search

Mangfoldighed: Danske medier nøler, og det koster tillid og penge

For mange hvide mænd og kvinder på redaktionerne er et kæmpe problem, som kræver handling, mener forsker fra Reuters Institute. Hos norske NRK har de indført mål for at styrke diversiteten blandt de ansatte, men danske medier halter efter

Forestil dig, at hver tredje håbefulde ansøger til et job i DR skal tilhøre en minoritet, have et ben i en anden kultur eller kunne tale et andet sprog end de andre på redaktionen for at kunne blive ansat.
Det lyder måske vildt – men netop så konkret lyder den femårige målsætning hos den norske pendant til DR, NRK.

Det har den gjort siden 2015, hvor kun fire procent af NRK’s ansatte havde en flerkulturel baggrund. Tallet var fire gange højere blandt befolkningen, og det var ikke godt nok, mente øverste leder i NRK Thor Gjermund.

”NRK’s ambition er at være en generøs og mangfoldig fællesarena. Og så skal vi være det,” sagde han i et interview til NRK dengang.

Derfor vedtog ledelsen i NRK en såkaldt ’mangfoldighedsplan’ med strategiske mål, der skulle sikre en større diversitet blandt de ansatte frem mod 2021.

Også et dansk problem

Det er ikke kun i Norge, at journaliststandens kulturelle baggrund ikke afspejler befolkningens. Den manglende diversitet er også et tilbagevendende emne i den danske mediedebat.

I DJ-rapporten ’Fagenes Fremtid’ fremgik det sidste år, at medierne løbende bliver kritiseret for ikke at afspejle befolkningen, hvad angår køn og etnicitet. Det gælder ”både i journalisternes valg af kilder og i de redaktionelle organisationer”, står der i rapporten.

DR har aktuelt ingen planer om at følge det norske eksempel og indføre tiltag for at styrke mangfoldigheden blandt de ansatte. Illustration: Rasmus Meisler

En anden rapport udarbejdet af Ansvarlig Presse i 2017 viste, at selv om andelen af danskere med etnisk minoritetsbaggrund på daværende tidspunkt lå på 12 procent, så udgjorde de kun fire procent af kilderne i medierne.

Den seneste undersøgelse af etnisk herkomst blandt Dansk Journalistforbunds medlemmer er fra 2010. Dengang var næsten syv procent af befolkningen fra et ikke-vestligt land. Til sammenligning var kun én procent af DJ-medlemmerne fra et ikke-vestligt land.

Alligevel har DR, den danske pendant til NRK, ikke aktuelt nogen planer om at følge det norske eksempel og indføre tiltag for at styrke mangfoldigheden blandt de ansatte. Det forklarer HR-chef Nanna Abildstrøm.

”Jeg ser ikke noget i måne og stjerner på, at vi er tæt på at gøre det. Vi kigger jo mere generelt på, hvilke kvalifikationer vores ansøgere har, og det er det, vi vælger ud fra,” siger hun og understreger, at DR til gengæld har et stort fokus på at producere mangfoldighed i indholdet.

”Vi opfordrer generelt alle potentielle ansøgere, uanset køn, alder, handicap, religion eller baggrund, til at søge vores stillinger,” siger Nanna Abildstrøm.

Et demokratisk problem

Men spørger man seniorforsker hos Reuters Institute Alexandra Borchardt, som har forsket i betydningen af diversitet blandt de ansatte på europæiske medier, er netop klare måltal og initiativ fra topledelsen som hos NRK det, der skal til, hvis man skal lykkes med at fremme diversitet.

”Hvis medierne ikke repræsenterer alle dele af befolkningen i et samfund, så gør man ikke sit arbejde med at bidrage til den demokratiske proces.”

Alexandra Borchardt, seniorforsker, Reuters Institute

Hun mener, det er et kæmpe problem, at europæiske nyhedsredaktioner stadig domineres af hvide journalister fra middelklassen.

”Hvis medierne ikke repræsenterer alle dele af befolkningen i et samfund, så gør man ikke sit arbejde med at bidrage til den demokratiske proces,” siger Alexandra Borchardt, der også er næstformand i Europarådets ekspertudvalg for kvalitetsjournalistik i den digitale tidsalder.

Til gavn for økonomien

Men styrker man mangfoldigheden, vil det ikke kun gavne demokratiet. En mere mangfoldig redaktion kan genvinde tilliden til journalister og tiltrække nye betalende kunder, mener hun.

”En vigtig pointe i disse dage, hvor vi gerne vil have flere til at betale for nyheder, er at huske, at folk ikke vil betale, hvis de ikke kan identificere sig med virksomheden og den måde, man beskriver et emne på,” siger hun.

Derfor ser hun diversitet blandt journalister som en nødvendighed i en tid, hvor medierne i højere grad er afhængige af brugerbetalt indhold for at overleve.

”I alle brancher kan man se, at diversitet producerer bedre resultater, fordi man kommer tættere på kunderne. I dette tilfælde handler det om at komme tæt på sit publikum. Og de stoler mere på medierne, hvis de kan genkende sig selv,” siger hun.

Eget oplæringsprogram

Fokusset på mangfoldighed er ikke en ny tanke hos NRK. Siden 2008 har kanalen arbejdet med at sikre større diversitet blandt ansatte gennem et oplæringsprogram for flerkulturelle talenter. Programmet modtager hvert år over 100 ansøgninger til de seks pladser.

Serien ’Vita og Wanda’ følger tvillingesøstrene Vita og Wanda Mashati, som er Norges svar på The Kardashians. NRK

Ifølge Marianne Mikkelsen, leder for traineeprogrammet FleRe, har tiltaget været nødvendigt for at skubbe gang i udviklingen.

”Der er sket rigtig meget i løbet af de tolv år, hvor vi har haft programmet, men vi har haft brug for en hjælpemotor i form af et sådant projekt,” siger hun.

Siden programmets opstart har kanalen uddannet 76 stipendiater til forskellige stillinger i mediebranchen. Omkring halvdelen er siden blevet ansat i NRK.

Marianne Mikkelsen forklarer, at ledelsen i NRK ser oplæringen af flerkulturelle som en del af kanalens samfundsansvar, også i de tilfælde, hvor stipendiaterne ender med at få jobs andre steder.

NRK er ikke i mål

På trods af oplæringsprogrammet og de klare måltal hos NRK, så tyder meget på, at andelen af ansatte med flerkulturel baggrund stadig ligger langt under landsgennemsnittet.

De sidste optællinger fra 2017 og 2016 viser, at hver syvende nye ansat i en fast stilling på NRK har flerkulturelle kompetencer. Men siden har de nye GDPR-regler gjort det svært at følge udviklingen af mangfoldighed i organisationen.

Også herhjemme gør den nye datalovgivning omkring GDPR det svært at måle præcis, hvor mange flerkulturelle journalister der sidder rundt omkring på de danske redaktioner. Men diversitets- og innovationsrådgiver Marie Valentin Beck mener, at problemet også er stort her i Danmark.

”Hvis det er en homogen sammensætning af folk, der står for at idégenerere, perspektivere, prioritere og udvælge, så bliver indholdet derefter.”

Marie Valentin Beck, innovationsrådgiver

Selv om hun kan mærke, at flere aktører i mediebranchen efterspørger etnisk diversitet i form af andre erfaringer, kompetencer og netværk, mener hun, at den danske mediebranche tøver med at tage så håndfast fat, som man har gjort i for eksempel norske NRK.

”Der er mindre berøringsangst i forhold til diversitet i andre lande, som danske medier kan lade sig inspirere af,” siger hun.

Hun mener, at medierne – og dermed også publikum – går glip af forskelligartede erfaringer og verdenssyn ved ikke at afspejle befolkningen. Noget, som kan spænde ben for udviklingen af innovativt indhold.

”Hvis det er en homogen sammensætning af folk, der står for at idégenerere, perspektivere, prioritere og udvælge, så bliver indholdet derefter,” siger hun.

Hun peger desuden på, at det er et problem for de personer med etnisk minoritetsbaggrund, som ikke får forløst et eventuelt journalistisk talent.

”Eller end ikke har overvejet, om de har et, fordi vejen til journalistikken enten er for stejl eller helt usynlig,” siger Marie Valentin Beck.

’17’ er et ungdomsdrama, hvor man følger den 17-årige norsk-somalier Abdi og hans kammerater over 17 dage. Bendik Stalheim Møller/NRK

For mange hvide mænd og kvinder

Hos Politiken erkender chefredaktør Anne Mette Svane, at virkeligheden er mere mangfoldig end Politikens redaktion.

”Vi har brug for langt større mangfoldighed blandt journalister, så vi får færre hvide mænd og kvinder, som dominerer på redaktionerne,” siger hun.

Men heller ikke Politiken arbejder med faste måltal. Til gengæld ser Anne Mette Svane positivt på kandidater med en anden etnisk baggrund, når hun ansætter praktikanter.

”De skal selvfølgelig også være dygtige og talentfulde til at skrive for at blive ansat,” tilføjer hun.

Ansvarshavende chefredaktør på Jysk Fynske Medier Peter Orry opfordrer alle til at søge stillinger hos Jysk Fynske Medier. Dog ansætter han ikke journalister på baggrund af etnicitet.

”Det er ikke sådan, at jeg vil ansætte journalister med en anden etnisk baggrund til at skrive om mennesker med en anden etnisk baggrund. Det skal enhver journalist kunne klare.”

Peter Orry er desuden skarp modstander af måltal.

”Dét, der er vigtigt for mig, er, at alle har lige muligheder. Det har journalister med anden etnisk baggrund jo så også.”

Ikke godt nok

Men ifølge Alexandra Borchardt har personer fra andre kulturelle og sociale baggrunde ikke de samme muligheder for at lande et job som journalist. Derfor skal man yde en ekstra indsats for at lokke dem til.

”Man burde kigge på sin personlige bias og stereotyper, hvis man er af den opfattelse, at alle har de samme muligheder,” siger hun og henviser til eksempler fra forskning, der peger på, at ledere har en tendens til at hyre folk, som minder om dem selv.

Mange vil jo sige, at det er fint med mere mangfoldighed blandt journalister. Men skal den udvikling ikke komme af sig selv?

”Det skete ikke med kvinder, hvorfor skulle det ske med andre grupper? Pointen er, at der vil blive ved med at være for få talenter, medmindre man forsøger at få det til at vokse,” siger hun.

”Det er det samme, som hvis en gruppe 50-årige mennesker sidder på en redaktion og siger: ’Lad os lave noget til unge mennesker’. De vil højst sandsynligt tage de forkerte beslutninger.”

Alexandra Borchardt

Og den forandring er nødt til at begynde hos medierne og uddannelserne, som skal gøre sig umage med at opnå større diversitet, forklarer hun.

”Det er nemt at sige, at der ikke er nok talenter, hvis du bare læner dig tilbage og venter på, at ansøgningerne vælter ind,” siger hun.

Kan man ikke godt producere mangfoldigt indhold, hvis man er en hvid journalist?

”Du kan prøve, men du vil aldrig komme tæt nok på de emner, du forsøger at skildre,” siger hun og tilføjer:

”Det er det samme, som hvis en gruppe 50-årige mennesker sidder på en redaktion og siger: ’Lad os lave noget til unge mennesker’. De vil højst sandsynligt tage de forkerte beslutninger. Når folk laver noget baseret på antagelser omkring, hvad målgruppen vil kunne lide, så vil det kun lykkes til et vist niveau,” siger hun.

Et organisationsboost

For Marie Valentin Beck handler det ikke kun om, hvorvidt udviklingen vil ske naturligt eller ej, men om, at medierne har en mulighed for at sætte turbo på udviklingen.

”Selv hvis man antager, at mangfoldigheden vil vokse langsomt af sig selv, synes jeg, det er relevant at spørge, hvorfor det ikke skal gå endnu hurtigere end dét?”

Hun tror, at svaret hos mange medier vil være, at man ikke ønsker at lave særbehandling.

”Det har vi ikke tradition for i Danmark, og det bliver tit omtalt som en form for nedladende gestus over for målgruppen, som om de ikke kan selv,” siger hun.

Men styrker man mangfoldigheden, skal det være for at gøre sig selv en tjeneste, mener hun.

”Jeg kunne ønske for den danske mediebranche, at man i stedet for at tro, at man gør andre en tjeneste, opfattede indsatser omkring diversitet som et organisationsboost, hvor man ved at udfordre vanetænkning og skabe plads til flere forskellige perspektiver gearer sin organisation, indholdsproduktion og publikumsudvikling til nutiden og fremtiden,” siger hun.

Alle skal kunne genkende sig selv

For Hilde Thoresen handler det flerkulturelle fokus hos NRK både om en mere mangfoldig dækning, men også om at genspejle mangfoldighed, uden at dette nødvendigvis er temaet for udsendelsen.

”Vi forsøger også at bruge karakterer, som har en flerkulturel baggrund, uden at det er en pointe i sig selv. Folk skal bare kunne genkende sig selv i vores indhold,” siger hun.

Sarah og mor Signy fra serien ’Morra Mi’. NRK

Og kigger man på indhold produceret af NRK fra de seneste par år, ser det ud til, at initiativerne med at styrke mangfoldigheden har båret frugter. Hilde Thoresen mener, at de ansatte med flerkulturel baggrund har sat sit præg på organisationen med andre perspektiver og nye idéer til historier.

Især har kanalen været god til at lave særlig ungdomsdrama, som vedrører unge med minoritetsbaggrund, påpeger hun.

Et par eksempler er serien ’Skam’ og karakteren Sana, som også blev en stor succes her i Danmark.

Derudover har NRK lavet to serier, ’17’ og ’18’, som begge handler om at vokse op i Grorudalen i Oslo, hvor en stor andel af de unge har minoritetsbaggrund.

Et andet eksempel er ’Morra Mi’; en dokumentarserie, hvor en række unge mennesker med flerkulturel baggrund taler med deres mødre om svære temaer. Serien er pitchet ind og instrueret af Penny Waine Claire, som selv har deltaget i oplæringsprogrammet NRK FleRe.

Også hos aktualitetsredaktionen har den særlige adgang til netværk og kilder været et plus.

”Jeg føler, vi er kommet utroligt langt de seneste par år. Vi får mange kommentarer til, at vi gør det godt her i NRK. Når det er synligt på fjernsynet, så er det noget, folk lægger mærke til. Det synes jeg er vigtigt. At mangfoldigheden genspejles i vores indhold,” siger hun.

Kommentarer
0

Husk at skrive dit fulde navn og en gyldig mail-adresse i felterne ovenfor, ellers vil din kommentar blive fjernet. Du kan se Journalistens regler for kommentarer her.
Tak fordi du deltager i debatten!

keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen