Tidligere i dag offentliggjorde Ulrik Haagerup, stifter af Constructive Institute, det første hold af fellows, som over 10 måneder får mulighed for at fordybe sig i konstruktiv journalistik.
En af de seks er 26-årige Mathias Friis.
”Jeg synes, at det er utroligt spændende at få mulighed for at få et år til at fordybe sig, blive klogere på et stofområde og få en anden viden, end den man får, når man praktiserer i det daglige,” siger han.
Til august rykker han fra jobbet som undersøgende journalist i DR til Constructive Institute i Aarhus.
Dækning af populisme
De seks fellows har gennem projektet mulighed for at følge undervisning inden for deres stofområder på Aarhus Universitet. Derudover skal de arbejde med hvert sit projekt.
”Mit projekt er at se på, hvordan man dækker populistiske partier og kandidater. Hvordan man sørger for, at deres synspunkter bliver repræsenteret og viderebragt uden at blive et talerør for dem,” siger Mathias Friis.
Det er under en uge siden, at de seks fellows fik besked om, at de er blevet en del af projektet. Derfor ved Mathias Friis endnu ikke præcis, hvordan projektet vil blive udformet.
Men han håber blandt andet på at kunne lave en rapport over forskellige tilgange til dækningen af populistiske bevægelser.
”Det helt store spørgsmål er, hvordan vi sikrer en kritisk debat og offentlig samtale, som går på tværs af politiske tilhørsforhold. Hvordan vi sikrer, at journalistikken ikke deler folk, men at alle bliver samlet i en fælles samtale, så vi ikke får de her bobler, hvor vi ikke hører, hvad de andre siger,” siger han.
Som eksempler på, hvor journalistik har medvirket til polarisering, nævner han dækningen af det amerikanske præsidentvalg og Brexit-afstemningen i England.
Han mener, at medierne her har fokuseret på faktorer, der handler om fløjene, og at man derfor ikke har fået debat på midten.
”For mig handler det ikke om, at der er nogen, der skal dækkes mere eller mindre end andre. Det handler om, om man kommer til at lave uproportional dækning, fordi man kommer til at fokusere alt for meget på det ekstreme, fordi vi er tiltrukket af sensation og konflikter og den slags kriterier.”
International sammenligning
Med til programmet hører 650.000 kroner til hver af de seks fellows. Der er ingen krav til, hvad pengene skal bruges til.
Da Mathias Friis tager udgangspunkt i populistiske kandidater uden for landets grænser, regner han med at bruge en del af summen på rejser til udlandet.
”Det kunne være interessant at tage ud og se, hvordan medier i andre lande har gjort, og tage de erfaringer med hjem. Søge svar fra dem, der har gjort det godt og fastholdt tilslutning på tværs af politiske tilførsforhold, men også fra dem, der for eksempel har mistet en bestemt gruppe læsere,” siger han.
Konstruktiv journalistik er afbalanceret
For Mathias Friis handler konstruktiv journalistik om nuanceret og afbalanceret journalistik. Det er også et mål for hans eget arbejde som undersøgende journalist: Ikke blot at påpege problemer og konflikter og så efterlade historien der.
”Når jeg laver historier, handler det for mig ikke om at pege fingre af nogen, men at vise, hvad der er galt, så man kan løse det bagefter og sørge for, at noget tilsvarende ikke sker igen. Så vi peger fremad i vores journalistik,” siger han.
Virkeligheden er ikke kun det dårlige
Mathias Friis mener også, at medierne skal blive bedre til at dække de ting, der går godt.
”Virkeligheden er jo ikke kun de ting, der går dårligt. Hvis vi kun dækker det dårlige, så står man som seer, lytter eller læser tilbage med et skævvredet billede af verden,” siger han.
Han mener, at konstruktiv journalistik forstået som nuanceret og balanceret journalistik, kan være en del af medicinen til en journalistik, hvis økonomi er presset af, at brugerne ikke vil betale for den.
”Personligt ville jeg hellere betale for at få et billede af verden, som er nuanceret. Som også peger på løsninger i stedet for udelukkende at fokusere på det, der er gået skidt. For ellers betaler man jo sådan set for at få et lidt sort verdenssyn.”
2 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
Populisme er et skældsord, der bruges om noget i politik, der vil noget andet end establishment. Det er magtens diskurs, og er der noget, medierne har været dygtige til, er det at holde sig tæt til systemet. Det er ikke et spørgsmål om røde eller blå journalister. Rød eller blå er et alt for overbelyst emne, for journalistikken holder først og fremmest med systemet. Dem, der er inde i varmen. Dem, der selv mener, de er (de eneste) ansvarlige. Dem, der ikke er "-tosserne" med forskellige navneord foran. Så journalistikken behøver ikke at bekymre sig over, om den nogensinde bliver et talerør for såkaldt populisme. Det kommer ikke at ske. Den skal bekymre sig over, at den er et talerør for systemet.
"Han skal undersøge, hvordan medier kan dække populistiske bevægelser uden at blive talerør for dem"..
Undersøg også hvordan man kan modtage 650.000 kr uden at blive giverens talerør..
Kan forskning overhovedet blive uvildig under betalte vilkår?