Leder: Danske medier tager ikke racisme alvorligt

”Medier bruger skjult kamera til at undersøge lavtlønnede sosu’er og pædagogers tone, men hvornår er de gået lige så aggressivt til dem, der har et ansvar for diskrimination på arbejdspladser, i boligselskaber og i uddannelsessystemet.” skriver Christian Lindhardt

I en måned har debatten om racisme nu raset. Da George Floyd den 25. maj blev dræbt under en anholdelse i Minneapolis i USA, skabte det en lavine. Først i USA, men siden har den bredt sig til de fleste demokratiske lande, hvor der har været demonstrationer og krav om et opgør med racisme.

Og de danske medier har dækket debatten intenst. Men er vi blevet forfærdeligt meget klogere? Nej.

Potentielt udsættes flere hundredtusinder danske statsborgere for racediskrimination. Forskning har blandt andet vist, at folk med minoritetsbaggrund har sværere ved at få en bolig eller et arbejde, de diskrimineres i uddannelsessystemet, og de udsættes i høj grad for had, hvis de blander sig i den offentlige debat.

Det fremmer ikke ligefrem de integrationsudfordringer, som politikere fra højre til venstre påberåber sig er et af landets største problemer, når de ikke lige diskuterer, om tyske turister må tage på ferie på Rømø i uge 23 eller 24.

Enkelte medier har i anledning af racisme-debatten talt med et par danskere med minoritetsbaggrund, som alle fortæller, at jo, de har da oplevet racisme både i skolen, på arbejdsmarkedet og i det hele taget i hverdagen.

Men derudover har størstedelen af den danske mediedækning handlet om statuer, krænkelseskultur, Shubidua-tekster, om Bwalya Sørensen er en klovn (eller racist), eller om hvorfor venstrefløjen ikke tager afstand fra alt fra Pol Pot til Islamisk Stat fremfor at demonstrere mod drabet på en sort i USA.

Der er nok at tage fat på for de danske medier, men i stedet for at afdække og afsløre diskrimination, er det stort set kun politikerne fra yderfløjene og debattører, som medierne har refereret i debatten. Som for eksempel, når dr.dk på toppen af forsiden skriver ”Stil spørgsmål til politikerne: Findes der racisme i Danmark, og hvad er jeres ansvar”, og hvor det er Enhedslisten og Nye Borgerlige, som DR har bedt svare på spørgsmål. Svarene stikker forventeligt i øst og vest, men gør det nogen klogere?

Hvor er de gravergrupper, som er sat af til at dokumentere omfanget af racisme i Danmark, og hvad det skyldes? Hvilke konsekvenser har det for samfundet, at medborgere udsættes for diskrimination?

Medier bruger skjult kamera til at undersøge lavtlønnede sosu’er og pædagogers tone, men hvornår er danske medier gået lige så aggressivt til dem, der har et ansvar for diskrimination på arbejdspladser, i boligselskaber og i uddannelsessystemet.

Hvad vil f.eks. regeringen gøre for at komme racismen i Danmark til livs? Hvad mener fagbevægelsen og erhvervslivet? Hvad går vi som samfund glip af, fordi der er danskere, hvis fulde potentiale vi som samfund ikke får nok ud af, fordi de diskrimineres? Hvorfor bruge meningsmålinger til at spørge danskerne, om der er racisme i landet i stedet for at undersøge det?

De danske mediers manglende fokus på racismen herhjemme har konsekvenser. Medierne bidrager ikke til løsninger, de fremstår utroværdige over for borgere, der diskrimineres, og måske er det årsagen til, at danskerne har nemmere ved at engagere sig i racisme i USA end i den, der foregår rundt om hjørnet.

Kom nu ind i kampen danske medier. Kig indad og se på, om I virkelig repræsenterer danskerne i al deres mangfoldighed og de udfordringer, der er derude. Den seneste måneds dækning tyder ikke på det.

 

 

 

 

14 Kommentarer

Ronja Pilgaard
26. JUNI 2020
Altså det er ikke fordi, jeg ikke synes, det er et sympatisk skriv. Og jeg giver dig til fulde ret i, at medierne skal stoppe med at undersøge OM der er racisme og i stedet undersøge den racisme, der er.

Jeg er også enig med dig i, at det er for let bare at sætte yderfløjene til at skændes og ikke at holde dem, der rent faktisk sidder med ved forhandlingsbordene mulighed for at stå på mål for egen politik. Det er et dovent trick, jeg ikke skal se mig for fin til at have lært videre til en praktikant, når deadline nærmede sig.

Det også dovent, når det første spørgsmål, hvide magthavere og ansvarshavere (dem med fagbevægelsen og erhvervslivet) skal svare på, er, om der er racisme i Danmark, og ikke hvad de har gjort for at komme det til livs.

MEN før at magt- og ansvarshavere overhovedet kan komme ind i kampen er vi også nødt til at have en udbredt forståelse for, at racisme er mange ting. Alle kan blive enige om, at det er racisme at kalde nogen for 'perker'. Vi er også ved at være enige om, at ordet 'neger' hører til i en fjern fortid og behøver ikke komme frem hverken til Sankt Hans eller jul.
Men er det racisme, når jeg går over på den anden side af gaden, fordi der kommer en flok på ti indvandrerdrenge imod mig? Måske.
Er det racisme, når jeg får et job foran én med et mere udenlandsk klingende navn end mit eget? Det er det jo kun ansætteren, der reelt ved.
Angående det sidste, har vi i hvert fald nogle tal, der tyder på, at det oftere er racistisk motiveret, end ansætterne vil være ved.

Men når du skriver, "Hvor er de gravergrupper, som er sat af til at dokumentere omfanget af racisme i Danmark, og hvad det skyldes?", bliver jeg altså nødt til at spørge, hvor mange gravergrupper, du tror, der er derude? Hvad er det for en medievirkelighed, der findes, hvor der er flere, og hvor de kun har én sag, de kigger på lige nu? Og hvis du ved, hvor den ligger, hører jeg meget gerne fra dig.
Bruno Ingemann
26. JUNI 2020
Ahh, Ronja. Du kan ikke være i tvivl om, hvad Christian mener. Det er en tiltrængt opsang til alle os journalister og vores chefer. Lad os nu droppe finurlige definitionsdiskurser og sætte spaden i jorden.
Og der er masser af grave-journalister derude, du er selv en af dem, og lige meget om mediet har en decideret gravegruppe, så har alle medier ressourcer at sætte ind på denne vigtige opgave. Det er et spørgsmål om prioritering.
Andreas Rasmussen
26. JUNI 2020
Tak! Fandme et tiltrængt los i røven til store dele af medieDanmark.
Ronja Pilgaard
26. JUNI 2020
Bruno, jeg erklærer mig da også enig næsten hele vejen igennem. At jeg så mangler, at mit eget fagforbund tager ansvar og forholder sig (manglende) til diversitet i mediedanmark er noget helt andet.

Men det er fandme nemt at stå og sige, at der bør afsættes gravergrupper til dette og hint, når det på mange medier er svært nok at finde pengene til at skrive om den lokalpolitik, der påvirker hverdagen for alle.
Nanna Balslev
26. JUNI 2020
Jeg har simpelthen været så træt af mit fag den sidste måned. Fordi det virker som om, at mange medier mener, at racisme kun kan dækkes ved

1. At få brune danskere til at fortælle om deres traumer, oplevede diskrimination osv. for rullende mikrofon
2. At lave en spørgeundersøgelse om, hvorvidt der er racisme eller ej (spørg også lige mænd om menstruationsmerter findes!)
3. Debattere hvorvidt Bwalya Sørensen har sagt/gjort noget, som måske/måske ikke er racistisk

Men vi HAR jo masser af undersøgelser, der viser at folk med anden etnisk baggrund diskrimineres på arbejdsmarkedet, i nattelivet, i sygehusvæsnet osv. Senest denne: https://www.berlingske.dk/samfund/for-foerste-gang-har-forskning-kortlagt-at-kvinder-med-toerklaede-vaelges

Så hvorfor dækker medierne ikke, HVORFOR det sker, og hvordan vi kan undgå, at brune og sorte danskere behandles som andenrangsborgere? Der er masser af dygtige folk, der har forsket i det her i årevis - bl.a. sociolog Aydin Soei, Mehmet Ümit Necef og antropolog Peter Hervik. I stedet er der bragt 50 debatindlæg om Bwalya Sørensens troværdighed, fordi hvis den er i bund, så behøver vi ikke tale mere om racisme.

Flere

Læs også

Mangfoldighed: Danske medier nøler, og det koster tillid og penge

Mangfoldighed: Danske medier nøler, og det koster tillid og penge

09. JUNI 2020