Bør den mand, der er sigtet for at stå bag et mordforsøg på forfatter og debattør Lars Hedegaard, være beskyttet af navneforbud?
Det er han i skrivende stund. Radio24syv har bedt retten revurdere og mener, navneforbuddet skal ophæves. Men mandens forsvarer, Thorkild Høyer, fastholder, at forbuddet bør bestå.
Sagen er blevet aktuel, efter at det amerikanske udenrigsministerium i en pressemeddelelse i går udpegede manden med initialerne BH som en mulig topterrorist i Islamisk Stat. Pressemeddelelsen ligger nu frit tilgængeligt på nettet, hvor mandens fulde navn kædes sammen med angrebet på Lars Hedegaard. Det fik mediejurist Vibeke Borberg til at sige, at navneforbuddet ikke længere virker og derfor bør ophæves.
Radio24syv: Svært at forstå navneforbud
Nyhedschef på Radio24syv Simon Andersen mener, at det nu står endnu mere klart, at navneforbuddet ikke giver mening i sagen.
»Jeg har stor forståelse for, at man har navneforbud til at beskytte folk, som er sigtede eller varetægtsfængslede, for at beskytte dem mod evig udskamning på nettet for ting, de måske ikke har gjort. Men det er stadig vanskeligere at forstå, at navneforbud skal beskytte en mand, som politiet mener er skyldig i forsøg på terrordrab, og som de amerikanske myndigheder mener spiller en central rolle i Islamisk Stats planlægning af terror,« siger Simon Andersen.
Navneforbuddet er blevet bekræftet både hos Frederiksberg Byret og Østre Landsret, men nu forsøger Radio24syv altså igen at få det ophævet.
»Vi er for længst ovre den grænse, hvor det giver mening at opretholde et sådant navneforbud. Jeg synes, at både byret og myndighederne undergraver tilliden til, at navneforbud bruges i sager, hvor det handler om at beskytte nogen, som måske er kommet ind i noget, de ikke er skyldige i,« siger Simon Andersen.
Forsvarer fastholder navneforbud
Men Thorkild Høyer afviser, at den amerikanske pressemeddelelse ændrer noget.
»At et andet land offentliggør hans navn, at forskellige danskere gør det på Facebook eller blogs her i landet, indebærer efter min mening ikke, at navneforbuddet skal ophæves. Så giver det jo ikke megen mening at have dansk lovgivning,« siger han til Journalisten.
»Det har hele tiden været muligt at finde navnet på hjemmesider og sociale medier, fordi folk har overtrådt navneforbuddet. Så der er ingen fundamental ændring efter min opfattelse,« fortsætter han.
Men er det ikke blevet markant nemmere at finde den pågældendes navn nu?
»Den diskussion, du rejser, handler om, at med internettets udbredelse i dag har det så nogen interesse at have regler, som beskytter de sigtede med navneforbud? Det er der efter min opfattelse. Vi skal ikke falde for, at udviklingen gør, at man kan finde oplysninger alle steder, for det er ikke noget, folk almindeligvis gør,« siger Thorkild Høyer.
Forsvarer må ikke sige, hvorfor navneforbud er nødvendigt
Simon Andersen mener, sagen er eksempel på et principielt problem, og nævner et andet eksempel.
»I en anden sag står tre-fire danske statsborgere og skyder på billeder af danskere som Kurt Westergaard og Lars Hedegaard. De lægger selv videoen på nettet, praler med, hvad de har gang i, og fortæller, hvor de er. Der blev også nedlagt navneforbud. Hvis man skal have samfundets, mediernes og politikernes støtte til, at navneforbud er vigtigt, så skal man kun gøre brug af det, hvor det er nødvendigt.«
Thorkild Høyer kan ikke svare på, hvorfor han mener, navneforbuddet bør opretholdes. Det skyldes, at argumenterne er blevet fremført for retten bag lukkede døre og derfor ikke må deles med offentligheden.
»Hensynet til ham og hans familie kan jeg af gode grunde ikke komme ind på, fordi sagen er foregået for lukkede døre. Men det er, som om pressen ikke respekterer det hensyn, når man ikke har adgang til de oplysninger,« siger han.
Ikke desto mindre afviser Thorkild Høyer, at navnet er afgørende for mediernes dækning af sagen.
»Jeg synes, det er på tide, at pressen spørger sig selv, hvorfor det er så pokkers vigtigt at få ophævet det navneforbud. Hvorfor ikke respektere de afgørelser, som retten har fastsat ad flere omgange. Det er, som om pressen er gået fuldstændig i selvsving. Det gælder også folk på sociale medier, hvor der tales til de allerlaveste instinkter i folk, det er ret ubehageligt at se på.«
Mails og beskeder er "temmelig rystende"
Han mener, medierne har et medansvar for, at der har rejst sig en folkestemning i sagen, som også betyder, at han som beskikket forsvarer for BH får mange henvendelser fra vrede danskere.
»Jeg er blevet udsat for alle mulige ubehagelige henvendelser på mail og Facebook fra folk, som ikke har den ringeste forståelse for reglerne i en retsstat, hvad angår en sigtet og hans beskikkede forsvarer. Det synes jeg burde skabe langt mere bekymring i pressen end, hvorvidt man kan oplyse navnet i en sag, som ganske udmærket kan dækkes uden at kende navnet,« siger Thorkild Høyer.
Han læser op fra sin mail og Facebook-indbakken:
»Den sidste her skrev, at jeg var en Quisling. ”Må vi nu ikke nævne navnet på det muhammedaner-svin?” skriver en anden. En skriver, at man ikke bør vise hensyn til hans ”usle familie, som groft svigtede opdragelsen af ham”. For mig er det temmelig rystende. Jeg synes, medierne har et kæmpestort ansvar,« siger han.
»Jeg savner, at pressen respekterer, at manden er sigtet, men ikke dømt. Han har krav på nøjagtigt samme retsstilling som en cykeltyv eller andre sigtede. Men det går bananas for pressen, fordi man går ud fra, at han er skyldig. Han kan aldrig få en fair rettergang i Danmark med den behandling, han har fået i pressen. Han risikerer virkelig at blive udsat for en folkestemning, og det synes jeg er problematisk,« fortsætter han.
Navneforbud nærer anti-elitær underbølge
Men Simon Andersen peger omvendt på, at navneforbuddet gør en anden principiel skade, hvis det består.
»Det bidrager til hele underbølgen af folk, måske især på højrefløjen lige nu, som mener, at det etablerede samfund undertrykker sandheden og holder hånden under forbrydere. I denne sag kan jeg faktisk godt forstå dem. Jeg synes, retten bidrager til den opfattelse, at samfundets elite holder med forbryderne, og det er meget alvorligt,« siger han.
Han mener også, sagen har et personligt perspektiv for Lars Hedegaard.
»Det kan være svært at forstå, men det er meget vigtigt for Lars Hedegaard, at han kan sige det navn. Det kan ikke være rigtigt, at en 70-årig mand, som er forsøgt likvideret og aldrig kan vende hjem til sin adresse, ikke engang kan sige den formodede attentatmands navn. Lars Hedegaard vil have, at vi alle sammen ved, hvad han hedder, og hvordan han ser ud, hvis han nu kommer igen,« siger Simon Andersen.
Radio24syv valgte tidligere på året bevidst at krænke navneforbuddet. Beslutningen blev truffet i kanalens ledelse, og Simon Andersen fortæller, at han var stærk tilhænger af at gøre det. Men han har siden fortrudt.
»Det fortryder jeg i dag, for jeg tror bare, vi skulle have fægtet med de almindelige midler. Jeg var selv fortaler for, at vi gjorde det som en manifestation, men i virkeligheden skadede det os mere, end det gavnede. Der kom fokus på os frem for sagens substans.«
Må vi linke til pressemeddelelsen?
Tilbage står også et andet spørgsmål: Hvad gør medierne med den pressemeddelelse, der ligger på den amerikanske regerings hjemmeside?
Mediejurist Vibeke Borberg vurderede i går, at det er svært at sige, om alene det at linke til siden kan være en krænkelse af navneforbuddet. Men det mener Thorkild Høyer åbenlyst, at det er.
»Hvis danske journalister linker til hjemmesiden i USA, så er det en klar overtrædelse af navneforbuddet. Et navneforbud indebærer, at man ikke må offentliggøre navn, adresse eller andre oplysninger, som kan føre til identifikation af ham. ”Andre oplysninger” omfatter også, at man linker til en hjemmeside, hvor navnet fremgår. Det er der ingen tvivl om. Hvis navneforbuddet opretholdes, som jeg håber og tror, så er det klart, at man er hjemfalden til straf,« siger han.
Han tilføjer dog, at det er anklagemyndigheden, der i så fald skal retsforfølge overtrædelser.
Rettet klokken 11.03: Det fremgik som om, citatet der starter med "I en anden sag står tre-fire danske statsborgere…" var udtalt af Thorkild Høyer, men det er rettelig sagt af Simon Andersen. Journalisten beklager.
3 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
Hej Anders Hede
Tak for din kommentar. Det er et godt spørgsmål. Så godt, at det faktisk er en væsentlig del af artiklen ovenfor :-) Se venligst sidste afsnit med overskriften "Må vi linke til pressemeddelelsen?"
Her siger forsvarsadvokat Thorkild Høyer, at han mener, det vil være en klar krænkelse, imens mediejurist Vibeke Borberg er i tvivl.
Da spørgsmålet må betragtes som uafklaret, har vi på Journalisten besluttet ikke at linke.
Bedste hilsner
Andreas, Journalisten
Må man egentlig, ikke fordi jeg vil gøre det, linje til en helt almindelig amerikansk statslig side, hvor navnet på BH står tydeligt? Hvordan er navneforbudsreglerne der?
Det er helt vildt latterligt, og det har det navneforbud været fra dag 1.
Kære læsere
Tak for jeres kommentarer til vores dækning af navneforbuddet i Hedegaard-sagen. Vi har dog været nødt til at fjerne en række kommentarer.
På Journalisten respekterer vi som udgangspunkt navneforbud, som nedlægges af retten. Derfor bringer vi ikke navnet på BH i artiklerne. Og derfor fjerner vi kommentarer, som i debatfeltet bringer BHs navn til torvs.
Desuden fjerner vi kommentarer, som ikke lever op til vores debatreglers krav, fx om fuldt korrekt navn samt korrekt mail-adresse.
Man kan læse vores debatregler her:
https://journalisten.dk/retningslinjer_for_debat
I håbet om en konstruktiv (og lovlig) debat.
Mvh
Andreas Marckmann Andreassen
Digital redaktør, Journalisten