Samtidig med at Dansk Journalistforbund forbereder fusion med Kommunikation og Sprog, spiller en tænketank om en journalistgruppe i DJ nu ud med sine første forslag og ideer, der er sendt til hovedbestyrelsen.

Tænketanken ønsker, at faget journalistik skal profileres meget mere tydeligt af DJ.

»Journalistidentiteten i DJ er trængt. Vi vil forsøge at styrke den. Papiret skal indgå som en brik i debatten om, hvordan forbundet skal organiseres i fremtiden. Vi stiller os til rådighed til møder over hele landet om forbundets fremtid,« siger Rasmus Mark Pedersen, nyhedsredaktør på Radio24Syv og tillidsmand.

Du kan læse hele papiret her.

Lars Werge, næstformand i DJ, mener, at udspillet rummer mange interessante tanker. Helt overordnet mener han dog, at det lægger op til et mere opdelt DJ, end han i udgangspunktet havde forestillet sig, da diskussionen om en gruppe for journalister i DJ gik i gang.

»Jeg havde umiddelbart ikke set tankerne om en journalistgruppe som udtryk for, at vi i DJ skulle have et meget formelt netværk. Jeg synes, det virker meget sammentømret og risikerer at afgrænse journalisterne meget i forhold til andre. Jeg kan ikke sige, om det lander sådan her, med en gruppe, der kan markere sig markant i medierne, eller om det bliver et mere uformelt netværk.«

Født på Fagligt Forum 

Tanken om en Journalistgruppe blev født på Fagligt Forum i april 2012, hvor både journalister og kommunikationsfolk diskuterede behovet.

Rasmus Mark Pedersen tog derpå et møde med DJ-formand Mogens Blicher-Bjerregård og præsenterede sin ide om en "tænketank".  DJ-ledelsen afsatte 5000 kroner til gruppens arbejde.

DJ-medlemmerne Lasse Meldgaard Bloch og Christian Howard-Jessen, der arbejder hos Geelmuyden.Kiese, har tidligere i et indlæg i Journalisten opfordret til samling i DJ.

”Midt i alt dette hører vi så et rygte, der skulle være ganske vist - nu bliver der snart en journalistgruppe i forbundet. Man skal vist hverken være retoriker eller have været på tillidsmandskursus for at bemærke det absurde i den sag,” skrev de i Journalisten.

Mere etik og mere gennemslag

Tænketanken lægger op til en mere markant etisk profil og differentiering af medlemmerne.

Kun medlemmer, der arbejder på medier underlagt de presseetiske regler, skal kunne være med i journalistgruppen.

Det hedder blandt andet i tænketankspapiret – der er formuleret af journalisterne Allan Boye Thulstrup (Herning Folkeblad og medlem af hovedbestyrelsen), Cathrine Reinert (TV 2), Maya Munksgaard (DR) og Rasmus Mark Pedersen – at DJ skal blande sig i flere diskussioner i offentligheden om journalistiske emner:

”Vi forestiller os, at journalistgruppen kan have en langt mere aggressiv pressestrategi end den, journalistforbundet hidtil har kørt.”

”Og med langt færre forbehold end i dag, hvor enhver offentlig udmelding fra den daglige ledelse skal tage hensyn til en bred vifte af medlemmer,” skriver de.

Etableringen af Journalistgruppen skal ifølge tankerne ikke mindst sikre, at DJ melder klart og slagkraftigt ud, når den journalistiske etik for eksempel er udfordret af økonomiske interesser.

”Der er brug for flere redskaber, et større etisk bolværk, der hjælper medlemmerne med at stå imod.”

Skal modstå pres

Forslaget lægger op til en mere markant etisk profil og en klar differentiering af medlemmerne. Hvorfor er det nødvendigt?

»I øjeblikket er journaliststanden under stigende pres, både hvad angår arbejdsforhold og troværdighed,« siger Rasmus Mark Pedersen, der mener, at de problemer er underprioriteret i forbundet.

»Jeg kan simpelthen ikke forstå, at det altid er mediechefer, der udtaler sig. De vil jo aldrig pege på, at stigende arbejdspres giver etiske problemer. Derfor skal DJ på scenen i stedet for mediecheferne.«

Ifølge udspillet er det kun medlemmer, der er underlagt de presseetiske regler, som skal kunne få pressekort og være med i Journalistgruppen.

Hvorfor er den sondring nødvendig?

»Pressekortet er det, der kitter os journalister sammen, uanset hvor du arbejder journalistisk. Det er de presseetiske regler, der adskiller journalistik fra kommunikation. Det er det helt naturlige sted at sætte en grænse.«

En informationsmedarbejder, der bruger journalistik til at lave en oplysningsavis i en kommune, kan altså ikke være med i gruppen?

»Jeg tror slet ikke, at den informationsmedarbejder selv synes, at han hører hjemme i gruppen. En, der arbejder med kommunikation i en kommune, vil da hellere være med i en gruppe, hvor kommunikation som faglighed er stærk.«

Dermed lægger I også op til, at der skal sondres hårdere mellem journalistik og kommunikation? I dag bruger nogle kommunikationsfolk jo også ordet journalistik og journalistiske metoder, om deres arbejde?

»Jeg kan sagtens se, at megen kommunikation bruger journalistiske færdigheder og form. Men det er kommunikation og ikke journalistik, fordi det ikke tjener almenvellets, men afsenderens interesser. Det er en forvanskning at sige, at vi alle laver journalistik. Vi fortæller alle historier. Det er det, der samler os.«

Hvis et medlem er uddannet journalist og har pressekort, men arbejder med kommunikation, så siger I: ”Stik os dit pressekort og smut over i din egen gruppe?” Risikerer I ikke at skabe splittelse? 

»Jeg håber, vi skaber samling. I dag har vi en stemning i Dansk Journalistforbund mellem kommunikationsfolk og journalister, hvor vi dårligt kan tale i et offentligt forum uden at ryge i totterne på hinanden. En klarere adskillelse kan skabe et forum for debat. Der er selvfølgelig en risiko for, at grupperne bliver meget autonome. Men der skal det stå klart, hvad der er gruppernes formål og opgave, og hvad der er hele forbundets opgave. Forbundet skal stadig have en formand, der favner os alle.«

DJ: Vi markerer allerede etisk

Lars Werge ser ikke den samme manglende etiske markering fra DJ, som Tænketanken giver udtryk for.

»Jeg må anerkende, at Rasmus og andre mener det. Men jeg synes ikke, man kan sige, at vi holdt os ude af debatten, da Ekstra Bladet droppede kildebeskyttelsen. DJ er også aktive i udarbejdelsen af de presseetiske regler.«

»Vi har også rejst debatten om, at et presset arbejdsmiljø har konsekvenser for journalistikken, men det bliver ikke anerkendt af arbejdsgiverne. Men derfor skal vi ufortøvet gøre opmærksom på det igen og igen.«

»Jeg synes, at vi mener noget om etik for både journalister og for kommunikationsfolk. Jeg synes ikke, DJ står i vejen for den debat.«

Rasmus mener, at vi skal sondre tydeligere mellem, om man tjener afsenderens eller almenvellets interesser. Journalister er dem, der tjener almenvellets, mens kommunikationsfolk tjener afsenderens. Er det for dig en brugbar definition?

»Umiddelbart synes jeg, det lyder som en meget ideel, ophøjet og måske lidt for fornem definition af journalistfaget. Jeg kan godt komme på situationer, hvor journalister tjener udgiverens interesser og ikke almenvellets.«

»Men det er rigtigt, at der er mange kommercielle interesser i dag. Et eksempel: Politiken havde i sidste uge et tillæg med tilbud til læserne - Politiken Plus – hvor varerne blev beskrevet anprisende. Det var skrevet af Politikens egne journalister.«

»Jeg synes ikke, det eksempel er et stort problem. Men det viser, at der ikke er tale om en helt ny situation, hvor der er brug for et nyt bolværk, som det formuleres. Det vil jeg gerne tale lidt ned uden dermed at sige, at oplægget ikke har gode tanker. Men der har altid været en risiko for, at annoncører fik indflydelse på journalistikken.«