search

KVINFO: Krænkede praktikanter går hverken til chef eller tillidsmand

Knap hver sjette praktikant i ny undersøgelse fra KVINFO har oplevet seksuelle krænkelser i mediebranchen. Men de færreste går til chef, tillidsmand eller praktikvejleder. ”Der er altså noget, der ikke virker”

Når praktikanter bliver udsat for seksuel chikane på deres praktiksteder, går de næsten aldrig til tillidsmænd, HR eller andre af de formelle systemer, der ellers er til for at hjælpe dem. Det er en af de konklusioner, der kommer frem i en ny undersøgelse af seksuel chikane og krænkelser begået mod praktikanter i medie- og kommunikationsbranchen, som KVINFO udgiver i dag.

Ifølge direktør i KVINFO Henriette Laursen er netop det en af de mest opsigtsvækkende konklusioner i undersøgelsen.

”Vores undersøgelse viser, at der stort set ikke er nogen af dem, der har haft oplevelser med seksuel chikane eller krænkelser, der har brugt deres tillidsmænd, leder, HR, praktikantvejleder eller studiestederne. De formelle systemer på arbejdspladserne virker simpelthen ikke, og det må give stof til eftertanke,” siger Henriette Laursen til Journalisten.

KVINFOs undersøgelse er lavet på baggrund af et spørgeskema sendt ud til 314 studerende fra fire forskellige uddannelser på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole og fra journalistuddannelsen på SDU. Journalistuddannelsen på RUC svarede ikke på KVINFOs henvendelse om at deltage.

143 studerende har besvaret det fulde spørgeskema, 99 af dem er kvinder og 44 er mænd. Den samlede svarprocent er 46.

16 procent har oplevet seksuel chikane

16 procent, 23 personer, af de adspurgte har oplevet seksuel chikane på deres praktikplads.

Men kun to af de studerende, som har oplevet krænkelser, er gået til ledelsen, kun én er gået til tillidsrepræsentanten, og én er gået til en underviser, praktikvejleder eller studiestedet. I stedet er 22, svarende til 15 procent, gået til en anden praktikant, mens 23 praktikanter, som har oplevet krænkelser, 16 procent, er gået til kæreste eller familie. Det har været muligt at give flere svar.

”De fleste arbejdspladser vil sige, at de har et system, der håndterer seksuel chikane og krænkelser, men der er altså noget, der ikke virker. Især når vi taler om praktikanter og andre løst tilknyttede. Risikoen for udnyttelse er større, når man er ny på arbejdsmarkedet eller løst tilknyttet, fordi man så gerne vil være der,” siger Henriette Laursen.

Otte procent af de adspurgte har svaret, at de ikke ved, om de har været udsat for seksuel chikane på praktikstedet. At 16 procent har været udsat for chikane, er en rød advarselslampe i sig selv, men at otte procent er i tvivl, er også vigtigt, siger Henriette Laursen.

”Det giver udtryk for, at den måde at spørge på er håbløs. Vi ved fra forskning, at mænd og kvinder definerer seksuel chikane forskelligt. Det er enormt svært at definere, hvad det vil sige at være udsat for seksuel chikane,” siger hun.

Det overordnede spørgsmål er også en del af KVINFOs analyse. Men den indeholder også opfølgning med konkrete spørgsmål og eksempler.

”Mange af de arbejdspladsvurderinger og trivselsundersøgelser, der laves på arbejdspladser, har dækket over seksuel chikane frem for at afdække det, fordi der stilles spørgsmål, som man ikke kan svare på. Man må være konkret; var det nonverbal chikane, fysisk eller andet.”

Ligestilling er en del af løsningen

Helt generelt mener Henriette Laursen, at en af grundene til seksuel chikane på arbejdspladser er, at der er problemer med ligestilling.

”Kønnene skal værdsættes lige meget. Seksuel chikane er udtryk for en form for uligeværd mellem mænd og kvinder. Vi kan se, at eksempelvis stor kønsubalance er en alarmklokke, der bør få folk til at være opmærksomme på, at der er øget risiko for seksuel chikane,” siger hun.

Branchen må ud og prøve ting af for at finde løsninger blandt andet på problemet med, at praktikanter ikke går til tillidsmænd, HR eller andre.

”Vi ved, at der er en kultur, hvor praktikanter advarer hinanden, det vil sige, at der er en viden i forvejen, som arbejdspladserne skal sørge for at få og reagere på. Det kunne løses med en ekstern instans, som man kan gå til som praktikant eller løst ansat.”

Både tillidsfolk og tidligere krænkede har efterlyst bedre muligheder for at fortælle om krænkelser eller en sexistisk kultur anonymt. Det er Henriette Laursen enig i.
”Især med praktikanter og løst ansatte skal anonymitet være en mulighed. Det er altid den krænkedes beslutning, om man ønsker at være anonym eller ej.”

Nu må tvivlen fortone sig

KVINFOs undersøgelse viser, at ingen af de store arbejdspladser eller grene af branchen går helt fri for krænkende adfærd. Men risikoen for krænkelser er tilsyneladende større, hvis man har været i praktik på tv/radio eller i produktionsselskaber.

”Det handler om, at det er arbejdspladser med mange løst tilknyttede ansatte,” siger Henriette Laursen.

I 2018 lavede DJ en undersøgelse, der viste, at netop praktikanter og løst ansatte var mest udsatte. Det var vigtigt for KVINFO at undersøge, om det stadig forholder sig sådan.

”Vi fik, hvad vi formodede: Vores undersøgelse viser tydeligt, at det her ikke er noget, branchen har gjort op med hverken for tre år siden, for 15 år siden eller nu. Nu må enhver tvivl om, hvorvidt praktikanter udsættes for seksuel chikane på journalistarbejdspladserne, simpelthen fortone sig, så der kan ske noget,” siger hun.

Kommentarer
0
Denne artikel er lukket for kommentarer.
keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen