search

”Jeg vidste ikke, du var en af dem”

Amal Guerdali er nyhedsreporter på DR Nordjylland. Og har en marrokansk far. Nogle gange bliver hun mødt med, at hun ’ikke er som de andre’. ”Betyder det, at jeg ikke er som de andre nordjyder? Er det mig, der er noget galt med?” spørger hun

35-årige Amal Guerdali er nyhedsreporter hos DR i Nordjylland og er vokset op i Aalborg, men har en far fra Marokko.

Da hun var barn, grinede hun tit med på racistiske jokes på andres bekostning. I dag bruger hun humor som selvforsvar mod racismen.

Journalisten har talt med hende om, hvordan det er at være dansk journalist med rødder i en anden kultur, og om hun møder racisme i sit arbejde.

Oplever du, at du bliver svinet til af publikum, fordi du har en anden baggrund end dansk?

”Det er ikke så tit, jeg møder det i mit arbejde. Men når jeg gør, så slår det mig helt ud. Nogle steder har jeg paraderne oppe, fordi jeg forventer, at der måske kan være et eller andet. I mediebranchen er det jo meget efterspurgt at have en anden etnisk baggrund. Folk synes, det er fedt, at man kommer med noget, der er anderledes.”

”Men det er selvfølgelig blevet bemærket. Hvis folk har talt med mig i telefonen og ser mit navn bagefter, så kan de finde på at sige: ’Jeg vidste ikke, du var en af dem’, eller ’du er ikke som de andre’. Når folk siger sådan noget, så forsøger jeg at grine ad det.”

”Men det kan drive en til vanvid nogle gange, når man får sådan noget at vide fra en kilde. For jeg ved ikke, hvad de mener. Der er rigtig meget efterladt til min egen fortolkning. Betyder det, at jeg ikke er som de andre nordjyder? Er det mig, der er noget galt med? Eller har jeg misforstået noget? Hvis jeg skal interviewe en kilde, som jeg ved har sagt noget fordomsfuldt eller racistisk, har jeg meget mere paraderne oppe. Det bliver et meget mere angstfyldt interview, fordi jeg er så bange for, at der kan blive sagt noget.”

Har du nogensinde oplevet noget racistisk?

”Jeg har oplevet én enkelt gang, at en kilde spurgte til mit navn på en måde, hvor jeg instinktivt tolkede det som en udfordring af min identitet. Og der gik jeg i forsvarsposition. Situationen blev lidt tilspidset, og det slog mig helt ud, jeg var helt nede og kysse gulvet bagefter. Jeg havde ikke forventet at møde det i en professionel sammenhæng.”

 

Føler du nogensinde, at du bliver behandlet anderledes på redaktionen eller andre steder i mediebranchen på grund af dit udseende eller navn?

”Nej, jeg får ikke bemærkninger som sådan. Der er en interesse for, hvad min baggrund er, men jeg skal ikke være overbærende over for ubehagelige jokes. Men jeg er også god til selv at lave sjov med det.”

”Jeg ved ikke, om folk ikke når at komme med noget, fordi jeg selv bruger det på den måde. Det er måske et forsvar, jeg har. Men jeg har oplevet et skift, hvor man i starten skulle grine med, når der blev sagt noget racistisk, i dag bruger jeg humor som ammunition, før andre når at bruge det imod mig.”

Hvad med andre steder end mediebranchen?

”Jeg kan huske et tilfælde, da jeg var barn, hvor jeg sad i en bil med min veninde og hendes far. Der gik nogle somaliske kvinder over vejen. Min venindes far sagde noget virkelig racistisk og grimt til de her kvinder. Så grinede hele bilen. Så sad jeg der og grinede med.”

”De gange, hvor jeg er kommet til at grine med på noget, der får jeg det af helvedes til med mig selv bagefter, fordi man ligesom har holdt med ’de andre’ på en måde. Det er en følelse, der er svær at forklare.”

”Omvendt vil jeg også sige, at hvis jeg sidder med en indvandrer, der er kritisk over for danskere, så gør jeg det samme. Men hold kæft, hvor man kan få det dårligt med sig selv bagefter.”

Tager man magten tilbage, når man selv gør grin med det?

”Ja. Man skal bruge humoren som en machete til at komme igennem junglen.”

Kommentarer
0
Denne artikel er lukket for kommentarer.
keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen