Mediernes dækning spejler ikke befolkningen. Hverken på uddannelse, køn eller etnicitet. Hvis vi vil have et nyhedsbillede, som befolkningen kan se sig selv i og har lyst til at forbruge, så skal vi anerkende vores ubevidste bias og arbejde med det på redaktionsmøderne, ved vandkøleren og i efterkritikken.
Det var hovedpointerne, da Dansk Journalistforbund lørdag på Folkemødet inviterede til debat om, hvad vi skal gøre ved mediernes blinde vinkel. Astrid Dynesen, som er en del af projektet Pluralisterne, der blandt andet laver lister med kilder, som medierne kan benytte sig af, sagde sådan om den typiske mediekilde:
”Normen er den højtuddannede hvide mand med nordisk baggrund. Der er ikke noget i vejen med ham – men der er noget i vejen med, at vi ikke hører fra andre.”
Nyhedsreservater
I dagens paneldebat var også Aydin Soei, medstifter af Ansvarlig Presse, som blandt andet laver undersøgelser af, hvordan og hvor ofte medierne bruger personer med anden etnisk baggrund end dansk som kilder. Derudover var der Morten Ryom, som arbejder i byggebranchen og er folketingskandidat for Socialdemokratiet, Mette Davidsen Nielsen, kulturredaktør på Politiken, og Sandy French, redaktionschef på DR Nyheder. Debatten blev modereret af Tine Johansen, næstformand i Dansk Journalistforbund.
Og der var nok at diskutere i det lille telt bag røgeriet i Allinge.
Aydin Soei kunne fortælle, at hvor kvinder udgør ca. 50 % af den danske befolkning, udgør de kun 33 % af kilderne i medierne.
Og hvor danskere med etnisk minoritetsbaggrund udgør 12,3 % af befolkningen, så udgør de kun 4 % af kilderne i medierne. Dertil kommer, at de ofte kun udtaler sig i nyhedsreservater om ting som kriminalitet, indvandring og islam.
”Jeg vil vove den påstand, at vi er nået dertil, hvor etniske minoriteter godt kan udtale sig som genkendelige medborgere,” sagde Aydin Soei.
Politiken og DR: Ikke gode nok
Morten Ryom, folketingskandidat for Socialdemokratiet, arbejder til daglig i byggebranchen i Aalborg, og for ham at se har den manglende repræsentation af mennesker i håndværksfagene to facetter. For det første er medierne ikke gode nok til at bruge dem som kilder. Og:
”Vi er også blevet for gode til at sidde i skurvognen og tænke, at vi alligevel ikke har noget at sige,” sagde han.
Morten Ryom, folketingskandidat (S) fra Aalborg og byggeriarbejder, havde godt fat i publikum i løbet af den en time lange paneldebat. Foto: Klaus Holsting.
Herefter vendte ordstyrer og moderator Tine Johansen sig mod Mette Davidsen Nielsen og spurgte, om Politiken var god nok til at tænke over repræsentation blandt kilderne.
”Nej, det er Politiken ikke. Og jeg tror ikke, du kan opdrive en mediechef, som ikke ved de her ting, men der sker bare ikke noget,” sagde hun.
Hun fortalte, at udvikling kræver ændring på tre trin. Først skal man have viden, så flytter holdninger sig, og til sidst kommer det svære – handling.
”Jeg har været feminist lige så længe, jeg kan huske, og jeg laver stadig de her fejl,” sagde hun.
Optælling med bolde gjorde problemet synligt
Sandy French bød ind med, at vi nok har viden om, at repræsentation er et problem, men at vi mangler viden om, hvilke mekanismer der ligger bag, for at vi kan ændre på det. Hun fortalte om et eksperiment, redaktionen på 'Deadline' havde lavet. Der er en velkendt tese om, at en af grundene til, at så få af kilderne er kvinder, er, at de simpelthen siger nej til at stille op, fordi de ikke føler, de har viden nok.
DR lavede så en optælling over, hvor mange kvindelige og mandlige kilder de ringede til, og hvor mange der sagde nej til at stille op. Og det viste sig, at kvinderne sagde nej på grund af tid og viden lige så tit som mændene. Problemet var i stedet, at redaktionen ringede til tre gange så mange mænd.
”Og det er et eller andet sted et godt problem at have,” sagde Sandy French.
”For det betyder, at det ikke er alle andres skyld. Bolden ligger hos os.”
Og hvad gjorde DR så ved det? De begyndte at tælle op med sorte og hvide bolde. Når en journalist ringede til en kvindelig kilde, lagde de en hvid bold i en spand og en sort bold ved mænd.
”'Deadline' er blevet så meget bedre siden,” sagde Aydin Soei.
”Det er simpelthen bedre tv.”
Han påpegede, at Fagbladet Journalisten selv har været med til at holde gang i myten om, at kvindelige kilder bare ikke ville stille op med en artikel kaldet ”Kvinde, mand dig op!” – uden egentlig at have undersøgt problemet.
Flere kvindelige ekspertkilder i Danmark
Der var dog også steder, hvor man kunne se en positiv udvikling inden for repræsentation.
Aydin Soel fortalte, at man i rapporten 'Who Makes The News' kunne se, at Danmark havde flere kvindelige ekspertkilder end mange af de andre lande i rapporten, og det skyldtes blandt andet KVINFOs ekspertbibliotek, der gør det nemt for medierne at finde kvindelige eksperter.
Men hvordan ændrer man som journalister på de vaner og mekanismer, der skaber et mediebillede, der kan være svært at spejle sig i?
Sandy French fortalte, at idéen med at tælle op og illustrere den skæve fordeling med bolde gav rigtig meget mening. Aydin Soei foreslog, at man simpelthen hængte plakater ved vandkøleren med teksten ”Har du talt med en kvinde i dag?”. Mette Davidsen Nielsen så gerne, at repræsentation blev et emne på både redaktionsmøderne og i efterkritikken, hvor der skal sættes nogle mål, så man kan se, om det rent faktisk rykker sig.
”Vi har en meget stor udfordring, og den er mere pinagtig for DR end for privatejede medier, fordi vi har en forpligtelse over for hele Danmark,” sagde Sandy French.
JOURNALISTEN ANMELDER FOLKEMØDET
Arrangement: Hvad gør vi ved mediernes blinde vinkel?
Arrangør: Dansk Journalistforbund
Deltagere: Aydin Soei, Ansvarlig Presse. Astrid Dynesen, Pluralisterne. Mette Davidsen Nielsen, kulturredaktør, Politiken. Tine Johansen, næstformand, Dansk Journalistforbund. Sandy French, redaktionschef, DR Nyheder. Morten Ryom, folketingskandidat (S) og arbejder i byggebranchen.
Journalistens dom: Panelet var veloplagt, veloplyst og selvkritisk. Tine Johansen gjorde det virkelig godt som moderator, og det var tydeligt at se, at hun gerne ville have haft panelet en time mere. Panelet formåede både at identificere problemer, give publikum ny viden og diskutere løsninger. Der var plads til spørgsmål fra publikum, og som tilhører gik man derfra fyldt op med gåpåmod og handlekraft.
Som noget nyt anmelder Journalisten de arrangementer på Folkemødet, hvor vi er til stede. Vi giver 1 til 6 mikrofoner. Vores kriterier er: Brændte deltagerne igennem? Blev emnet tilført noget nyt? Blev publikum inddraget? Blev der svaret på de spørgsmål, som blev stillet? Og var der Folkemøde-stemning – humor, nærvær og uhøjtidelighed?
Efter Folkemødet samler vi alle vores anmeldelser her: journalisten.dk/vi-anmelder
1 Kommentar
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
Har I talt med Niels Krause-Kjær. Han afholdt en deadline i slutningen af folkemødet. 17/6.Der var godt nok mange mænd til at diskutere kommunalreform.
Jeg er træt af mit fjernsyn... der er alt for mange mænd i alt for mange programmer.