I en måned har debatten om racisme nu raset. Da George Floyd den 25. maj blev dræbt under en anholdelse i Minneapolis i USA, skabte det en lavine. Først i USA, men siden har den bredt sig til de fleste demokratiske lande, hvor der har været demonstrationer og krav om et opgør med racisme.

Og de danske medier har dækket debatten intenst. Men er vi blevet forfærdeligt meget klogere? Nej.

Potentielt udsættes flere hundredtusinder danske statsborgere for racediskrimination. Forskning har blandt andet vist, at folk med minoritetsbaggrund har sværere ved at få en bolig eller et arbejde, de diskrimineres i uddannelsessystemet, og de udsættes i høj grad for had, hvis de blander sig i den offentlige debat.

Det fremmer ikke ligefrem de integrationsudfordringer, som politikere fra højre til venstre påberåber sig er et af landets største problemer, når de ikke lige diskuterer, om tyske turister må tage på ferie på Rømø i uge 23 eller 24.

Enkelte medier har i anledning af racisme-debatten talt med et par danskere med minoritetsbaggrund, som alle fortæller, at jo, de har da oplevet racisme både i skolen, på arbejdsmarkedet og i det hele taget i hverdagen.

Men derudover har størstedelen af den danske mediedækning handlet om statuer, krænkelseskultur, Shubidua-tekster, om Bwalya Sørensen er en klovn (eller racist), eller om hvorfor venstrefløjen ikke tager afstand fra alt fra Pol Pot til Islamisk Stat fremfor at demonstrere mod drabet på en sort i USA.

Der er nok at tage fat på for de danske medier, men i stedet for at afdække og afsløre diskrimination, er det stort set kun politikerne fra yderfløjene og debattører, som medierne har refereret i debatten. Som for eksempel, når dr.dk på toppen af forsiden skriver ”Stil spørgsmål til politikerne: Findes der racisme i Danmark, og hvad er jeres ansvar”, og hvor det er Enhedslisten og Nye Borgerlige, som DR har bedt svare på spørgsmål. Svarene stikker forventeligt i øst og vest, men gør det nogen klogere?

Hvor er de gravergrupper, som er sat af til at dokumentere omfanget af racisme i Danmark, og hvad det skyldes? Hvilke konsekvenser har det for samfundet, at medborgere udsættes for diskrimination?

Medier bruger skjult kamera til at undersøge lavtlønnede sosu’er og pædagogers tone, men hvornår er danske medier gået lige så aggressivt til dem, der har et ansvar for diskrimination på arbejdspladser, i boligselskaber og i uddannelsessystemet.

Hvad vil f.eks. regeringen gøre for at komme racismen i Danmark til livs? Hvad mener fagbevægelsen og erhvervslivet? Hvad går vi som samfund glip af, fordi der er danskere, hvis fulde potentiale vi som samfund ikke får nok ud af, fordi de diskrimineres? Hvorfor bruge meningsmålinger til at spørge danskerne, om der er racisme i landet i stedet for at undersøge det?

De danske mediers manglende fokus på racismen herhjemme har konsekvenser. Medierne bidrager ikke til løsninger, de fremstår utroværdige over for borgere, der diskrimineres, og måske er det årsagen til, at danskerne har nemmere ved at engagere sig i racisme i USA end i den, der foregår rundt om hjørnet.

Kom nu ind i kampen danske medier. Kig indad og se på, om I virkelig repræsenterer danskerne i al deres mangfoldighed og de udfordringer, der er derude. Den seneste måneds dækning tyder ikke på det.