Samtidig med at Dansk Journalistforbund forbereder fusion med Kommunikation og Sprog, spiller en tænketank om en journalistgruppe i DJ nu ud med sine første forslag og ideer, der er sendt til hovedbestyrelsen.
Tænketanken ønsker, at faget journalistik skal profileres meget mere tydeligt af DJ.
»Journalistidentiteten i DJ er trængt. Vi vil forsøge at styrke den. Papiret skal indgå som en brik i debatten om, hvordan forbundet skal organiseres i fremtiden. Vi stiller os til rådighed til møder over hele landet om forbundets fremtid,« siger Rasmus Mark Pedersen, nyhedsredaktør på Radio24Syv og tillidsmand.
Lars Werge, næstformand i DJ, mener, at udspillet rummer mange interessante tanker. Helt overordnet mener han dog, at det lægger op til et mere opdelt DJ, end han i udgangspunktet havde forestillet sig, da diskussionen om en gruppe for journalister i DJ gik i gang.
»Jeg havde umiddelbart ikke set tankerne om en journalistgruppe som udtryk for, at vi i DJ skulle have et meget formelt netværk. Jeg synes, det virker meget sammentømret og risikerer at afgrænse journalisterne meget i forhold til andre. Jeg kan ikke sige, om det lander sådan her, med en gruppe, der kan markere sig markant i medierne, eller om det bliver et mere uformelt netværk.«
Født på Fagligt Forum
Tanken om en Journalistgruppe blev født på Fagligt Forum i april 2012, hvor både journalister og kommunikationsfolk diskuterede behovet.
Rasmus Mark Pedersen tog derpå et møde med DJ-formand Mogens Blicher-Bjerregård og præsenterede sin ide om en "tænketank". DJ-ledelsen afsatte 5000 kroner til gruppens arbejde.
DJ-medlemmerne Lasse Meldgaard Bloch og Christian Howard-Jessen, der arbejder hos Geelmuyden.Kiese, har tidligere i et indlæg i Journalisten opfordret til samling i DJ.
”Midt i alt dette hører vi så et rygte, der skulle være ganske vist – nu bliver der snart en journalistgruppe i forbundet. Man skal vist hverken være retoriker eller have været på tillidsmandskursus for at bemærke det absurde i den sag,” skrev de i Journalisten.
Mere etik og mere gennemslag
Tænketanken lægger op til en mere markant etisk profil og differentiering af medlemmerne.
Kun medlemmer, der arbejder på medier underlagt de presseetiske regler, skal kunne være med i journalistgruppen.
Det hedder blandt andet i tænketankspapiret – der er formuleret af journalisterne Allan Boye Thulstrup (Herning Folkeblad og medlem af hovedbestyrelsen), Cathrine Reinert (TV 2), Maya Munksgaard (DR) og Rasmus Mark Pedersen – at DJ skal blande sig i flere diskussioner i offentligheden om journalistiske emner:
”Vi forestiller os, at journalistgruppen kan have en langt mere aggressiv pressestrategi end den, journalistforbundet hidtil har kørt.”
”Og med langt færre forbehold end i dag, hvor enhver offentlig udmelding fra den daglige ledelse skal tage hensyn til en bred vifte af medlemmer,” skriver de.
Etableringen af Journalistgruppen skal ifølge tankerne ikke mindst sikre, at DJ melder klart og slagkraftigt ud, når den journalistiske etik for eksempel er udfordret af økonomiske interesser.
”Der er brug for flere redskaber, et større etisk bolværk, der hjælper medlemmerne med at stå imod.”
Skal modstå pres
Forslaget lægger op til en mere markant etisk profil og en klar differentiering af medlemmerne. Hvorfor er det nødvendigt?
»I øjeblikket er journaliststanden under stigende pres, både hvad angår arbejdsforhold og troværdighed,« siger Rasmus Mark Pedersen, der mener, at de problemer er underprioriteret i forbundet.
»Jeg kan simpelthen ikke forstå, at det altid er mediechefer, der udtaler sig. De vil jo aldrig pege på, at stigende arbejdspres giver etiske problemer. Derfor skal DJ på scenen i stedet for mediecheferne.«
Ifølge udspillet er det kun medlemmer, der er underlagt de presseetiske regler, som skal kunne få pressekort og være med i Journalistgruppen.
Hvorfor er den sondring nødvendig?
»Pressekortet er det, der kitter os journalister sammen, uanset hvor du arbejder journalistisk. Det er de presseetiske regler, der adskiller journalistik fra kommunikation. Det er det helt naturlige sted at sætte en grænse.«
En informationsmedarbejder, der bruger journalistik til at lave en oplysningsavis i en kommune, kan altså ikke være med i gruppen?
»Jeg tror slet ikke, at den informationsmedarbejder selv synes, at han hører hjemme i gruppen. En, der arbejder med kommunikation i en kommune, vil da hellere være med i en gruppe, hvor kommunikation som faglighed er stærk.«
Dermed lægger I også op til, at der skal sondres hårdere mellem journalistik og kommunikation? I dag bruger nogle kommunikationsfolk jo også ordet journalistik og journalistiske metoder, om deres arbejde?
»Jeg kan sagtens se, at megen kommunikation bruger journalistiske færdigheder og form. Men det er kommunikation og ikke journalistik, fordi det ikke tjener almenvellets, men afsenderens interesser. Det er en forvanskning at sige, at vi alle laver journalistik. Vi fortæller alle historier. Det er det, der samler os.«
Hvis et medlem er uddannet journalist og har pressekort, men arbejder med kommunikation, så siger I: ”Stik os dit pressekort og smut over i din egen gruppe?” Risikerer I ikke at skabe splittelse?
»Jeg håber, vi skaber samling. I dag har vi en stemning i Dansk Journalistforbund mellem kommunikationsfolk og journalister, hvor vi dårligt kan tale i et offentligt forum uden at ryge i totterne på hinanden. En klarere adskillelse kan skabe et forum for debat. Der er selvfølgelig en risiko for, at grupperne bliver meget autonome. Men der skal det stå klart, hvad der er gruppernes formål og opgave, og hvad der er hele forbundets opgave. Forbundet skal stadig have en formand, der favner os alle.«
DJ: Vi markerer allerede etisk
Lars Werge ser ikke den samme manglende etiske markering fra DJ, som Tænketanken giver udtryk for.
»Jeg må anerkende, at Rasmus og andre mener det. Men jeg synes ikke, man kan sige, at vi holdt os ude af debatten, da Ekstra Bladet droppede kildebeskyttelsen. DJ er også aktive i udarbejdelsen af de presseetiske regler.«
»Vi har også rejst debatten om, at et presset arbejdsmiljø har konsekvenser for journalistikken, men det bliver ikke anerkendt af arbejdsgiverne. Men derfor skal vi ufortøvet gøre opmærksom på det igen og igen.«
»Jeg synes, at vi mener noget om etik for både journalister og for kommunikationsfolk. Jeg synes ikke, DJ står i vejen for den debat.«
Rasmus mener, at vi skal sondre tydeligere mellem, om man tjener afsenderens eller almenvellets interesser. Journalister er dem, der tjener almenvellets, mens kommunikationsfolk tjener afsenderens. Er det for dig en brugbar definition?
»Umiddelbart synes jeg, det lyder som en meget ideel, ophøjet og måske lidt for fornem definition af journalistfaget. Jeg kan godt komme på situationer, hvor journalister tjener udgiverens interesser og ikke almenvellets.«
»Men det er rigtigt, at der er mange kommercielle interesser i dag. Et eksempel: Politiken havde i sidste uge et tillæg med tilbud til læserne – Politiken Plus – hvor varerne blev beskrevet anprisende. Det var skrevet af Politikens egne journalister.«
»Jeg synes ikke, det eksempel er et stort problem. Men det viser, at der ikke er tale om en helt ny situation, hvor der er brug for et nyt bolværk, som det formuleres. Det vil jeg gerne tale lidt ned uden dermed at sige, at oplægget ikke har gode tanker. Men der har altid været en risiko for, at annoncører fik indflydelse på journalistikken.«
21 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
Med alle forbehold mulige så vil jeg gerne komme med et bud. Det er for egen regning, og det er de løse tanker, jeg selv har gået og puttet med. I arbejdet i tænketanken har det været vigtigt for os, at vi fortæller, hvilke problemer, vi ser for os selv, og hvordan man kan løse dem. Vi har ikke villet fortælle alle mulige andre, hvordan de løser deres problemer.
Det kan man sige, at mit bud gør, da der fx ikke er tradition for faggrupper i Kommunikation og Sprog, men jeg har hørt, de er meget inspirerede af vores gruppedannelser, så jeg tror det kommer. Derfor:
Jeg forestiller mig tre lag af demokrati i forbundet. Det øverste lag er hovedbestyrelsen eller en andet form for repræsentantskab.
Det næste lag er ens faggruppe. Kommunikationsgruppen, pressefotograferne, billedmedieoversætterne og så videre (inkl journalisterne!)
Det nederste lag er ens arbejdsmæssige tilknytning. Det er medarbejderforeningerne, freelancerne, de studerende. Men også o-gruppen og distriksbladsgruppen, som kan fungere som en art medarbejderforeninger. Samt en række nydannede foreninger, som de respektive grupper af (nye) medlemmer selv grupperer dig i. Det kan være "kommunale kommunikatører", "journalister på universiteter", "reklamefotografer" eller andre grupper for fastansatte, der er på for små arbejdspladser til, at der er en medarbejderforening.
Man skal være medlem af en gruppe i hvert lag, og man må godt være interessemedlem i flere. Og i en medarbejderforening kan et medlem godt være i journalistgruppen, mens et andet er hos pressefotograferne.
I dag har vi også en geografisk inddeling af forbundet, som man kunne fjerne eller bevare. Jeg kan høre gode argumenter for begge dele og har ikke et færdigt bud her. Det vigtige for mig er, at forbundet trods større størrelse kommer tættere på medlemmerne og får en langt mere ensartet struktur end i dag.
Jeg kan godt følge din tanke med, at vi bør kunne kritisere hinanden i langt højere grad. Det er begyndt på lederplan. Forskellige mediechefers kritik af andre medier fyger frem og tilbage. Jeg tror, vi vil kunne komme langt med at opsætte nogle langt stærkere etiske retningslinjer for os selv. Men jeg tror samtidigt også, der vil være en markant modstand mod det, så det ligner ikke den mest oplagte vej lige nu.
Til gengæld tror jeg, vi i fremtiden får skabt et langt bedre forum for at tage den slags debatter i fremtiden. Prøv at se, hvor langt Kommunikationsgruppen er kommet med deres kommunikationsetik, fordi de har kunnet diskutere det i eget laboratorium, før det blev et fælles diskussionsemne. Den proces tror jeg ikke, vi vil kunne have i den nuværende struktur (specielt ikke med 8000 nye medlemmer), men jeg tror, vi vil kunne have den i en kommende journalistgruppe.
Bedste hilsner,
Rasmus MP
Jeps, jeg laver en masse fejl, det er derfor, jeg er blevet så klog :-D
Jeg er fuldstændig enig i, at forbundet ikke i dag markerer sig tilstrækkeligt i presseetiske spørgsmål. Imidlertid tror jeg, at det har mere med kultur og personkreds at gøre end med opdelingen i forbundet.
Hvis jeg skal uddybe, så har DJ først og fremmest været et forbund for pressefolk i mange år. Det har været en uskrevet regel i pressekredse, at man ikke kritiserer hinanden. Den regel har - så vidt jeg kan vurdere - også været gældende i forbundet, og på mange måder er den jo umiddelbart fornuftig nok. Hvorfor lufte sit snavsetøj offentligt? Den har måske også været ganske lavpraktisk. En forbundsledelse, der gerne vil genvælges, ønsker ikke nødvendigvis at lægge sig ud med en eller flere af de store medarbejderforeninger ved at kritisere konkrete historier eller journalistiske metoder. Men jeg tror nu først og fremmest på, at det har bund i vores tradition med - som andre faggrupper - at hænge sammen og ikke kritisere hinanden offentligt.
Vil en egentlig journalistklub i forbundet lave om på det? Ikke nødvendigvis. Det kræver en ændring af vores fælles mentalitet og en erkendelse af, at vi som faggruppe både udadtil og indadtil er nødt til at være klarere i forhold til, hvad vi står for. Jeg kan ikke se, at det er et spørgsmål om organisering at varetage den opgave. Det er et spørgsmål om vilje, kultur og gode definitioner på hhv god journalistik og god kommunikation. Mener jeg altså.
Hvad angår organiseringen af forbundet som sådan, så har jeg for at være helt ærlig ikke skænket det en hel masse tanker. Jeg har mest været irriteret over, at freelancernes vilkår har været så svære at få forbundet og fastansatte kolleger til at forholde sig til (trods en i øvrigt kompetent freelancegruppe). Og så har jeg da taget mig selv i at tænke nogle gange, at det godt nok kniber for journalister at have respekt for andre faggrupper end deres egen. Jeg kan være nervøs for, at en yderligere opdeling af forbundet kan gøre den tendens stærkere. Men noget konkret bud på, hvordan vi skulle organisere os, har jeg ikke. Til gengæld er det en spændende diskussion, som jeg vil elske at høre jeres og andres bud på?
Mange hilsner
Susanne
Lotte - Jeg har al mulig respekt for det arbejde, HB har gjort de seneste to år. Det interne demokrati og det eksterne diplomati fungerer. Det er godt, og det skal fortsætte.
Vores kritik går i langt højere grad på, at journalister gang på gang ender som prügelknabe i den offentlige debat. Og det har katastrofal betydning for vores troværdighed. Her skal vi sætte ind. Og det gør vi ikke godt nok i øjeblikket - som nævnt overfor Susanne.
Bedste hilsner,
Rasmus MP
Susanne - Som journalistløftet siger: "Jeg ved, at jeg risikerer at begå fejl, men jeg vil erkende dem og lære af dem." ;-)
Spøg til side. Jeg er stadig interesseret i at vide, hvad du tænker om de grupper, der allerede er i forbundet. Er de også med til at splitte forbundet op? Og skal de i så fald nedlægges? Eller er det kun journalister, der ikke må få sin egen gruppe i et nyt større Kommunikatør- og Journalistforbund?
Vi argumenterer for, at der er behov for en gruppe, hvor alle journalister er med, for at gruppen kan stå stærkt, når bølgerne går højt. Her er en kaffeklub, en Facebook-gruppe eller et uformelt netværk ikke tilstrækkeligt.
Desuden er jeg glad for din tro på, at den eksisterende ledelse kan løfte opgaven med at "markere sig og vise, hvad vi står for" trods modsatrettede interesser. Trods at det er blevet bedre de seneste to år, så synes jeg gang på gang, vi ser, at det ikke kan lade sig gøre.
Martin Flink kommer med det godt eksempel. Den falske demonstration i Hjørring. Pressenævnets beføjelser. Udelukkelsen af journalister fra Christiansborg. Angrebet på BT-journalist Lars Fogt. For blot at nævne nogle. Derfor er jeg interesseret i at høre, hvad du bygger din optimisme på.
Og så er vi såre enige om journalistløftet og den større selvjustits, så det er ikke så sjovt at diskutere.
Bedste hilsner,
Rasmus MP
Interessant diskussion. Jeg forstår bar ikke helt ikke kritikken fra 'tænketanken' om, at DJ ikke har markeret sig i forhold til væsentlige forhold for journalister. Jeg stillede op til HB ved sidste delegeretmøde, fordi jeg var optaget af vilkårene for journalister og bekymringen for, hvor den uafhængige journalistik var på vej hen. Siden jeg kom ind i HB i efteråret 2011 har væsentlige journalistiske emner præget - ja jeg vil sige domineret uden dog at have dokumentation herfor - HB-møderne. Det gælder dels mediestøtten, dels Folketingets høring om Pressenævnet, hvor politikere krævede, at Pressenævnet kunne idømme bødestraf til journalister, som ifølge Pressenævnet havde overtrådt de presseetiske regler. Forbundsledelsen brugte rigtig meget tid på at bearbejde de politiske partier, og HB og medie- og kommunikationspolitisk udvalg var i tæt dialog med DJs repræsentanter i Pressenævnet for at finde konstuktive løsninger. Ligeledes har offentlighedsloven været et hovedtema i forbindelse med, at regeringen (gen)fremsatte lovforslaget om ny offentlighedslov. Og endelig har freelancejournalisters vilkår også stået højt på HBs dagsorden - blot for at nævne nogle få emner, som har klar interesse for journalister.
Jeg mener derfor, at HB faktisk netop i den seneste periode har fokuseret særligt meget på helt grundlæggende forudsætninger for pressefriheden og journalisternes arbejdsbetingelser. Og hvorfor så det? Jo, fordi det har der så sandelig været brug for med det forsøg på karaktermord af en hel branche, som jeg oplever, at politikerne har stillet sig i spidsen for det seneste halvandet år.
Så hvis vi endelig skulle tale om nogen i DJ, der kunne føle sig overset, ja så burde det måske snarere være alle andre grupper end netop mediejournalisterne, eller hvad vi skal kalde dem, der nu gerne vil være sig selv.
Det man kan mene forskelligt om er, om man er enig i DJs udmeldinger og DJs pressestrategi. Ordet er frit - ja, jeg vil gerne benytte lejligheden til at opfordre alle til at stille op til HB ved næste delegeretmøde og tage et medansvar - også hvis der skal lægges en anden linie fremadrettet.
Flere