I august rykkede Jacob Fuglsang fra jobbet som uddannelsesredaktør på Politiken i København til Constructive Institute i Aarhus.

Han er en af de seks fellows, som frem til næste sommer skal fordybe sig i konstruktiv journalistik.

”Det giver mig mulighed for at få et teoretisk lag på uddannelsesområdet, som jeg har beskæftiget mig med,” siger Jacob Fuglsang.

Ved siden af seminarer om konstruktiv journalistik tager han blandt andet overbygningskurser på uddannelsesvidenskab og et kursus om pædagogikkens historie.

”Nu har jeg et frirum til at dykke ned i mit fagområde og derfra arbejde videre med, hvordan jeg skal skrive om det. Det er svært at nå, når man er på et medie med arbejdspres,” siger han.

Vi skal ikke kun anvise problemet

Faktisk har Jacob Fuglsang arbejdet ud fra konstruktiv journalistik-tanken i flere år.

I 2013 stiftede han Politikens ’Undervisningsprisen’, som hvert år går til en underviser, som kan noget særligt. Og i sin daglige nyhedsproduktion har han haft fokus på at dele viden om gode eksempler på udviklingen af undervisningsområdet.

Hans ambition er, at uddannelsesjournalistikken på Politiken skal gå på to ben – et kritisk og et konstruktivt.

”Vi skal for eksempel dække det, når der er en modsætning af, hvad politikere siger, de vil gøre, og hvad de rent faktisk gør. Men i dag stopper vi ofte ved kritikken og anviser kun problemet. Vi skal også undersøge, hvad der ligger bag modsætningen, og hvad man kan gøre ved det. Og gerne efterlade læseren med en følelse af, at der eksisterer en løsning,” siger han.

Konstruktiv journalistik er et valg

Jacob Fuglsang mener, det er muligt at lave journalistik, der peger på løsninger – uden at det stjæler al tiden eller koster en masse penge.

”Jeg har arbejdet i mediebranchen i mere end 20 år, så jeg ved godt, at der er pressede ressourcer. Og hvis konstruktiv journalistik bliver en ekstra opgave oven i de andre, kan det risikere at gøre journalistikken dårligere. Men for mig handler det om at se på den journalistik, vi allerede laver, og stille os selv spørgsmålet, om den samlet giver et retvisende billede af virkeligheden,” siger han.

Som eksempel på, hvordan man kan arbejde med konstruktiv journalistik uden at vælte læsset, nævner han reportager og brugen af cases.

”Hvis en undersøgelse viser, at danske børn er dårlige til at læse, så vil vi som medie selvfølgelig bringe en nyhedshistorie om det. Men derudover vil vi også lave en reportage fra et klasseværelse,” siger Jacob Fuglsang.

"Og der har vi et valg: Skal det være eksemplet på, at det går skidt? Eller et eksempel på nogen, som gør noget, der virker? Det gør vi allerede i vidt omfang i dag. Det er et valg – ikke noget, som kræver flere ressourcer.”

Er det ikke mærkeligt at bringe en undersøgelse, der viser, at danske børn er blevet dårligere til at læse – og så bringe en reportage fra en skole, hvor børnene læser glimrende?

”Det synes jeg ikke. Vi fortæller jo allerede, hvordan det står til på nationalt plan i nyhedsartiklen. Når vi så går til lokalt plan, synes jeg, at der er mere perspektiv i at give læserne noget, man kan lade sig inspirere af. Og helt lavpraktisk er det også nemmere at finde gode eksempler, som vil medvirke.”

Mediechefer må skære til

Jacob Fuglsang er klar over, at det ikke er samtlige artikler, hvor man kan skifte en case ud med en anden og på den måde lave konstruktiv journalistik med et snuptag.

”Jeg er enig i, at god journalistik selvfølgelig også handler om ressourcer. For hvis man bare læsser nye opgaver på journalister, risikerer resultatet at blive som en leverpostejmad, hvor leverpostejen bliver tyndere og tyndere. Der har mediechefer en vigtig opgave i forhold til at vælge, hvad der ikke skal laves,” siger han.

Hvad skal så ikke laves?

”På næsten alle medier kan man diskutere, om vi bringer de rigtige historier. Jeg synes for eksempel, at der i dækningen af dansk politik er for mange proceshistorier om, at én ordfører skælder ud på en anden,” siger Jacob Fuglsang.

Forsiderne er for negative

Han fortæller, at Politiken længe har arbejdet med konstruktiv journalistik. Ikke som begreb, men i praktisk journalistik.

”Men det tror jeg ikke nødvendigvis, at andre lægger mærke til, for det er oftest det negative og kritiske, der havner på forsiden. Konstruktiv journalistisk handler for mig om at udfordre den måde at redigere på.”