Professor i medieledelse ved CBS Anker Brink Lund. Foto: Bjarke Maccarthy
Var det egentlig en god idé at lave den fusion, der skabte koncernen Jysk Fynske Medier i slutningen af 2014?
Hvis man spørger professor i medieledelse ved CBS Anker Brink Lund, er det korte svar: Ja.
”Man kan roligt sige, at samlet set er muligheden for at overleve større, hvis man er konsolideret,” siger Anker Brink Lund.
Siden fusionen har Jysk Fynske Medier dog været igennem seks sparerunder, som Journalisten alle har beskrevet. Mediehuset har mistet næsten 100 millioner kroner af sin egenkapital, antallet af redaktionelle medarbejdere er dalet fra cirka 500 til 382, og antallet af fotografer i koncernen er blevet beskåret fra 45 til 11 næste år. Den seneste sparerunde landede i oktober.
Da Journalisten tog rundt og besøgte flere redaktioner i Jysk Fynske Medier, havde flere medarbejdere svært ved at se en lys fremtid for Jysk Fynske Medier. Journalist Connie Bøgwad Schmidt sagde:
”Vi er også stadig i granatchok. Men vi holder humøret oppe med galgenhumor og selvironi. Det har vi gud-ske-tak-og-lov i behold.”
Og fra tillidsrepræsentant Steffen Lilmoës, der har bedt om at blive fyret i sparerunden, var der resignation.
”Det er ikke mit projekt mere. Der skal andre til.”
Roste fusionen i 2014
I 2014 roste Anker Brink Lund den kommende fusion. Her sagde han til Ritzau ifølge DR:
”Alternativet ville være jævn tilbagegang og endnu større afhængighed af offentlig mediestøtte. Så alt andet lige er en fusion nok bedre end små skrantende provinsdagblade i jævn tilbagegang.”
Anker Brink Lund, er det ikke lige præcis det, der er sket?
”Her skal du sammenligne med ikke-fusionerede lokalmedier. Og næsten alle er i dag i en form for fællesskab. Hvad var der sket, hvis de jysk-fynske ikke var fusioneret? Det kan vi ikke vide 100 procent. Men jeg står ved det, jeg har sagt,” siger han i dag.
Professor: Bedre at skære dybt nu
Fusionen i Jysk Fynske Medier bygger på tanken om, at det er bedst at ”konsolidere” sig.
Det betyder kort sagt, at en sammenlægning kan give økonomiske fordele, fordi du undgår dobbeltarbejde og sparer udgifter til eksempelvis husleje, it og produktion. Derfor roser Anker Brink Lund, at Jysk Fynske Medier skærer.
”Et af problemerne ved mange fusioner er, at man ikke indkasserer gevinsterne ved konsolideringen. Det forsøger de nu,” siger han.
Han understreger, at det ”meget sjældent er positivt for medarbejderne”.
”For den enkelte hjælper det ikke at sige, at tingene ser bedre ud om 10 år,” siger han.
Men:
”Det giver koncernen et potentiale for fremtiden. Hellere skære dybere nu og frigøre midler til at investere end at gå langsomt tilbage hvert år.”
Journalist Connie Bøgwad efter seks sparerunder på Jysk Fynske Medier: ”Jeg er vokset fra at tude”">
1 Kommentar
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
Jeg er ikke opdateret med de norske forhold, men dengang uddannede man chefredaktører - i Frederikstad. I Danmark kom de direkte fra avisen og typisk uden anden uddannelse end som journalist.
Og han vidste, at en lokalavis skulle læses af næsten alle for at blive uundværlig for annoncørerne. Det var det, flere journalister skulle hjælpe med. Med hans kombination af praktisk og teoretisk baggrund lykkedes det, og efter få år var han headhuntet til Bergens Tidende.
Mange fejl i DK skyldes denne manglende baggrund.
Mit primære kendskab er til Fyens Stiftstidende og Fyns Amts Avis, som begge har mistet betydning de 20 år, jeg har boet på Fyn. Af gode grunde. Som mange andre steder oplever fynboerne ikke, at nytteværdien står mål med prisen. Produktet skal altså være billigere. Færre journalister og kultursammenstød ved sammenlægninger kan ikke ophæve at man f.eks. kan nøjes med en abonnementsafdeling som i lang tid skrev, at fakturaen kom fra Berlingske !?
Næ, der er kun to effektive løsninger, så længe Google og Facebook dominerer . Enten mange flere tilskudskroner eller noget lavere lønninger - også til ledere og mellemledere. For der skal flere, ikke færre, journalister til, hvis de nævnte aviser skal kunne producere læseværdig og væsentlig journalistik inkl at grave de mere vanskelige historier frem. Læserne skal se sig selv i aviserne og have svar på det, der undrer dem - eller burde undre dem.
Selvfølgelig skal man fortsat eksperimentere med de rigtige former og formater på nettet.
Ellers bliver det med sikkerhed ikke den sidste sparerunde.