I Danmark er 10,6 procent af befolkningen indvandrere eller efterkommere af indvandrere. Næsten syv procent af dem er fra ikke-vestlige lande. Men til sammenligning er der blandt DJ-medlemmer kun tre procent indvandrere eller efterkommere i første og andet led, og under én procent af dem er fra ikke-vestlige lande.
Det viser en undersøgelse, DJ foretog i 2010 i samarbejde med Danmarks Statistik. Resultaterne blev betragtet som interne, men nu har Journalisten fået lov at se dele af undersøgelsen. Undersøgelsen handler om indvandrere samt efterkommere i første og andet led blandt DJ-medlemmer.
Resultaterne er også brudt op på stillinger. Her er der klart færrest indvandrere og efterkommere blandt to grupper: Journalister og kommunikationskonsulenter. Her er kun 1,5 procent indvandrere. Til gengæld er 7,7 procent af tv-teksterne indvandrere. En del af forklaringen ligger ifølge DJ-konsulent Nanna Mielche i sproget.
»Jo mere det danske sprog er basalt i produktionen, jo færre indvandrere er der, men det er ikke nødvendigvis hele forklaringen,« siger hun.
Ny rapport om emnet i dag
Her til morgen klokken 9 startede en konference i det Berlingske Hus om etnicitet i medierne. Her skal en række højtstående mediefolk, forskere og ildsjæle diskutere resultaterne af en ny rapport, der udkommer i dag. Rapporten er lavet af Tribunal og ”belyser, hvordan der tænkes og arbejdes med etnisk repræsentation – såvel i nyhederne som blandt de ansatte på nyhedsmedierne”.
Journalisten har fået lov at læse rapporten på forhånd. Her bliver mediefolk blandt andet spurgt til den etniske ligestilling på deres arbejdspladser. Der er en erkendelse af, at der mangler andre etniciteter end dansk i mediebranchen, men samtidig er der næsten ikke noget fokus på at ændre problemstillingen, konkluderes det i undersøgelsen.
Samtidig er der ”stor tillid til den journalistiske faglighed som garant for etnisk neutralitet, og til at ’udviklingen’ vil forbedre den etniske ligestilling”, lyder det. Den sidste hovedkonklusion er, at der blandt interviewpersonerne er ”begrænset tillid til, at nyhedsmedierne selv kan gøre meget for at ændre ubalancen”.
Undersøgelsen er udført af MixConsult, som i 2012 gennemførte en interviewundersøgelse med chefredaktører og HR-chefer på 17 nyhedsmedier, herunder de store dagblade og tv-stationer.
Medierne bærer et ansvar
Jakob Sheikh deltager på dagens konference i kraft af sin stilling som formand for foreningen Ansvarlig Presse, som især har beskæftiget sig med etniske minoriteter i medierne. Til daglig er Jakob Sheikh reporter på Politiken.
Ansvarlig Presse bider mærke i, at redaktørerne i undersøgelsen udtaler, at der er tillid til den journalistiske faglighed, og at ”den skal være garant for etnisk neutralitet, og til at udviklingen vil forbedre den etniske ligestilling”.
»Jeg er meget uenig i, at den journalistiske faglighed alene er garant for, at tingene vil ændre sig på de danske redaktioner,« siger Jakob Sheikh.
Han er uenig i tre pointer fra undersøgelsen:
»Den journalistiske faglighed er ikke alene nok til at forstå de sociale koder i for eksempel et tyrkisk eller pakistansk hjem. Hvis du som journalist taler med en tyrkisk familiefar i hans hjem, vil han give dig langt mere respekt, hvis du tager skoene af, inden du træder ind ad døren. Her er journalister med etnisk minoritetsbaggrund ofte foran i forståelsen af de sociale koder, og det er en af årsagerne til, at vi vil være godt hjulpet på vej af en større etnisk sammensætning på redaktionerne,« siger han.
»Den anden ting, vi bider mærke i, er, at man fra redaktørernes bord ikke kan vente på, at tingene sker selv. Medierne bærer et ansvar for at vende udviklingen. Ord skaber handling, og ordene kommer i høj grad fra medierne.«
»Og for det tredje lyder det i rapporten, som om redaktørerne ikke har stor tillid til, at medierne selv kan gøre noget for at vende udviklingen. Det ved vi er faktuelt forkert,« mener Sheik, der peger på Norge som eksempel:
I Norge har man indført etniske kvoter på journalistuddannelserne, og NRK har indført akademier for journalister med anden etnisk baggrund end norsk. Jakob Sheikh ser det som eksempler på, at medierne godt kan skubbe balancen – uanset om han er enig i løsningerne eller ej.
»Jeg er ikke tilhænger af kvoter, men det er et eksempel på, at medierne kan gøre noget for at ændre billedet,« siger Jakob Sheikh.
Der skal to til tango
Miki Mistrati fra Ekstra Bladet er en af de redaktører, der har deltaget i undersøgelsen, og som også deltager på konferencen i dag.
Han erkender, at det er et problem, at der er så få journalister med anden etnisk baggrund end dansk, men han mener ikke, at medierne står alene med ansvaret.
»Det er ikke et bevidst valg, at vi ikke har flere journalister med anden etnisk baggrund end dansk på Ekstra Bladet, og jeg har forsøgt offensivt at få flere ind, når vi ansætter nye praktikanter. Men de vælger altid os fra og vælger ofte Politiken. Der er de med til at stigmatisere sig selv, når man taler om folk, der skal i uddannelse. Det er rigtig ærgerligt, men der skal altså to til at danse tango,« mener han.
Ekstra Bladet har dog lige ansat en praktikant med kurdisk-syrisk baggrund, og Mistrati mener også, at de gør noget for den etniske balance på redaktionen – om end i det små.
»På freelancebasis bruger jeg rigtig mange journalister med anden etnisk baggrund end dansk, blandt andre Nagieb Khaja og Nasib Farah. Man er nødt til at købe dem ind til enkeltopgaver. De hænger ikke på træerne, og det er et problem. Men det starter med uddannelsen af dem, når de tre uddannelser ikke er oversvømmet af studerende med anden etnisk baggrund,« siger Miki Mistrati.
Han peger også på en anden årsag:
»Man skal kunne dansk som journalist. Det frasorterer jo en hel række mulige kandidater. Hvis du ikke i skrift og tale mestrer det danske sprog, er du bagud på point. Journalistik handler også om interaktionen mellem mennesker.«
Kvalifikationer over etnicitet
Både Jakob Sheikh og Miki Mistrati er enige om, at journalister skal ansættes på deres kvalifikationer og ikke på deres etniske ophav, men som Mistrati påpeger, bliver journalister med anden etnisk baggrund end dansk en mangelvare på redaktionerne i takt med, at det danske samfund ændrer sig.
»Danske medier skal afspejle det samfund, vi er en del af, ellers kan vi simpelthen ikke beskrive samfundet på den mest optimale måde. Det betyder, at det vil være godt at have indvandrere på redaktionerne og også endnu flere, end der er nu, men det falder også tilbage på indvandrerne selv. Når de søger praktik, skal de søge noget andet,« siger Miki Mistrati.
Journalistuddannelsen er ikke prestigefyldt
På Danmarks Medie- og Journalisthøjskole (DMJX) erkender rektor Jens Otto Kjær Hansen også, at der er for få studerende med anden etnisk baggrund end dansk på uddannelsen, og at det er et problem for branchen.
»Vi har betydelige indslag af andre kulturer, og det er vi som samfund ikke ret gode til at håndtere. Vi er jo elendige til integration i det her land. Men det er ønskværdigt, at den diversitet også afspejles på uddannelsen og medierne,« siger Jens Otto Kjær Hansen.
Tidligere har DMJX haft særlige undervisningshold for studerende med anden etnisk baggrund end dansk, men de forsvandt, efter at bevillingen løb ud. Sådanne ordninger mener Jens Otto Kjær Hansen ellers, det kunne være fornuftigt at lave nogle flere af.
»Efter holdene ophørte, må vi konstatere, at det, der bestemmer, hvem der kommer ind på uddannelsen, afhænger af, hvem der søger den, og hvem der består optagelsesprøven. Vi har ingen faste tal, men mit klare indtryk er, at der simpelthen ikke er ret stor søgning blandt danskere med en anden etnisk baggrund,« siger Jens Otto Kjær Hansen.
Han understreger, at der ikke er noget i skolens optagelseskriterier, der sorterer ikke-etnisk danske ansøgere fra. I stedet mener han, forklaringen kan være, at journalistuddannelsen ikke vægtes højt blandt indvandrerfamilier. Det er Jakob Sheikh enig i.
»Tager du en typisk pakistansk eller iransk familie, så er journalistuddannelsen ikke prestigefyldt. Det er læge-, jurist- eller ingeniøruddannelsen. Derfor starter det her allerede med, hvad journalistuddannelserne gør for at tiltrække ansøgere med en anden etnisk baggrund,« siger han og fortæller, at man i Norge har teams af forskellige rollemodeller, der tager ud på folkeskoler og efterskoler og fortæller om journalistfaget.
»Det gælder om at overbevise familierne om, at journalistuddannelsen er god. Der er en stor gruppe af potentielle nye journalister, som uddannelserne går glip af, hvis de ikke målretter nogle initiativer til den her gruppe,« forklarer Jakob Sheikh.
2 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
Samme problemer for kvinder i den fødedygtige alder, ligemeget hvor de kommer fra, da ingen arbejdsgiver gider at betale barsel.
Den er gal.
Talte med en overeksponeret DJ PF -dansk- fødte enlig mor til barn på 2 år, der arbejder i en offentlig stilling her til morgen. Same old same old. Danske mandlige chefer ansætter mænd, som de kan pisse over kors med eller kvinder, som de gerne vil i bukserne på.
Kan vi ikke snart få renset ud i toppen?
Tilgiv venligst både stave- og grammatiske fejl. Kom først til Dk i en alder, som var så fremskreden, at det i dag hedder sig, "at det ikke kan lade sig gøre, at man kan blive integreret i det danske samfund". FFS.
Sniksnak og politisk korrekte holdninger i det offentlige rum. Når alt kommer til alt er ansættelser i journalistbranchen ligesom så mange andre brancher - netværk.
Derudover bliver danskere med anden etnisk baggrund alt for ofte sat i bås med, at de er bedst som journalister, når de taler med kilder af ens egen etnicitet.
Jo jo, der er mønsterbrydere som Erkan (USA-korrespondent) på DR, men det er snarere reglen, der bryder undtagelsen. Hvad tænker du, når du ser et kinesiskklingende navn på bylinen?