»Grunden til, at Mogens Camre reagerer, er, at det stadig støjer for ham. Det støjer også for mange i befolkningen, når man ser en journalist med anden etnisk baggrund træde frem på skærmen eller i spalterne.«
Sådan forklarer Jakob Sheikh, journalist på Politiken og talsmand for foreningen Ansvarlig Presse, den statusopdatering, som tidligere EU-parlamentsmedlem Mogens Camre (DF) fredag aften skrev på Facebook.
Politikeren havde set DR-journalist Erkan Özden interviewe Manu Sareen, minister for børn, ligestilling, integration og sociale forhold (R) i TV Avisen og kommenterede Erkan Özdens etnicitet i forbindelse med hans journalistik. Camre har senere beklaget sine udtalelser.
Jakob Sheikh mener, at der skal flere som Erkan Özden ind i det danske mediebillede for at undgå lignende episoder i fremtiden.
»Især i tv-branchen begynder vi at se flere folk med anden etnisk baggrund, men det er stadig et eksotisk indslag, fordi det ikke er normen. Hvis jeg skal trække tråde til Mogens Camre, så viser hans udbrud, at der er brug for flere journalister med anden etnisk baggrund i Danmark, så det kan blive normalt at se en type som Erkan Özden,« udtaler Jakob Sheikh.
Jakob Sheikh forklarer, at interviewet i TV Avisen udelukkende omhandlede dansk politik. Derfor kan han ikke se, hvordan journalistens etnicitet skulle have nogen betydning.
»Vi har at gøre med et interview, som foretages af en dansk journalist af en dansk minister, og det handler om et politisk spørgsmål. Jeg kan ikke se, hvordan etnicitet på nogen måde skulle have noget at gøre med det. Jeg synes næsten, det er så usagligt, at jeg ikke ved, hvad jeg skal sige,« siger Jakob Sheikh, som selv har pakistanske rødder.
En gammeldags forståelse
Jakob Sheikh peger på, at der er flere grunde til, at man ser så få journalister med anden etnisk baggrund i de danske medier.
»I efterkommermiljøet er det ikke så prestigefyldt at blive uddannet journalist, hvis man ser det i forhold til det at læse jura, medicin eller til ingeniør. Der er et pres hjemmefra i nogle familier, så efterkommermiljøet bærer en del af ansvaret,« siger Jakob Sheikh.
Også hos redaktørerne efterlyser Jakob Sheikh en holdningsændring, hvis det skal blive mere normalt at se journalister med anden etnisk baggrund i medierne.
»Man har stadig en meget gammeldags forståelse af, hvad det vil sige at være en god journalist. Men hvad nu, hvis man for eksempel taler med en smule accent og så til gengæld taler flydende arabisk? Jeg tror, at man skal revurdere parametrene for, hvad det vil sige at være en god journalist. Det er jo ikke usædvanligt at se journalister på BBC, som taler ufuldendt engelsk med accent,« siger Jakob Sheikh.
Bevæg jer ind på andre felter
Jakob Sheikh ser samtidig en anden tendens, når det kommer til journalister, som har etniske rødder. Mange af dem beskæftiger sig med deres egen baggrund i deres journalistiske arbejde.
»Der har været en tendens til, at lidt for mange journalister med anden etnisk baggrund har beskæftiget sig meget med spørgsmål, som har at gøre med deres baggrund. Nogle gange kunne man ønske sig, at nogle af de journalister med anden etnisk baggrund bevægede sig ind på andre felter, så der i højere grad skete en normalisering,« siger Jakob Sheikh.
Kan det ikke være et problem, hvis man som journalist med etniske rødder beskæftiger sig med spørgsmål, som har med ens egen baggrund at gøre?
»Kun hvis man ikke kan skelne. Det er jo den klassiske situation, lige så vel som hvis man på det personlige plan er aktivistisk feminist eller medlem af en partiforening. Hvis man meget aktivt bruger sin baggrund i privat øjemed, så kan der være en risiko for, at man mister sin journalistiske objektivitet, som er så vigtig,« siger Jakob Sheikh.
Læserne ser ikke skævt til mig
Jakob Sheikh oplever selv, at hans pakistanske baggrund har betydning for hans journalistiske arbejde, men han oplever ikke, at læserne ser skævt til ham af den grund.
»Jeg får personligt masser af kommentarer, hvis jeg skriver integrationshistorier eller lignende for Politiken. Det tror jeg, at der er mange, som oplever. Men at folk ikke gider at læse mine ting, fordi jeg ikke har helt danske rødder, det oplever jeg ikke,« siger Jakob Sheikh.
Nogle gange oplever han dog, at kilderne behandler ham anderledes, når han arbejder i felten. Det er han overbevist om, at han ikke er ene om at have oplevet.
»Jeg havde selv en situation her for nylig, hvor jeg var ude med Astrid Dalum, som er freelancefotograf. Vi var i Lemvig, hvor vi skulle lave en reportage til Politiken i kølvandet på en ret opsigtsvækkende mordsag. Der var folk så bange for at tale med mig, fordi jeg var brun i huden og havde mørkt hår, så vi til sidst måtte vende arbejdsdelingen om, så det var Astrid, der indledte dialogen med kilderne,« fortæller Jakob Sheikh.
Rettet kl. 10.20: Jakob Sheikh er talsmand og ikke formand for Ansvarlig Presse
Rettet 29/19 kl. 10.17: Vi havde skrevet, at Pakistan ligger i Mellemøsten. Det ligger i Sydasien.
5 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
Hvis manden har pakistansk baggrund, saa er roedderne sydasiatiske og ikke mellemoestlige, helt aerligt, Journalisten!
A'rmen altså.. Det er ganske givet hævet over enhver tvivl, at de gode folk fra Lemvig reagerede på Sheiks udseende som en person med anden etnisk oprindelse end dansk.
I Lemvig er der ikke så mange personer fra andre lande, og derfor er de "fremmede". På Nørrebro er man vant til at folk er forskellige i hudfarve osv så jeres antagelser om, at det kunne være andre faktorer, er noget københavneri.
Der er - som sådan - ikke noget unaturligt i den oplevede reaktion. Stod Jakob Sheik i Esbjerg, ville han sikkert møde en anden reaktion, for byen er så stor, at vi har en ret betydelig minoritet med udenlandsk herkomst.
Men det er omvendt beskæmmende, at i 2014 er fremmedfrygten så udbredt, at man skal bruge en dansk-udseende kvindelig kollega som isbryder, hvis man er lidt brun i det!
Jeg tror såmænd ikke, folk i Lemvig er specielt forskrækkede over din brune hud. Det er nok mere det, at der kommer en fremmed journalist, standser dem på gaden og vil have dem til at åbne op. Vestjyder - jeg er selv en - er nok generelt mere private og tilbageholdende i sådan en situation, end du er vant til i Kbh. Og hvis du ovenikøbet har københavnsk accent, så er du altså allerede bagud på point, så snart du åbner munden ;-)
Men omvendt har du selvfølgelig ret i, at hvis folk bare blomstrede helt vildt op, da I byttede roller, så må folk i Lemvig jo være blevet forskrækkede over pludselig at se en brun mand i deres midte. Var det det, der skete? Eller var de måske stadig lidt seje at hive et par ord ud af?
Ih, altså. Alle de etniske rødder der... Hvor ligger Etnien egentlig? Eller er det Etland?
»Der var folk så bange for at tale med mig, fordi jeg var brun i huden og havde mørkt hår, så vi til sidst måtte vende arbejdsdelingen om, så det var Astrid, der indledte dialogen med kilderne,«
Hvordan ved Jacob Sheikh, at kildernes tilbageholdenhed handler om hans hud- og hårfarve? Har de sagt det? Kan det have haft noget at gøre med hans tøjstil? At han er en flot mand? At han bliver opfattet som en kjøwenhaunersnude, der roder rundt ude i provinsen? Vi skal forstå, at de pågælgende kilder i Lemvig er mørkeræd, men vi aner det jo ikke. Der kan være en milliard årsager til, at de følte sig mere trygge ved at lade sig interviewe af fotografen.
Jeg har ikke så sjældent oplevet, at kilder har følt sig utrygge ved mig i starten, men har ikke været hurtig til at tilskrive det min fysik, hudfarve eller alt muligt andet end de tilfældigheder, der opstår, når journalister og kilder mødes derude.
Flere