search

Debat: 10 gode råd til journalister, når de laver historier om racisme i Danmark

Den seneste måneds dækning af ”dansk journalistiks største blinde vinkel: Racisme” er en kulmination på de seneste mange års håbløse dækning af området,” skriver journalist og dokumentarinstruktør Kristian Lindhardt

Det, der står tydeligst frem, er, at der er brug for omgående og gennemgribende uddannelse af journalister og redaktører inden for, hvad der efter min mening er dansk journalistiks største blinde vinkel: Racisme

Det er afgørende, at vi aktivt fremmer etnisk og socioøkonomisk diversitet og repræsentation på journalistuddannelserne, på redaktionerne og iblandt kilder.

Ansvarlig Presse og Center for Nyhedsforskning afdækkede fra 2011-2016, at etniske minoritetsdanskere udgjorde 12,3 procent af den danske befolkning, men kun 4 procent af kilderne i danske nyhedsmedier. Og endnu værre: Når etniske minoritetsdanskere endelig fik mikrofonen, blev de primært bedt om at udtale sig om kriminalitet, religion eller racisme.

Og siden er den ofte mangelfulde og stereotype dækning kun blevet værre. Flere dagsordensættende medier har over de seneste år i stigende grad medvirket til at validere og normalisere hadefulde, racistiske og ulovlige udtalelser i dansk politik og den offentlige debat.

I løbet af den seneste måned er jeg derfor gået i dialog med forskellige journalister og redaktører, der har bedrevet problematisk og i flere tilfælde direkte faktuel forkert og skadelig dækning den seneste måned. I den forbindelse er jeg blevet mødt med personlige angreb fra journalistkolleger, defensive redaktører, der har smækket røret på i vrede, og værst af alt: Larmende tavshed.

Det er tydeligvis et følsomt emne, siden så mange ikke tåler kritik af deres dækning. Men den lukkethed, berøringsangst og manglende villighed til selvindsigt og refleksion er vi nødt til at komme ud over.

Derfor har jeg lavet en løsningsorienteret liste med gode råd til, hvordan man som journalist forbedrer sin dækning af racisme og retter op på det fatale demokratiske samfundssvigt, dansk journalistik har begået på området de seneste mange år.

Jeg har samlet og skrevet listen med afsæt i min egen uddannelse, forskning og faglige erfaring på området i og uden for mediebranchen og på baggrund af en lang række samtaler med en bred skare af særligt afrodanske og andre minoritetsetniske journalister, eksperter og kilder, der enten har bidraget til, medvirket i eller fulgt med i den seneste måneds dækning, som alle ønsker at være anonyme.

1: Drop overskrifter og spørgsmål som: Er der racisme i Danmark? Ja, der er racisme i Danmark. Det er bredt dokumenteret og kan slet ikke debatteres. Overhovedet. Det svarer til at spørge: Er der voldtægt i Danmark?

2: Når du interviewer kilder, der fortæller om deres oplevelser, møder og erfaringer med racisme i Danmark, så forstå, at det kan være traumatiserende at genleve. Behandl kilder, der er udsat for racisme, på samme måde, som du ville behandle kilder, der er blevet udsat for psykisk og/eller fysisk vold. Det er ofte tilfældet.

3: Lad være med at bede dine kilder om at sammenligne niveauet af racisme i Danmark med andre lande. Det underkender problemet, afleder fra det og får det til at lyde, som om der findes et magisk niveau af racisme, der er acceptabelt: ”Hvis Danmark nu ’kun’ ligger på en 3er eller 4er ud af 10 på racismeskalaen, så behøver vi jo ikke at tage os af det.” Spørg dig selv, om du ville spørge et offer for voldtægt, om det overgreb, de er blevet udsat for, overhovedet kan sammenlignes med niveauet af vold mod kvinder i USA eller Saudi Arabien?

4: Lav din research grundigere, end du plejer med andre historier. Journalister i Danmark har ofte et stort hul i deres viden om racisme grundet manglende undervisning i det, deres egen baggrund, og fordi der er så lidt kvalificeret dækning at læne sig op ad. Så tjek dig selv, din baggrund, dit netværk, uddannelse og viden på området, og forsøg at lukke hullerne.

5: Udvid dit netværk og gør det mere diverst – både dit kildenetværk og dit private netværk. Opsøg mennesker, der ikke ligner dig selv. Journalisters arbejde er at fortælle om verden. Det bliver et meget lille hjørne af verden, hvis man kun fortæller om den fra den hvide, øvre middelklasses synspunkt. Og husk at vælge kilder, der er relevante for historien. Lad være med at ringe til de samme brune mennesker, der altid bliver brugt som eksperter i minoritetsdebatter. Hvis du skal lave en historie om sorte danskere, så brug en med afrikansk baggrund.

6: Kig rundt på din redaktion. Læg mærke til, hvordan den ser ud. Hvem den repræsenterer. Overvej, om det er nok at spørge dine kolleger til råds og bruge dem som kvalitetssikring, når du laver historier og produktioner om racisme, eller om du måske skulle hive fat i andre uden for din redaktion.

7: Anerkend, at racisme er et problem for alle i samfundet. Også for dig, hvis du er hvid. Intet samfund kan trives, hvis det ikke behandler alle ordentligt. Den moralske udhuling, som accepten af og ligegyldigheden over for racisme medfører, er skadende og farlig for alle.

8: Kald racisme ud, når du ser den. Også hos politikere. Når kilder – særligt magtfulde kilder – siger noget direkte hadefuldt, racistisk og modbeviseligt i indslag og historier om racisme, er det journalistens ansvar at gribe ind og rette vedkommende baseret på research og fakta i stedet for ukritisk at holde mikrofon og dermed viderebringe faktuelt forkerte og farlige udtalelser.

9: Forstå, at racisme er en samlet pakke, der består af fire niveauer: Systemisk, institutionel, interpersonel og individuel racisme. Alle fire niveauer er indgroet i vores samfund. Minoritetsetniske danskere oplever ofte flere eller alle fire niveauer samtidigt og gennemgående i hele deres liv.

10: Slet udtryk som ’omvendt racisme’ og ’racisme mod hvide’ fra dit ordforråd. Det findes ikke. Brug tid på at finde ud af, hvad der er forskelsbehandling eller mobning, og hvad der reelt er racisme. Racisme kan ikke adskilles fra magt. Racisme i Danmark er en langstrakt hvid-undertrykker-sort-og-brun-tradition, der kan spores helt tilbage til Danmark og Europas kolonisering af verden inkl. Danmarks slavegørelse af sorte og brune mennesker. Derfor er det ikke racisme, hvis en hvid person i Danmark i 2020 bliver kaldt en kartoffel, eller hvis sorte og brune mennesker går forrest i en demonstration mod racisme.

Kommentarer
24
Kim Sørensen
06.07.20 12:28
Jeg er helt med på, at emnet er temmeligt varmt for tiden. Men jeg kan altså ikke se logikken i at lade segmentering efter etnisk baggrund stå helt alene. Holder man f.eks. brugen af »etniske minoritetsdanskere« som kilder, op mod gruppen af faglærte og ufaglærte i befolkningen, fremstår de etniske minoriteter jo umiddelbart voldsomt overrepræsenterede.

Således udgør andelen af ufaglærte og faglærte ca. 60% af den samlede befolkning mellem 25 og 69 år. Så hvis den befolkningsgruppe skulle optræde som kilder i medierne, i samme forholdsmæssige omfang som etniske minoriteter, burde de vel udgøre omkring 20%? Uden i øvrigt at have adgang til den egentlige statistik, vil jeg nu alligevel påstå det overhovedet ikke er tilfældet.

Derudover er andelen af ufaglærte og faglærte blandt de etniske minoriteter også relativt højt. Så jeg forstår ikke helt hvorfor man ser det nødvendigt, at gå over åen efter vand. Hvis man, groft sagt, fokuserede mere på bred socioøkonomisk mangfoldighed i medierne, i stedet for etnisk mangfoldighed, ville man også, alt andet lige, få en andel af kilder med etnisk minoritetsbaggrund i medierne, der repræsentativt afspejler deres andel i befolkningen generelt.

Og derfor kan jeg heller ikke se pointen i at introducere et racistisk motiv hos landets medier i denne diskussion. Er der virkeligt nogen der tror, at de danske medier, hvor målinger rutinemæssigt placerer journalisternes personlige politiske standpunkter til venstre for midten, fra- og tilvælger kilder på baggrund af racistiske motiver? Hvis man skal beskylde medierne for noget, er det elitisme. Og hvis man ønsker mangfoldighed som sådan, er det samme elitisme, man bør tage et opgør med.
Fremhævet af Journalisten
Naderah Parwani
06.07.20 13:53
Jeg blev meget berørt af, at I også havde inkluderet hensynet til borgere, der har været ramt af racisme og hadforbrydelser, at de kan blive retraumatiserede, hvis ikke interviewene forgår med omtanke for de ramte.

Tak

Naderah Parwani
Psykologfagligt Netværk imod Diskrimination.
Fremhævet af Journalisten
Amal Guerdali
06.07.20 14:46
Jeg læser ikke, at Kristian Lindhardt noget sted beskylder danske medier for racisme. Han kalder det til gengæld vores blinde vinkel, og det er jeg meget enig i, at det er.
Fremhævet af Journalisten
Anders Hede
06.07.20 15:30
Man kan altså ikke bare vedtage sin egen definition på racisme.

Racisme handler om at forskelsbehandle på baggrund af en række kriterier.

At smide magtforhold ind er måske i nogens interesse, men det er en hjemmebrygget opfindelse -mracisme handler om altså om hudfarve, religion etc, og hvis en mørk person kalder en hvid person for grimme udtryk baseret på pigment, er det selvfølgelig racisme.
Fremhævet af Journalisten
Jesper Larsen
06.07.20 15:46
Medier- og journalisters troværdighed eroderes yderligere med disse ”gode råd”. Jeg læser en opfordring til at pressen skal deltage i en ideologisk ”anti-racistisk” aktivistisk kamp.

Hvis man anlægger en præmis om, at [indsæt problem] findes i Danmark uden noget udsyn, så bliver det ligegyldigt (1). Det gør Lindhardt. Mest banalt er, at konstatere at hvis der findes en racist og en voldtægtsmand i Danmark, jammen så er der racisme og voldtægter i Danmark. Og?! Der er også kommunister i Danmark, men vi er ikke et kommunistisk land.

Det er ikke journalistik, at antage kilden er skrøbelig og rapportere anekdotiske oplevelser ud fra en ideologisk præmis (2), det ER racisme på forhånd at behandle folk forskelligt ud fra deres etnicitet.

Lindhardt mener journalister skal ignorere proportioner og relevans i racisme dækning (3). I stedet skal journalister selv blive ”anti-racisme”-aktivister og aktivt fremme dagsordenen om racisme-problemer i Danmark (5,7,8,9).

Hvide (som de jo er) journalister, skal aktivt lede efter racisme indtil de finder den (4) og notere sig deres kollegaers hudfarve, selvom de i forvejen alle sammen stemmer på Radikale Venstre +/- (6). Det fremgår ikke af indlægget, men jeg føler mig overbevist om, at Lindhardt ikke skelner mellem en islam-kritik/immigrations kritik og racisme. Det første har vi i Danmark, det andet har vi ikke i noget meningsfyldt omfang.

Rådene om præmisser og vinkler i dette indlæg skaber i stedet racisme og fjendtlighed overfor andre befolkningsgrupper.

Karikeret, så skal de hvide lavt uddannede og lavtlønnede danskere, der bor i boligområder med mange ikke-vestlige, og derfor konfronteres dagligt med reelle problemer, læse disse problemer skyldes de selv er racister. Suppleret med ”rollemodel”-historier, så er det netop den slags missionerende aktivistisk journalistik, der skaber en modstand – ikke kun mod befolkningsgrupper, men også mod pressen og med god grund.

Mit råd er i stedet, at man tilstræber de samme principper, uanset hvilket emne man dækker og ikke som Lindhardt på forhånd beslutter sig for de budskaber man vil formidle. Bare fordi en historie indeholder folk med forskellig hudfarve, så betyder det ikke, der er et race-element.
Fremhævet af Journalisten
Kim Sørensen
06.07.20 16:08
Hej Amal

Kristian beskriver dækningen som ofte stereotyp, at flere agendasættende medier har været med til at normalisere/validere [...] racistiske [...] udtalelser i den off. debat. Han beskriver at flere journalister og redaktører har »bedrevet skadelig dækning den sidste måned«. At racisme er »indgroet i vores samfund«. At racisme ikke kan adskilles fra magt (her tillader jeg mig at definere journalister/redaktører/medierne som i besiddelse af en ikke-ubetydelig magt). At han er blevet udsat for personlige angreb fra journalistkolleger, når han har konfronteret dem med deres synder. Og så videre.

Det kan vi selvfølgelig godt pakke semantisk ind det mere letfordøjelige begreb »blind vinkel«. Men jeg synes nu ikke det er urimeligt, at antage Kristian, trods alt, anklager sine mediekolleger for noget mere og mere alvorligt end simpel uagtsomhed.
Fremhævet af Journalisten
Dennis Corell
06.07.20 18:06
Jeg håber vi kan afskaffe mediestøtten når det bliver lagt over skatten snarligt, så man ikke skal støtte det her her massage af holdninger, så Danmark bliver alle andres land end danskernes.
Fremhævet af Journalisten
Niels Riis Ebbesen
06.07.20 19:47
Her på vores fælles jordklode, har der i tusindvis år levet mange forskellige racer og kulturer tæt op og ned af hinanden, og set over det meget lange tidsspænd, så er det egenlig forbavsende hvor lille en opblanding, der er sket mellem de forskellige racer og kulturer.


Noget kunne faktisk tyde på, at racisme er en helt naturlig og indgroet norm i alle racer og kulturer, og det at den er så stærk gør, at man kan få den tanke, at racisme på en eller anden måde er en mekanisme, som er indlejret i alle menneskers DNA.

Og når nogen vil bekæmpe racisme, så bliver det i virkeligheden en kamp i mod noget, som instinktivt er inbygget i alle mennesker.
Fremhævet af Journalisten
Inge Nielsen
06.07.20 20:05
Anders Hede og Jesper Larsen....spot in!
....og vil tilføje - hvorfor ikke flytte fokus (og vreden) til grundproblemet - nemlig de grupper, kulturer, religionspraksis,bander, kriminel (alt fra manglende moms, narko, kreative virksomhedsførelser, IT-kriminalitet, vold osv osv) som jo er DET der har SKABT utryghed i DK til ikke etnisk danske (herunder også - hvide - østeuropærere). Sæt fokus på dem det ødelægger for andre.....ikke på at etnisk danske skal forstå og rumme alt herfra og til månen. Tilkomne HAR samme muligheder som os.....det er kulturen mm der laver forskellene......og lige en ting til - den måde lederen formulerer sig, lyder som om han tror at hvide danskere skøjter problemløst gennem tilværelsen - det gør de fleste ikke!
- prøv at spørge en fleksjobber, en seniorjobber, en kvinde i mandejob- ja enhver som falder lidt ved siden af konteksten i situationen/på arbejdspladsen.....og jeg kan garantere at mindst lignende oplevelser kan fortælles!! Mobning, udeholdelse, nedgørelse og lign. Foregår hver eneste dag på danske arb.pladser....uanset hvor hvid man er!!....og alle(!) Kan have svært ved at finde sin plads i en arbejdsgruppe!!
Fremhævet af Journalisten
Zenia Johansen
07.07.20 11:03
Næsten dagligt oplever jeg, at bliver tiltalt med diverse skældsord der nedladende hentyder til min etnicitet, farve, religion mm. Mit barn oplevede det i skolen i sådan grad at skolen er fravalgt. Både mit barn og mig oplever at blive spyttet efter, kastet ting efter, igen alene på grund af vores farve, religion og kultur. Vi har skulle finde os i at få kastet diverse ting på vinduerne, ødelagte cykler og underlige ting i postkassen. Vi bliver udskammet og "irettesat" når vi agerer som vores kultur og religion nu byder. Jeg har oplevet forskelsbehandling pga. kultur, religion og farve.
Men som jeg kan forstå på forfatteren er det ikke racisme, da jeg og mit barn er etniske danske, "kristen" og lyse i huden? Vi bor i et indvandretæt område.
Fremhævet af Journalisten
Anders Storm
07.07.20 11:24
Når 10 indvandrer-rødder banker en dansk dreng ned FORDI han er et 'danskersvin', så er det ikke racisme?

Kristian Lindhardt er et godt eksempel på hvorfor almindelige danskere vender pressen og journalister ryggen.
Fremhævet af Journalisten
Kim Iversen
07.07.20 23:34
Typer som Kristian Lindhardt er grunden til, at min foragt for den danske journaliststand vokser for hver dag der går.
Og til at jeg ikke længere stoler på noget som helst journalister fremlægger som “fakta”, men istedet altid undersøger de emner de omtaler via andre kilder.

Jeg håber inderligt al mediestøtte bliver fjernet og Kristian Lindhardt-typerne bliver tvunget til at financiere deres egen propaganda.
Fremhævet af Journalisten
Stephan Grabowski
08.07.20 10:52
Tak for dette utroligt gode indlæg i debatten! Det er vigtigt. Og man kan kun bede til at journalisterne rent faktisk vil lytte og reflektere, i stedet for blot at affeje det fordi de ikke bryder sig om kritik. Derfor en ekstra tak for at indlægget kommer fra journalisternes egne rækker.
Fremhævet af Journalisten
John Kreiner
08.07.20 13:20
Jeg finder det bekymrende, at Journalistforbundets blad opstiller et sæt råd eller retningslinjer for, hvordan specifikke stofområder bør behandles og dækkes.
Det risikerer at gøre dækningen af visse stofområder til en ensrettet form for partsindlæg.
Under det hele fornemmer jeg en frygt eller bekymring for at krænke eller støde nogen ved at omtale, det journalisten ser og oplever med de egne betegnelser.
Det er bekymrende, hvis krænkelseskulturen vinder indpas i journalistikken og den journalistiske metode.
Krænkelseskulturen er den største trussel mod ytringsfriheden.
Fremhævet af Journalisten
Christian Lindhardt, chefredaktør Journalisten
08.07.20 14:15
Kære John Kreiner
Det er ikke Journalisten, der opstiller de foreslåede råd. Der er tale om et debatindlæg, som står for afsenders egen regning. At Kristian Lindhardt og jeg så nærmest hedder det samme, kan jeg godt forstå kan føre til lidt forvirring, men der er ikke udtryk for min eller bladets holdning. Jeg byder blot debatten velkommen, så længe den foregår i en god tone.
Bh Christian Lindhardt - med C
Fremhævet af Journalisten
John Kreiner
08.07.20 22:18
Ja, navnet snød, og man skal som bekendt ikke hugge hovedet af budbringeren - beklager.
Men det er stadig bekymrende, for nu ikke at kalde det noget vås, hvad han skriver TIL journalister...
Fremhævet af Journalisten
Janni Lassen
09.07.20 07:23
Jeg syntes kommentarerne bærer præg af, at du har ramt ned i et ømt punkt. Når man fortæller folk deres blinde vinkel, forsvarer de sig. Håber de på et tidspunkt bliver klogere af det også. God og vigtig debat. Journalister må simpelthen fatte, hvor meget de påvirker folks generelle opfattelse med deres altid negative historier.
Fremhævet af Journalisten
Jesper Larsen
09.07.20 10:46
Kære Christian Lindhardt.

Jeg indledte min kommentar i formodning om, at det var Journalistens chefredaktør, der var afsender i personlig egenskab med en "news you can use"-rubrik, eller hvad den slags kaldes. Hvis debatindlægget havde været mindre ekstremt eller bedre underbygget, havde jeg muligvis ikke opdaget forskellen, men min skepsis satte ind. Jeg synes I bør præcisere indlægget ikke er skrevet af Journalistens chefredaktør pga. navnesammenfaldet og det dogmatiske indhold, der hører til i aktivisme, forkyndelse, propaganda eller reklame modsat journalistik.
Fremhævet af Journalisten
Troels Leth
09.07.20 13:34
Det kan da for pokker ikke være nødvendigt med en faktaboks, der skærer ud i pap, at chefredaktøren ikke står bag dette indlæg - uanset navnelighed med debattøren. Der er rigeligt med spor i byline.

I øvrigt anser jeg debatindlægget som et fint og velment vink til uddannelserne med afsæt i konkret dataindsamling og -analyse. Det er da interessant og væsentligt. Debattøren rejser også et problem vedrørende sine forsøg på dialog med redaktører og journalister, som angiveligt har afvist ham. Uanset om man mener han har ret eller ej, er det virkelig godt, at han tager emnet op over for dem, og derfor er det samtidig et betydeligt problem, at han afvises på den måde. Det er ikke sikkert, han har ret i sine påstande eller i sin læsning af data. Men ønsket om dialog må da imødekommes. Det er måske et tema for Journalisten at følge op på.

Desværre kan man så også konstatere, at debattøren så skyder sig selv i foden med de gode råd, for det er dem, denne debattråd selvfølgelig fokuserer på... Det er alt i alt ikke særligt opbyggende eller udviklende for vores stand, at så mange så hurtigt skyder afsenderen, hvad enten de kan identificere ham eller ej.
Fremhævet af Journalisten
Morten T. Madsen
09.07.20 13:42
Den der gamle traver med, at hvis man får en negativ reaktion, så har man ramt et ømt punkt, så har man altså fat i noget. Reagerer man ikke også negativt, hvis man bliver uretfærdigt beskyldt for noget?
Fremhævet af Journalisten
Niels Christensen
09.07.20 22:49
Synes at Kim Sørensens kommentar øverst om etnisk segmentering i forhold til andre grupper, eks. arbejdere fag- og ufaglærte - hvor en del af de etniske grupper jo også hører til, er rigtigt.

Der er da en masse områder, hvor journalister ikke går i dybden - og tro på at de skulle kunne udvide deres kildenetværk mod de ikke etniske danskere er latterligt i betragtning at der er mange etnisk danske grupper de ikke kender, medmindre de selv stammer fra udkantsgrupper. Man hører f.eks. aldrig interview med etniske kioskejere om deres forhold og om hvorfor mange af dem er nødt til at snyde med moms for at få forretningen til at køre; Når man ser på eks. den aktuelle mordsag i Volsmose, så er det påfaldende hvor lidt pressen ved om klan og bandekriminalitet i området. Den mere talende grupper af indvandrene ønsker heller ikke at tale om det, de er helst fri og bagatelliserer det. De vil gerne tale om racisme fra 'dansk' side, ,men aldrig om racismen den anden vej. Måske skyldes det at det primært er de veluddannede indvandrere der føler sig racistisk behandlet. Måske mindre de almindelige indvandrere rundt omkring.
Fremhævet af Journalisten
Brian Lassen
18.07.20 15:32
Tak for artiklen. Fedt der bliver tænkt over etikken.
Jeg vil opfordre at kigge på gamma bias i journalistik. Det er vist hårdt tiltrængt - også i Danmark.

Gamma Bias: Cognitive Distortion in Thinking About Gender.
https://www.youtube.com/watch?v=LHYRYKCIDxk
Fremhævet af Journalisten
Sune Skadegaard Thorsen
19.07.20 21:06
Glimrende og på tide - hvor er Journalistuddannelserne? Og hvad med alle medier's samfundsansvar? Det at sikre sig, at ingen minoritetsgrupper udsættes for diskrimination er en kerne i medievirksomheder's samfundsansvar; hvis kerne defineres af ansvaret for at respektere menneskerettighederne. Risikoen for at udsætte læsere/seere/lyttere for diskrimination er per definition en væsentlig risiko, fordi mange mennesker risikerer at blive udsat for denne indvirkning. Det er ikke alene et basalt ansvar, men også forudsætningen for en god forretning.
Fremhævet af Journalisten
Jørgen Møller
20.07.20 11:07
En stor tak til Kristian Lindhardt for at havet stukket ikke blot en finger, men en hel hånd ned i hvepsereden. Det trænges der i alle højeste grad til.
Jeg tilhører en generation, der blev opdraget i 'bedsteborgerens' moral og etik, idet jeg jeg blev undervist i geografi efter C. C. Christensen: 'Geografi' for Mellemskolen II Del, Gyldendalske Forlag. Til landets journalister (mikrofonholdere) anbefaler jeg at læse denne danske skole geografibog. Da vil I opdage, hvor grundfæstet racismen var og fortsat er i Danmark. Det var alm. forekommende med tegneserier, der viste den hvide missionær udføre guds og den hvide mands gode gerninger blandt 'negrene', der løb nøgne rundt som vilde barbarer i det mørke Afrika. Disse barbarer blev i tegneserierne fremstillet som menneskeædere, idet der sad en tilfangetaget hvis missionær i en stor, sort gryde sat over bål og med 'vilde halvnøgne negre' med spyd i deres hænder, dansende glubske omkring gryden på bålet.
En sådan dans om den sorte gryde indgik i vi børns danseleg til forskellige børnesammenkomster i sangen: 'Fare, fare krigsmand, døden skal du lide, den, der kommer allersidst, skal i den sorte gryde'
Ikke med et ord stod der skrevet i historie- geografibøgerne, at langt før den hvide kom til Afrika, var der en udviklet handel mellem Østafrika og Det fjerne Østen.
Først for meget få år siden kom det frem gennem en dansk journalist og filmmand, der var på besøg i de tidligere danske, vestindiske kolonier, at det ikke var den hvide mand, der sad over ilden i en sort gryde. Nej, det var de hvide danskeres slaver, der som straf kom i den sorte gryde med kogende vand.
Kolonitidens forfærdelige historie er blevet holdt langt nede under gulvbrædderne, men nu hvor den dukke frem overalt i verden med vrede mod den hvide mands uhyrlige gerninger siden opdagelsesrejserne, hvor er I så alle hvide journalister?
De mere end 15.000 flygtninge, der ligger på bunden af et europæisk hav, flygtet fra krige, tortur og sult. Eller de millioner af sultende mennesker i Afrika lige nu p.gr.a. klimaforværringerne, eller de 4 millioner mennesker i Bangladesh og Indien, der her og nu har mistet al deres ejendom p.gr.a. en endnu mere voldsom monsunregn. Hvor er jeres omtale af de millioner af klimaflygtninger, der nu dannes, men uden for den hvide mands kulturkreds, hvor vi bilder os ind, at det har ikke noget med vores verden at gøre, eller de kunne også bare lade være med at få så mange børn osv...... som god undskyldning for, at det er deres egen skyld.
I er tavse, I fortier kendsgerninger, I er fanget ind i det spind, ikke som edderkoppen har gjort, men I har været med til at skabe med jeres journalistik. I er det på det set at sammenligne med min generation, opvokset og næret ved velfærdssamfundet rigelighed af overflod, og nu hvor realiteterne afslører, at denne livsstil kan ikke fortsætter, så reageres der med fornærmethed, eller det har ikke noget med klimaet at gøre - men fortællingen er den ganske simple: Vi vil ikke opgive vores liv i overflod, så må vores efterkommere sejle deres egen sø i den verden, vi overlader dem.
Hvorfor er danske journalister med meget få undtagelse fraværende der, hvor det begynder at blive vanskeligt. Der er mere end rigeligt at tage fat på. I kunne eksempelvis afsætte tid til at se danske tv-udsendelser og sammenholde deres lødighed og kvalitet med vor klodes og menneskehedens tilstand lige nu. Hvad er det I og vi bruger vores kostbare tid på?
Fremhævet af Journalisten
Denne artikel er lukket for kommentarer.
keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen