
Mediebrugerne skelner ikke mellem dårlig journalistik og fake news, forklarer Rasmus Kleis Nielsen fra Reuters Institute for the Study of Journalism. Elisabeth Nielsen
Det var et klokkeklart eksempel på fake news, da ’Denver Guardian’ hævdede, at en FBI-agent mistænkt for at lække Hillary Clintons e-mails var fundet død under den amerikanske valgkamp. Historien var falsk. Denver Guardian var slet ikke ”det ældste nyhedsmedie i Denver”. Det havde adresse på en parkeringsplads i byen, og det lukkede kort tid efter.
Men hvor trækker man egentlig grænsen for, hvad der er fake news – og hvad der ikke er? Det har Rasmus Kleis Nielsen, leder af Reuters Institute for the Study of Journalism ved universitetet i Oxford, undersøgt sammen med en kollega.
Det er et gradsspørgsmål
En af konklusionerne er, at mediebrugerne ikke trækker en klar linje mellem fake news og journalistiske nyheder. Der er mange gråzoner.
“Er det nyheder, som ikke er baseret på fakta? Farvet, skæv eller ensidig,” spørger en mediebruger i Helsinki for eksempel og fortsætter:
“Hvis det er tilfældet, er mange medievirksomheder vel ikke helt objektive? I virkeligheden er det nok et gradsspørgsmål,” lyder konklusionen.
Nyheder, du ikke tror på
Rapporten “News you don’t believe” er baseret på fokusgruppeinterviews og spørgeskemaundersøgelser i fire lande – USA, Storbritannien, Spanien og Finland.
Den gængse definition på fake news er, at det er misinformation forklædt som nyhedsjournalistik. Men sådan ser mediebrugerne ikke på det.
”I stedet peger folk typisk på tre andre slags eksempler på, hvad de opfatter som fake news – dårlig journalistik, ekstremt politisk og partisk indhold, samt nogle former for reklame, særligt de såkaldte ”content recommendations”, som mange hjemmesider har nedenunder deres artikler,” forklarer Rasmus Kleis Nielsen i en mail.
Medierne skal genvinde tilliden
Fake news er med andre ord ikke kun løgne udsendt af lyssky propagandafabrikker. Det kan ifølge mediebrugerne også være dårlig journalistik fra etablerede medier.
Selv i samfund med høj tillid som Finland er der blandt mediebrugerne skepsis over for meget af den information, de bliver præsenteret for – også fra nyhedsmedierne.
Hvad kan medierne gøre for at forklare mediebrugerne forskellen på dårlig journalistik og fake news?
”Jeg tror, man skal passe på med at antage, at medierne skal ”forklare” folk, at de har misforstået fake news, fordi de tilsyneladende ikke skelner mellem dårlig journalistik og fake news. Jeg vil i stedet foreslå, at man på redaktionerne tager alvorligt, at rigtigt mange mediebrugere ikke har tillid til nyhedsmedierne, og overvejer, om man kan genvinde den tillid,” forklarer Rasmus Kleis Nielsen.
Rasmus Kleis Nielsen og Lucas Graves har talt med almindelige mediebrugere, fordi den offentlige diskussion om fake news indtil videre er blevet ført af især journalister, teknologivirksomheder, forskere og folk i det politiske miljø.
1