To af Danmarks førende eksperter i mediejura blander sig nu i debatten om, at politikerne vil straffe massemedier hårdere for injurier end injurier fremsat på fx Facebook.

Advokat Peter Lind Nielsen og forskningschef emeritus i mediejura Oluf Jørgensen skrev i går til Folketingets Retsudvalg. I brevet skriver de, at det er ”svært at se det fornuftige” i, at krænkelser i aviser, tv og andre massemedier skal straffes hårdere end sociale medier.

”Offentliggørelse af beskyldninger på Facebook og lignende medier får ofte en større udbredelse og er dermed mere skadelige for de krænkede,” skriver de i brevet.

Peter Lind Nielsen og Oluf Jørgensen opdagede sondringen mellem sociale medier og massemedier i forbindelse med deres aktuelle revision af 4. udgave af fagbogen ’Mediejura’.

”Det vil være paradoksalt, hvis Folketinget signalerer, at injurier er mindre alvorlige, hvis de offentliggøres og udbredes på sociale medier,” lyder det i henvendelsen til retsudvalget.

Hadegrupper kommer ud til mange

Peter Lind Nielsen fortæller til Journalisten, at for eksempel hadegrupper med den nye lov vil kunne slippe billigere end redaktionelle medier. Og det undrer ham.

”Man anser det for skærpende, at det når ud til en masse mennesker. Men det gør hadegrupper fra privatpersoner jo også ofte,” siger han.

Kritikken handler om lovforslaget L20, som et bredt flertal i Folketinget bakker op om.

Loven forventes vedtaget inden nytår, og den rummer en række skærpelser af strafferammen for medier.

Op til to års fængsel

Straffen for ærekrænkelser i massemedierne skal sætte op til to års fængsel, mens det for alle andre højst er et års fængsel.

Bødestraffen for chefredaktører femdobles, mens straffen for privatpersoner kun tredobles.

I går kritiserede Branchesammenslutningen Danske Medier den forskelsbehandling. Danske Medier har hidtil støttet skærpede straffe til medier, der bryder loven. 

Men sociale medier skal ikke slippe billigere, udtalte direktør Morten Langager i går.

De værste krænkelser sker uden for massemedierne

Socialdemokratiets retspolitiske ordfører, Trine Bramsen, har begrundet skærpelsen med, at offentligheden bør forvente højere troværdighed af medierne end af almindelige mennesker.

”Det taler til journalisters og redaktørers ære, at der er en højere forventning om, at det, de skriver, er i orden, end hvis det er en privat person, der publicerer på sociale medier,” sagde Trine Bramsen tirsdag.

Ifølge Peter Lind Nielsen rammer de største skærpelser af strafferammen massemedierne.

”Men hvis man skal være grov, er det vel uden for massemedierne, at de fleste krænkelser foregår,” lyder det fra Peter Lind Nielsen.

Peter Lind Nielsen og Oluf Jørgensen henviser til, at udbredelsen af beskyldninger på sociale medier i forbindelse med valg kan være direkte skadelige for den demokratiske proces.

Peter Lind Nielsen roser L20 for at modernisere sprogbrugen omkring ærekrænkelser. For eksempel forsvinder den bedagede term ”ringeagtsytringer”. Og netmedier, der modtager redaktionel produktionsstøtte, tilmeldes automatisk Pressenævnet.

Venstres Jan E. Jørgensen har begrundet strafferammen for massemedierne med, at redaktørerne ikke skal kunne se en økonomisk fordel ved at bryde loven. Det argument køber Peter Lind Nielsen ikke.

”Jeg tror ikke, det er for pengenes skyld – og de fleste krænkelser ser vi jo uden for massemedierne,” siger han.

Forskellen er sagligt begrundet

Kritikken får ikke Venstres Jan E. Jørgensen til at skifte holdning. Han fastholder, at man skal stille højere forventninger til medier med en ansvarshavende redaktør om, at de holder sig inden for loven.

”Journalister og ”rigtige” medier har for det første medarbejdere, som er uddannet i mediejura, hvilket gør det mindre undskyldeligt, når man overtræder loven. Og for det andet en langt støtte troværdighed end en tilfældig borgers opslag på sociale medier, hvilket gør skadevirkningerne større. Derfor er forskellen sagligt begrundet,” forklarer Jan E. Jørgensen i et skriftligt svar.

Til argumentet om, at journalister med indsigt i mediejura, skal kunne straffes hårdere, siger Peter Lind Nielsen:

”Skal vi i lovgivningen så også skelne mellem dem, der har en studentereksamen, og dem, der ikke har?” spørger han.