Opdateret: Den 22/6 2020 blev Søren Kjellberg Ishøy frikendt ved Østre Landsret i sagen, som omtales i denne artikel. Læs mere her.

En mærkværdig afgørelse.

Sådan lød reaktionen fra Jyllands-Postens chefredaktør, Jacob Nybroe, efter at B.T.-journalist Søren Kjellberg Ishøy mandag blev dømt for at publicere fortrolige og private oplysninger om Omar el-Husseins familie. En vurdering, Politikens chefredaktør Christian Jensen, overordnet er enig i.

Søren Kjellberg Ishøy og B.T. mener, at kendelsen er principielt problematisk for mediernes ytringsfrihed. De har derfor valgt at anke sagen til landsretten.

Men ifølge Sten Schaumburg-Müller, juraprofessor på Syddansk Universitet og ekspert i mediejura, er det faktisk en udmærket dom, byretten er nået frem til i sagen.

“Når jeg læser dommen, er det fornuftigt på den måde, at journalisten har lagt vægt på, at selve sagen er vigtig for offentligheden, og det er retten enig i. Men den har så ment, at det ikke var nødvendigt at skrive så detaljeret om Omar el-Husseins familie,” siger Sten Schaumburg-Müller.

Ikke en eksakt videnskab

Juraprofessoren peger blandt andet på, at oplysninger om, præcist hvor meget Omar el-Husseins familie har fået i kontanthjælp, er meget private.

“Jeg kan godt se rationalet. Der er tænkt meget godt,” siger han om dommen.

Alligevel mener Sten Schaumburg-Müller, at det er en god idé, at B.T. anker dommen til landsretten.

“Sådan en afvejning som denne er ikke en eksakt videnskab. Jeg siger heller ikke, at det nødvendigvis er den rigtige dom. Landsretten kan godt vurdere anderledes, så det giver god mening at anke,” siger han.

Sten Schaumburg-Müller er helt enig med B.T. i, at det giver mening at fortælle offentligheden om Omar el-Husseins baggrund og derfor også fortælle om hans familie. Ligeledes er det vigtigt, som B.T. har gjort, at påvise, at familien ikke var ressourcestærk, fordi Københavns Kommune havde hævdet det modsatte.

Men:

“Man skal overveje, om alle private oplysninger om andre skal med,” siger Sten Schaumburg-Müller.

Til Journalisten har Søren Ishøy Kjellberg sagt følgende om detaljegraden af oplysningerne:

“Det er altid let at være klog tre-fire år senere. Men de grundlæggende informationer i artiklen står jeg ved i dag, at de har samfundsmæssig relevans,” siger han.

Medierne har pligt til at vise hensyn

Sten Schaumburg-Müller mener, at sagen er vigtig at tage til efterretning i medierne, også selv om landsretten kan nå en anden vurdering.

“Man kan godt kalde det en løftet pegefinger til medierne om, at de også skal tage hensyn til det private. Offentlighedens og privatlivets interesser kan være modsatrettede,” siger Sten Schaumburg-Müller.

Han understreger, at der ikke tidligere er fældet dom i sager i Danmark, hvor der har været tale om at afdække oplysninger om familien til en terrorist.

Men der er sager, hvor retten har taget stilling til offentlighedens interesse i forhold til privatlivets fred. Og her står det klart, at medierne skal vise hensyn.

“En anden sag var fra plejehjemmet Fælledgården, hvor medierne bragte skjulte optagelser af en ældre beboer, der blev vasket forneden. Selv om vedkommende var sløret, kunne nogle genkende personen. Der fastslog Højesteret, at det selvfølgelig er vigtigt at vise, hvordan vi passer de ældre, og at det var i orden at bruge skjult kamera,” siger han.

“Men lige præcis det klip var ikke vigtigt at se. Der ofrede man det private på offentlighedens alter. Det er den samme tankegang her. Selvfølgelig må gerningsmandens fortid omtales, men man skal overveje, om man kan beskrive nogle ting mere generelt,” siger han og tilføjer, at man eksempelvis kan bruge de mest private detaljer som baggrundsinformation.

“Det kan man så fremvise til baggrund, hvis nogen kommer og siger, at de ikke tror på avisens påstande,” siger Sten Schaumburg-Müller.