search

Kritik af Danmark: For få journalister med anden etnisk baggrund

Danmark er decideret dårlig til at uddanne journalister med anden etnisk baggrund. Helt anderledes ser det ud i Norge, hvor man har indført en minoritetskvote og er bevidste om, at alt andet ville være at svigte læserne, samfundet og ikke mindst journalistikken.

Danmark er decideret dårlig til at uddanne journalister med anden etnisk baggrund. Helt anderledes ser det ud i Norge, hvor man har indført en minoritetskvote og er bevidste om, at alt andet ville være at svigte læserne, samfundet og ikke mindst journalistikken.

Mens det kniber alvorligt i Danmark med at tiltrække og uddanne unge med minoritetsbaggrund til journalistfaget, så er situationen en helt anden i Norge. Her udklækkes hvert eneste år 30 minoritetsnordmænd.

Blandt andet har Høgskolen i Oslo siden 2006 reserveret fem pladser til elever med ikke-norsk baggrund. Og det hvert eneste semester. Dertil kommer yderligere ca. fem nynordmænd hvert år ind på ordinære studepladser. Hos NRK har man lanceret rekrutteringsskolen 'NRK Flere' i 2008, som også giver plads til fem nordmænd med minoritetsbaggrund. Og oveni kommer et par andre initativer.

Alt i alt, så kan Norge i dag prale af en af de mest bevidste og vellykkede strategier for at få et korps af journalister, der svarer til virkeligheden, fremgår det af det nye nummer af fagbladet Journalisten, som udkommer i dag.

»Vi mener, at journaliststanden så præcist som muligt bør afspejle befolkningen. Og når 25 procent af Oslos befolkning har anden etnisk baggrund end norsk, så ville vi svigte både læserne, samfundet og ikke mindst journalistikken, hvis ikke vi gjorde en indsats for at få nynordmændene ind i journalistikken,« siger formanden for Norsk Journalistlag Elin Floberghagen til fagbladet.

Udviklingen i Norge skyldes blandt andet, at den største af landets seks journalistuddannelser, Høgskolen i Oslo, i 2006 indførte en minoritetskvote, mens den statsejede mediekoncern NRK to år senere lancerede deres eget rekrutteringsprogram, hvor en håndfuld nordmænd med minoritetsbaggrund hvert halve år hives ind fra gaden og oplæres i journalistik.

De mange initiativer og særlige minoritetskvoter på journalistuddannelsen er en stor del af forklaringen på, at de to institutioner tilsammen sluser godt 30 andengenerationsindvandrere ud på det journalistiske arbejdsmarked hvert eneste år – hvilket ifølge højskolens studieleder, Anne Fogh, er mere end dobbelt så mange som for fem år siden.

I Danmark har vi derimod mere end almindeligt svært ved at tiltrække og uddanne unge med minoritetsbaggrund til journalistfaget, og rekrutteringen til arbejdsmarkedet bliver derefter, forklarer studieleder ved Journalisthøjskolen i Århus, Solveig Schmidt.

Skolen må ikke lave optællinger efter etnicitet, men en tur ned ad gangene taler sit tydelige sprog, erkender hun:

»Jeg kan jo se, at det ikke er særlig mange. Det afspejler langtfra den andel i befolkningen, som har anden etnisk baggrund.«

Læs hele historien fra fagbladet her.

Kommentarer
0

Husk at skrive dit fulde navn og en gyldig mail-adresse i felterne ovenfor, ellers vil din kommentar blive fjernet. Du kan se Journalistens regler for kommentarer her.
Tak fordi du deltager i debatten!

keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen