B.T.-chefredaktør Olav Skaaning Andersen afviser, at avisen har handlet forkert eller anstiftet til noget kriminelt i en mail til en Skat-medarbejder. DJ-næstformand mener, der er tale om en gråzone. (Opdateret 9.42)

»Kære (fornavn) – Jeg interesserer mig for nogle forhold vedr. behandlingen af Stephen Kinnocks skattesag, er det noget du i al fortrolighed kan hjælpe med?«

Sådan lød det i en mail fra B.T.s redaktionschef Simon Andersen til en medarbejder i Skat. Ifølge den københavnske skattedirektør Erling Andersen var det et klart forsøg på at opfordre medarbejderen til at bryde sin tavshedspligt – og altså loven. Det skrev Politiken lørdag.

Medarbejderen viste mailen til skattedirektøren, der sendte en advarsel ud i huset og herefter ringede til Simon Andersen.

»Klokken 16.30 ringede jeg og sagde til ham, at han skulle holde op med at sende mails. Jeg sagde, at jeg var dybt rystet og gav ham en advarsel om, at hvis det gentager sig, vil vi forfølge sagen,« siger Erling Andersen til Politiken.

Siden har Politiken talt med Jørn Vestergaard, professor i strafferet ved Københavns Universitet. Han siger, at B.T.s ageren er »tæt på strafbar« og tilføjer:

»Der gælder ingen journalistisk frihed i forhold til anstiftelse af andres kriminalitet.«

Men B.T. afviser kritikken.

»Det er jo journalistens opgave at finde informationer, og nogle af dem er tilgængelige og åbne, mens andre er fortrolige. Det foregår på alle medier, og det foregår forhåbentligt også på Politiken, for ellers tager I ikke jeres opgave alvorligt,« siger chefredaktør Olav Skaaning Andersen til Politiken.

Olav Skaaning Andersen afviser også, at B.T. skulle have begået noget kriminelt.

»Vi anstifter ikke til nogen kriminel handling. Det er helt straight journalistisk at efterprøve processen i denne her sag, som har været så omtalt, og som er så vigtig, og som nu danner basis for en undersøgelseskommission,« siger han.

Dansk Journalistforbund er også gået ind i sagen. DJ's næstformand Lars Werge tager principielt afstand fra, at journalister opfordrer nogen til ulovligheder, men han mener, der er tale om en gråzone.

»Journalistforbundet har på ingen måde et ønske om, at vores medlemmer skal opfordre til kriminalitet – tværtimod. På den anden side kan der være nogle helt ekstraordinære situationer, hvor journalister, fordi de arbejder i sandhedens tjeneste, beslutter at beskytte nogle kilder, der har begået noget ulovligt ved at komme med oplysninger. Men decideret at opfordre folk til at begå ulovligheder for at få nogle ting frem i lyset, det kan vi selvfølgelig ikke gå ind for,« siger Lars Werge til Politiken.

(Opdateret 9.42: Tilføjet DJs syn på sagen)