search

Bekymring for fake news blandt danskerne: ”Det skyldes et ændret nyhedsbillede,” mener professor

En undersøgelse fra Kulturministeriet viser mistillid til medierne, men primært til dem, folk ikke selv benytter

Donald Trump gjorde for alvor begrebet ’fake news’ til allemandseje, da han under sin valgkamp i 2016 og siden under sin præsidentperiode igen og igen harcelerede mod medier som CNN og New York Times.

En undersøgelse fra Kulturministeriet viser nu, at det er et begreb, der i den grad er slået igennem i Danmark, da hele 93 procent af de adspurgte siger, at de kender udtrykket.

Og 6 ud af 10 mener, at nogle få danske nyhedsmedier bevidst går efter at lave fake news.

”Det kommer egentlig ikke bag på mig. Vi har et tumultarisk nyhedsbillede, hvor sociale medier i stigende grad er blevet bærere af nyheder. Folk er mere opmærksomme på fake news end nogensinde før,” siger Vincent F. Hendricks, der er professor i formel filosofi og leder af Center for Information og Boblestudier ved Københavns Universitet, og som også har skrevet bogen ’Fake News – når virkeligheden taber’ sammen med Mads Vestergaard.

Ser det mest i andre medier

Undersøgelsen viser samtidig, at danskerne i meget lille grad tror, at der bliver lavet fake news i de medier, de selv følger. Men at langt størstedelen af de falske historier findes i medier, man ikke selv læser eller ser.

”Det er helt standard. Det viser den confirmation bias, vi har. Vi læser det, vi i forvejen er enige i, og vi stoler på det, fordi det bekræfter os i de holdninger, vi allerede har,” siger Vincent F. Hendricks.

Undersøgelsen, som er foretaget tilbage i efteråret 2019, definerer ikke nærmere, hvad der menes med begrebet fake news. Derfor bliver det ifølge Vincent Hendricks op til de enkelte respondenter, hvad de lægger i det.

”Vi ved fra amerikanske undersøgelser, at det afhænger af folks politiske ståsted, hvad man definerer som fake news. Det er jo ikke entydigt, hvad det betyder, hvis man ikke forsøger at definere det for dem, man spørger. Derfor vil nogle grupper have langt større sandsynlighed for at synes, at fake news er et stort problem,” siger han.

Han er spændt på, hvad nyere tal vil vise, da coronapandemien kan have haft stor effekt på folks opfattelse af fake news.

”Hvad der opfattes som fake news er en funktion af alt fra tidsånd og mediebilledet, og pandemien har skabt store mængder misinformation, som har udfordret tilliden til både medier og sundhedsmyndighedernes autoritet – ikke mindst, hvad der er korrekt information,” siger Vincent F. Hendricks.

Analyse og journalistik bliver blandet sammen

David Budtz Pedersen er professor i kommunikation på Aalborg Universitet. Han er enig med Vincent Hendricks i, at det typisk er den enkeltes værdier, der afgør, om vedkommende tror på en bestemt historie. Holdninger og fakta bliver blandet sammen, så i stedet for at være uenig i noget, vælger folk i stigende grad at kalde det falsk.

”Problemet for danske medier er ikke sandhedsindholdet, men at mediebilledet i nogen grad består af lige dele journalistisk fremstilling og kommentering. Grænsen mellem de to ting vil for mange mediebrugere ikke være tydelig. Derfor kan det opfattes, som om at hele historien ikke stemmer overens med ens virkelighedsopfattelse, og så bliver man skeptisk,” siger han.

Et mere polariseret mediebillede betyder, at mange kun tilvælger medier, der bekræfter det billede, man i forvejen har af en bestemt problematik. Det kan ifølge David Budtz Pedersen resultere i, at en ureguleret platform som en Facebook-gruppe eller et nichemedie for nogen vil være hævet over enhver kritik, mens store, nationale medier får anklager om at lave falske historier.

”Mediebrugere i dag afgør enormt hurtigt, om noget har troværdighed. Og det er en vurdering, der ofte bliver lavet på baggrund af værdier frem for historiens merit,” siger han.

I et miljø, hvor mediebrugerne ifølge professoren i forvejen er hurtige til at kalde noget for falske historier, er det særligt kritisk, når store medier kommer galt af sted med historier, der reelt er falske. Som for eksempel historien fra TV 2 omkring den grønlandske politiker Muté Egede, der få dage inden landets valg fejlagtigt blev anklaget for korruption.

”Sådan nogle historier gavner naturligvis ikke tilliden, og der er medierne nødt til at udøve en høj grad af selvjustits og udvise åbenhed over for brugerne,” siger David Budtz Pedersen.

Opmærksomhed på fake news kan være positivt

Selv om det umiddelbart lyder som en dårlig ting for medierne og vores debatkultur, at brugerne i stigende grad har mistillid, så kan det ifølge Vincent Hendricks være en positiv ting, at danskerne er blevet mere opmærksomme på det.

”Der har altid eksisteret fake news, og hvis vi kan bruge den her opmærksomhed til, at folk i stigende grad bliver påpasselige i deres medieforbrug, så er det meget positivt,” siger han.

Han har et vigtigt råd til danskerne, når de læser historier fra især mindre medier eller på sociale medier.

”Fake news vil meget gerne appellere til folks følelser, så hvis du opfatter, at du bliver meget glad eller forarget, når du læser en historie, så overvej, om det er for godt eller skidt til at være sandt. Fake news vil typisk have et viralt liv som mål, og det får man ved at skabe stærke følelser. Så mit bedste råd er at overvåge dine følelser, når du læser nyheder,” siger han.

Kommentarer
0
Denne artikel er lukket for kommentarer.
data_usage

SENESTE NYT

chevron_left
chevron_right
keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen