for privatpersoner kun tredobles.
I går kritiserede Branchesammenslutningen Danske Medier den forskelsbehandling. Danske Medier har hidtil støttet skærpede straffe til medier, der bryder loven.
Men sociale medier skal ikke slippe billigere, udtalte direktør Morten Langager i går.
De værste krænkelser sker uden for massemedierne
Socialdemokratiets retspolitiske ordfører, Trine Bramsen, har begrundet skærpelsen med, at offentligheden bør forvente højere troværdighed af medierne end af almindelige mennesker.
”Det taler til journalisters og redaktørers ære, at der er en højere forventning om, at det, de skriver, er i orden, end hvis det er en privat person, der publicerer på sociale medier,” sagde Trine Bramsen tirsdag.
Ifølge Peter Lind Nielsen rammer de største skærpelser af strafferammen massemedierne.
”Men hvis man skal være grov, er det vel uden for massemedierne, at de fleste krænkelser foregår,” lyder det fra Peter Lind Nielsen.
Peter Lind Nielsen og Oluf Jørgensen henviser til, at udbredelsen af beskyldninger på sociale medier i forbindelse med valg kan være direkte skadelige for den demokratiske proces.
Peter Lind Nielsen roser L20 for at modernisere sprogbrugen omkring ærekrænkelser. For eksempel forsvinder den bedagede term ”ringeagtsytringer”. Og netmedier, der modtager redaktionel produktionsstøtte, tilmeldes automatisk Pressenævnet.
Venstres Jan E. Jørgensen har begrundet strafferammen for massemedierne med, at redaktørerne ikke skal kunne se en økonomisk fordel ved at bryde loven. Det argument køber Peter Lind Nielsen ikke.
”Jeg tror ikke, det er for pengenes skyld – og de fleste krænkelser ser vi jo uden for massemedierne,” siger han.
Forskellen er sagligt begrundet
Kritikken får ikke Venstres Jan E. Jørgensen til at skifte holdning. Han fastholder, at man skal stille højere forventninger til medier med en ansvarshavende redaktør om, at de holder sig inden for loven.
”Journalister og ”rigtige” medier har for det første medarbejdere, som er uddannet i mediejura, hvilket gør det mindre undskyldeligt, når man overtræder loven. Og for det andet en langt støtte troværdighed end en tilfældig borgers opslag på sociale medier, hvilket gør skadevirkningerne større. Derfor er forskellen sagligt begrundet,” forklarer Jan E. Jørgensen i et skriftligt svar.
Til argumentet om, at journalister med indsigt i mediejura, skal kunne straffes hårdere, siger Peter Lind Nielsen:
”Skal vi i lovgivningen så også skelne mellem dem, der har en studentereksamen, og dem, der ikke har?” spørger han.
6 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
Øjvind, den var nedladende fordi det var oplagt at være nedladende. Sådan er det jo i en debat hvor ting skal sættes på spidsen. Det er jo ikke en lukket klub hvor der gives respons på peer-reviewed artikler.
Det er tamt, synes jeg, den slettes, når der helt faktuelt bringes forkerte oplysninger - ovenikøbet når disse kommer fra en autoritet.
Men ok... Jo pænere der tales jo mindre er der at diskutere. Og det er jo en god ting med lidt julehygge.
I øvrigt hænger bt.forsiden sammen emd hvordan "lagene" ligger og ender i den tryklklare udgave. BTs egen grafiker fangede ikke at den videresendte fil lå i andre lag og så endte forsiden som den gjorde. Brug endelig mere tid på den slags. Der er bl.a. mange stavefejl på DR.dk. Det er måske noget for et mediekritisk magasin. Ikk'?
Kære Christian
Journalisten har fjernet din kommentar fordi strider mod debatreglerne. Den havde karakter af personangreb og var nedladende over for modparten.
mvh
@Andreas Marckmann
Hvorfor har du slettet min kommentar?
Thomas Pallesen skriver noget faktuelt forkert nemlig:
"Jeg tror, mange journalister vil blive overrasket over at læse lovforslaget og opdage, hvor hårdt politikerne rent faktisk svinger pisken over presse. For eksempel skal det som udgangspunkt koste fængselsstraf at bringe et strandfoto med en kvinde, der bader topløs (altså uden at have været henne og indhente tilladelse i hver enkelt tilfælde). "
Jeg skriver så hvad der rent faktisk står i forslaget:
Det som står i forslaget er:
"Det vil således heller ikke være i strid med bestemmelsen at
offentliggøre et generelt stemningsbillede fra en sommerdag
på stranden, uanset at der på billedet i øvrigt måtte figurere
en nøgenbadende eller en topløs solbader."
Så kommer Thomas med et goddag mand økseskaft svar og kalder præcisereingen i lovforslaget for "den alvorligste stramning overfor pressen i mange år"; altså at medier ikke må tage billeder af badende gæsters bryster med henblik på publicering.
Det er jo åndet, isig selv, på samme måde som hans første kommentar helt objekt betragtet er faktuelt forkert.
Så hvorfor sletningen? Ville det ikke være smartere om Thomas fik lejlighed til at forklare hvorfor han initialt bibragte falske oplysninger?
@Christian Vangsø Bentsen
Ja, det er lovligt at lave "et generelt stemningsbillede", men det er ikke lovligt at bringe et billede af en kvinde, der bader topløs.
"Det vil således i almindelighed være i strid med bestemmelsen, hvis der videregives billeder fra en offentlig strand, og billedet udelukkende viser en identificerbar nøgen person." (lovforslaget s. 57 øverste - citatet er hentet lige over dit eget citat).
Og det gøres også klart i forslaget, at man ikke kan snyde og lovligt bringe et billede af en enkelt topløs person (fx en kendis) "forklædt" som en stemningsbillede med flere strandgæster.
Hele formålet med denne del af lovændringen er netop, at man fremover skal have lov til at smide noget af tøjet, uden at man skal frygte at blive delt på sociale medier og i massemedier. Det kan man være enig eller uenig i, men der er ingen tvivl om, at det er den alvorligste stramning overfor pressen, der er sket i mange år.
@Thomas Pallesen,
det du skriver er faktuelt forkert. Her er hvad der udtrykkeligt fremgår af forslaget:
"Det vil således heller ikke være i strid med bestemmelsen at
offentliggøre et generelt stemningsbillede fra en sommerdag
på stranden, uanset at der på billedet i øvrigt måtte figurere
en nøgenbadende eller en topløs solbader."
I det hele taget er dækningen, eller i hvert fald "branchefolks" forholden sig til lovforslaget, tæt på tendiøs og præget af deciderede forkerte påstande og antagelser.
Flere